Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Privatøkonomi og Velfærd, Personstatistik
Uwe Pedersen
39 17 34 24

uwp@dst.dk

Hent som PDF

Lønindeks for virksomheder og organisationer (Afsluttet)

Private virksomheder og organisationer - herunder internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner udgør de centrale brugere af lønindeksene. De implicitte lønindeks anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindeksene i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv.

Brugerbehov

Private virksomheder og organisationer - herunder internationale - samt ministerier og andre offentlige institutioner. Lønindeksene anvendes især i forbindelse med forskellige kontraktreguleringer. Derudover anvendes lønindeksene i reguleringen af lønnen for offentligt ansatte, ved overenskomstforhandlinger mv.

Brugertilfredshed

Der foreligger ikke egentlige brugertilfredshedsundersøgelser af de implicitte lønindeks. Med udgangspunkt i antal opslag på https://www.dst.dk og i Statistikbanken og andre mere direkte forespørgsler, vurderes interessen for lønindeksene dog at være relativt høj. Det gælder i hvert fald omfanget af deres anvendelse. Diskussioner af mere metodisk karakter føres to gange årligt i Kontaktudvalget for løn- og fraværsstatistik, hvor de mest centrale brugerrepræsentanter er repræsenterede, og hvor fokus på lønindeksene og kvaliteten af dem ligeledes er særdeles høj.

Fuldstændighed af data

Der foreligger ingen specifik EU-forordning eller anden guideline for Lønindeks for virksomheder og organisationer omkring fuldstændigheden af data, men dækningen er i overensstemmelse med nationalregnskabsdefinitionen for sektoren virksomheder og organisationer uden for offentlig forvaltning og service. Der offentliggøres dels som følge af at der er tale om en stikprøveundersøgelse og dels som følge af datakvaliteten ikke lønindeks for de mindste branchegrupper. Det gælder fx branchegrupperne B råstofindvinding og E vandforsyning og renovation.