Gå til sidens indhold

AARSVRK

Langt navn

Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

Generel Beskrivelse

Variablen angiver antal årsværk leveret af ansatte ved et arbejdssted (eller arbejdsgiver), målt i mandår. Max 1 år pr person.

Detaljeret beskrivelse

Fra 2008 og frem er AARSVRK beregnet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. AARSVRK er beregnet ved at dividere antallet af løntimer med fultidsnormen for et år (svarende til 1923,96 timer).

Variablen dannes oprindeligt i erhvervsbeskæftigelsen og modtages herfra som led i dannelsen af IDA.

Variablen angiver antal beregnede årsværk på arbejdsstedet i kalenderåret. Målet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsenteres af arbejdsstedets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året.

Antallet af årsværk beregnes på følgende måde: summen af indbetalinger til ATP-ordningen for alle ansatte (idet der dog korrigeres, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fultidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat.

Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger.

ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:

Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP 9-17 timers arbejde ugentligt, 1/3 af fuldt bidrag 18-26 timers arbejde ugentligt, 2/3 af fuldt bidrag 27 timer eller derover pr. uge, fuldt bidrag

Dvs. at personer med mindre end 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede.

Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte.

Variablen afrundes efter almindelig 0,5 afrunding. Det betyder, at fx 1,7 årsværk oprundes til 2 årsværk og 1,3 årsværk nedrundes til 1 årsværk.

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel