Konjunkturbarometer for bygge og anlæg
Sidens indhold:
Hvad bliver jeres indberetning brugt til?
Hver måned indberetter ca. 800 bygge- og anlægsvirksomheder aktuelle vurderinger af deres forretningssituation i forhold til omsætning, beskæftigelse, tilbudspriser, ordrebeholdning og produktionsbegrænsninger.
Indberetning fra et bredt udsnit af virksomheder er afgørende for at kunne belyse den aktuelle situation og udvikling i bygge- og anlægssektoren, og den frivillige undersøgelse bakkes op af DI Byggeri m.fl. Statistikken er en vigtig kilde til konjunkturvurdering for brancheorganisationer, banker, politiske beslutningstagere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier. Se seneste nyt fra statistikken nederst på siden.
Nøgletal fra statistikken
Start indberetning
I kan indberette på to forskellige måder:
- Med MitID
- Uden MitID (foregår nemmest via link i anmodnings-mail)
Læs mere under Vejledning, forberedelse og kladde nedenfor.
Vejledning, forberedelse og kladde
Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen. Den kan anvendes som kladde eller forberedelse til jeres indberetning.
Se alle spørgsmål: Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (PDF - kladde)
Se vejledning på indberetningsskemaet eller kladden.
I besvarelsen bedes I se bort fra normale sæsonbestemte udsving. Hvis virksomheden har store sæsonudsving, kan det dog være svært at bedømme udviklingen over en periode på tre måneder. Her kan man i stedet sammenligne med samme periode året før.
I kan indberette digitalt enten med eller uden MitID Erhverv.
Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.
A. Indberet med MitID
Vælg den blå knap ovenfor, og log in med MitID Erhverv.
- Når du er logget ind, kan du indberette til flere statistikker og for flere perioder.
- Hvis indberetningen afbrydes, kan du gemme en kladde.
- Du kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv.
B. Indberet uden MitID
- Du indberetter nemmest via det direkte link i den anmodning, som I har modtaget.
- Du kan også vælge den hvide knap ovenfor og taste virksomhedens CVR-nr. og det journalnr., som står i anmodningen om indberetning.
Bemærk: Ved adgang uden MitID, bør du udfylde og indsende data i én arbejdsgang, da data ikke gemmes, hvis du afbryder, før du indsender. Det er desuden ikke muligt at genåbne eller rette efter indsendelse.
Frister
| Periode | Frist |
|---|---|
| 1. måned 2026 | 16. januar 2026 |
| 2. måned 2026 | 13. februar 2026 |
| 3. måned 2026 | 13. marts 2026 |
| 4. måned 2026 | 10. april 2026 |
| 5. måned 2026 | 8. maj 2026 |
| 6. måned 2026 | 12. juni 2026 |
| 7. måned 2026 | 10. juli 2026 |
| 8. måned 2026 | 14. august 2026 |
| 9. måned 2026 | 11. september 2026 |
| 10. måned 2026 | 9. oktober 2026 |
| 11. måned 2026 | 13. november 2026 |
| 12. måned 2026 | 11. december 2026 |
Ofte stillede spørgsmål
Konjunkturbarometrene er frivillige månedlige tendensundersøgelser, der giver et hurtigt og opdateret billede af de aktuelle forhold og forventninger inden for erhvervsgrupperne: byggeri og anlæg, detailhandel, industri samt serviceerhverv. De fire barometre er økonomiske indikatorer, der gør det muligt at vurdere den aktuelle konjunktursituation. Der udarbejdes tilsvarende undersøgelser i de øvrige EU-medlemslande.
Antal virksomheder, der udvælges til denne statistik
Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 800 virksomheder om månedlig indberetning til konjunkturbarometer for byggeri og anlæg.
Hvordan udvælges virksomheder?
Stikprøven består af et repræsentativt udsnit af virksomheder i byggesektorens forskellige branchegrupper – fordelt på størrelsesgrupperne 1-9, 10-49 samt 50 eller flere ansatte (beskæftigede fuldtidsårsværk – inklusiv ejer)
Hjælp til indberetning
Brug for hjælp?
Længere frist?
Det er ikke muligt at søge om længere frist på konjunkturbarometre.