Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Kultur 2016

Danmarks Statistik udgiver for anden gang en samlet publikation for kulturstatistikken. Publikationen giver en let tilgængelig oversigt over kulturområdet i Danmark og dækker over emner som fx biografer, biblioteker, museer, medier og idræt.

En særlig opgørelse i publikationens temakapitel viser, at de fleste danskere (55 pct.) har under 1,5 km. til nærmeste bibliotek. Knap 40 pct. bor i op til en kilometers afstand, og omtrent hver sjette dansker bor mindre end 500 meter fra en biblioteksfilial.

I temakapitlet kan man også læse om sammenhængen mellem børn og unges teaterforbrug og de lokale udbud rettet mod denne gruppe. Hvor teaterforestillinger til voksne primært bliver sat op i de større byer, så er en stor del af forestillingerne for børn og unge turnéproduktioner, som kommunerne har købt til opførelse på skoler og biblioteker.

I publikationen kan desuden læse, at:

  • De offentlige bevillinger til kulturelle aktiviteter for 2016 var på 23,3 mia. kr., hvilket var et svagt fald i forhold til året før.
  • De statslige bevillinger udgjorde ca. 56 procent af de offentlige midler til kulturelle aktiviteter, mens kommunerne stod for de resterende 44 pct.
  • Idræt (20 pct.), radio og tv (19 pct.), og biblioteker (15 pct.) blev tildelt de største andele af de offentlige kulturbevillinger.
  • I 2014 var antallet af jobs inden for den kulturelle sektor omkring 145.000, sva­rende til 82.000 fuldtidsstillinger.
  • I 2015 var det samlede besøgstal for danske museer 16,2 millioner. Næsten 80 pct. af museumsgæsterne besøgte et statsstøttet museum.
  • Den gennemsnitlige dansker så tv 172 minutter eller næsten tre timer hver dag i 2015. Antallet af husstande, der kan modtage mere end 50 tv-kanaler, er tredoblet fra 2008 til 2015.

Kultur

Hent som pdf

Kultur 2016

Kolofon

Kultur
Kultur og kirke
ISBN pdf: 978-87-501-2246-3
Udgivet: 27. marts 2017 kl. 09:00
Antal sider: 55
Kontaktinfo:
Henrik Huusom
Telefon: 39 17 38 66

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev