Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Priser og forbrug, Økonomisk Statistik.
Martin Sædholm Nielsen
39 17 30 05

mne@dst.dk

Hent som PDF

Huslejeindeks for boliger

Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige.

International sammenlignelighed

Sammenlignes det samlede landsindeks med huslejeudviklingen i forbrugerprisindekset (FPI) og det EU harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), vil udviklingerne i 2021 og 2022 ikke nødvendigvis være identiske. Dette skyldes flere forhold.

For det første har Danmarks Statistik modtaget yderligere data for 2021 for den private del af lejeboligmarkedet efter opgørelsen af huslejeudviklingen til FPI og HICP. Disse nye data er brugt i opgørelsen af denne statistik.

For det andet opgøres denne statistik kvartalsvist for 2021 og frem, hvilket også vil kunne give nogle forskelle i forhold til den huslejeudvikling, der indgår i FPI og HICP, da denne først er opgjort kvartalsvist fra 2022.

For det tredje vil forskellen i prisreferenceperioderne alene give forskelle i udviklingerne mellem huslejeudviklingen i denne statistik og huslejeudviklingen beregnet til FPI og HICP.

Først fra 2023 vil udviklingerne i husleje i FPI og HICP være identisk med udviklingerne beregnet i denne statistik.

Sammenlignelighed over tid

Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde siden 2021. Statistikken er opgjort kvartalsvist januar, april, juli og oktober.

Sammenhæng med anden statistik

Sammenlignes huslejeudviklingerne for den almene del af lejeboligmarkedet i denne statistik med Landsbyggefondens publikation om huslejestatistik, hvor der også kan findes udviklinger, vil de oplyste udviklinger ikke være identiske, da der er forskel i opgørelsesmetode.

Intern konsistens

Datasættet er konsistent.