Gå til sidens indhold

NETOVSKUD_13

Langt navn

Nettooverskud af selvstændig virksomhed ( fra 1987 efter kapitalindtægter og udgifter)

Generel Beskrivelse

NETOVSKUD_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13

Nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed og netto indtægt som medarbejdende ægtefælle. Fra 1987 inkl. nettoværdi af kapitalindkomster og udgifter i virksomheden. ved underskud i virksomheden, har variablen negative værdier.

Virksomhedsindkomster er selvangivne b-indkomster, modsat løn og overførselsindkomster, som er indberettet til skat af udbetaleren.

Nettooverskuddet er inkl. kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i virksomheden fra 1987, se også vedlagte bilag "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx"

Fortjeneste/tab ved afståelse mv. vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed er en del af virksomhedens erhvervsoverskud/underskud.

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende er registreret som selvstændig hos SKAT med en virksomhed, har denne selvstændige ikke løn i denne virksomhed, men overskud af selvstændig virksomhed (enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber).

Hvis en person har dannet et anparts- eller aktieselskab og er lønmodtager i dette anparts- eller aktieselskab, optræder vedkommende som lønmodtager i denne virksomhed, og ikke som selvstændig. En selvstændigt erhvervsdrivende hæfter med hele sin formue (inkl. bolig), hvorimod en person med et Anpartsselskab alene hæfter med indskudskapitalen i selskabet.

I statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttypenummeret 5 og benævnes 'Virksomheds-overskud'.

http://www.dst.dk/stattabel/1179 NETOVSKUD_13 indeholder negative værdier som følge af underskud i virksomheden.

Beløb i kr. og ører.

Detaljeret beskrivelse

Sammenhæng med andre variable NETOVSKUD_13 er del af erhvervsindkomsten. ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+NETOVSKUD_13+HONNY

Hvor: LOENMV_13 er lønindkomst i alt HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag) ERVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer.

Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision NETOVSKUD_13 er for årene 1980 til 2013 dannet ud fra variablen NETOVSKUD/NETOVSKUD_GL i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne.

NETOVSKUD_13=NETOVSKUD(1994-2013) + KAPITVIRK(2002-) - RNTUDIOV - HONNY (1994-) NETOVSKUD_13=NETOVSKUD_GL(1980-2013) + KAPITVIRK(1987-2013) - RNTUDIOV (1987-) - [RNTUDREA+RNTUDBVK](1987)

Hvor: NETOVSKUD er nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, før kapitalindtægter og udgifter NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed, før kapitalindtægter og udgifter KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed (kan dannes ud fra en række variable for perioden 1987-2001) RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed- i 1987 er den opdelt på (RNTUDREA, RNTUDBVK og RNTUDIOV) Af disse variable er RNTUDIOV langt den største. Ændringer over tid Syge-/barsels-dagpenge udbetalt til selvstændige erhvervsdrivende ligger i variablen SYG_BARSEL_13. Syge-/barsels-dagpenge har i en periode været lagt til overskud af selvstændig virksomhed. Dette har ændret sig, så det i alle tilfælde efter 2006 er lagt til honorarindkomst. Af denne grund har syge-/barsels-dagpenge været trukket fra overskuddet af selvstændig virksomhed til og med 2007. I slutligningssystemet har færre og færre over tid fået tillagt syge-/barsels-dagpenge til virksomhedsoverskuddet. Dvs. at syge-/barsels-dagpengene i en del tilfælde er blevet trukket fra overskud af selvstændig virksomhed, hvor de i stedet skulle have været trukket fra i beregningen af RESUINK_13.

Iværksætterydelsen og især etableringsydelsen (se variablen QIVARK) er af skattemyndighederne i nogle tilfælde lagt til overskud af selvstændig virksomhed i stedet for at være en overførselsindkomst. Det gælder især perioden 1995 til 1999. Det fejlplacerede beløb vil optræde med negativt fortegn i variablen RESUINK_13.

1980 - 1986 er NETOVSKUD_13 før tillæg af kapitalindkomster i virksomhed og før fradrag af renteudgifter i virksomhed(I Skats Slutligningssystem skelnes ikke mellem privat og virksomheds kapitalindkomster- udgifter før 1987- det kommer med skattereformen i 1987).

Fra 1994 er NETOVSKUD_13 inkl. nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13).

Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket 1,3 pct. færre personer med overskud af selvstændig virksomhed sammenlignet med novemberudtrækket. Det gennemsnitlige overskud for personer med over- eller underskud af selvstændig virksomhed er 0,2 pct. større i augustudtrækket end i novemberudtrækket.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel