Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald

Hver dag smider vi affald i skraldespanden, men det er nok de færreste, der tænker over, at vores forbrug også skaber affald, når varerne og tjenesteydelserne produceres. Med udgangspunkt i tal fra det grønne nationalregnskab sætter denne analyse tal på hvor meget affald, der skabes i virksomhederne i Danmark, allerede før vi køber en vare.

Men affald er ikke bare affald. Noget affald er klassificeret som farligt, men der er også meget affald som kan genanvendes. I denne analyse opgøres også, hvor meget er­hvervsaffaldet knyttet til forskellige typer forbrug genanvendes.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Husholdningerne skabte i 2014 3,4 mio. ton affald selv (madrester, brugt emballage, osv.) og yderligere 2,4 mio. ton dansk erhvervsaffald gennem deres forbrug (produktion af mad­varer, emballage, osv.).  
  • I gennemsnit svarer det til, at hver familie skabte 1,2 ton affald selv som husholdningsaffald og yderligere 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til deres forbrug.
  • Forbrug af bolig (vedligehold og reparationer, kloakforsyning mm.) skaber mest erhvervs­affald. Det er årsag til 33 pct. af det erhvervsaffald, der skyldes husholdningernes forbrug.
  • For hver 1.000 kr. vi bruger på el, gas og varme skabes sammenlagt 6,6 kg erhvervsaffald. For restaurantbesøg er det 2,9 kg affald, og for turen til frisøren er det 0,8 kg pr 1.000 kr.
  • Blandt de varer, vi køber i butikkerne, skabes der mest affald i forbindelse med produktion­en af beklædning (78.000 ton i 2014) og kød (66.000 ton i 2014).
  • 44 pct. af husholdningsaffald genanvendes, mens tallet er 77 pct. for erhvervsaffald - dog er der forskel på brancher og bl.a. i detailhandlen genanvendes relativt lidt erhvervsaffald.
  • Af husholdningernes eget affald er kun 2 pct. klassificeret som farligt affald, mens andelen af farligt affald er 5 pct. i det erhvervsaffald, der er forårsaget af husholdningernes forbrug.
  • Hvis man forestiller sig, at al vores import til husholdningernes forbrug i stedet var produce­ret i Danmark med samme teknologi som i den danske produktion, så ville det i 2014 have generet 0,5 mio. ton affald mere i Danmark.
Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald

Kolofon

Vores forbrug skaber store mængder erhvervsaffald

Emnegruppe: Geografi, miljø og energi

Udgivet: 23. august 2016 kl. 09:00

Nr. 2016:10

ISSN pdf: 2446-0354

Kontaktinfo:

Ingeborg Vind
Telefon: 39 17 33 29

Peter Rørmose Jensen
Telefon: 39 17 38 62