Gå til sidens indhold

Test

Her kan I indberette oplysninger til statistikken

Hent regneark til indberetning

ÅBN DATADIALOG

Læs mere under:
Hvordan kan I indberette?

Indberet via IDEP

Start indberetning

Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under:
Hvordan kan I indberette?

Bemærk: I skal hente et eller flere forudfyldte regneark til indberetning for jeres virksomhed via ”DataDialog” ovenfor.

Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere anmodninger og skal downloade flere regneark, som indberettes hver for sig.

Læs mere under: Hvordan kan I indberette?

Hvad bliver jeres indberetning brugt til?

Her indberetter virksomheder, der har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder, der kan være økologisk, oplysninger om andel af økologiske varer i deres varehandel med udlandet. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udvikling i udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper og landegrupper. Statistikken bruges af EU, ministerier og andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer og medier. Se "Nyt fra statistikken" nederst på siden.

Mere om indberetningen:

Hvilke oplysninger skal I indberette?

Virksomheder indberetter andel af økologiske føde- og drikkevarer i den samlede varehandel med udlandet. Varerne er fordelt på varekoder, partnerland, import og eksport. Virksomhedernes samlede varehandel er opgjort ud fra toldpapirer fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. 

Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.)

Virksomheder med både import og eksport, eller hvor handlen er fordelt på flere SE-numre, modtager flere regneark. Først når alle regneark er uploadet, er besvarelsen færdig. Regneark hentes via DataDialog.

  1. Hent regneark i DataDialog.
  2. Udfyld regneark.
  3. Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP.
  4. Fejl og advarsel i IDEP.
  5. Vejledning og supplerende oplysninger.

1. Hent regneark I DataDialog

DataDialog er en sikker platform til deling af fortrolige materialer mellem Danmarks Statistik og virksomheder, der skal indberette oplysninger.

Kontakt os via vores supportformular, hvis I har brug for hjælp til at finde jeres regneark i DataDialog.

  • Åbn DataDialog.
  • Log på med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med privat MitID til erhverv.
  • Åben besked: Udenrigshandel med økologiske varer, Indberetningsmateriale.
  • Download regneark, og gem det på en PC eller tablet.

2. Udfyld regneark

Udfyld oplysninger om økologisk udenrigshandel med varer: For hver varepost i regnearket skal I angive eventuel økologisk andel i mængde og værdi, ekskl. moms.

Regneark er forudfyldt med estimerede oplysninger om samlet udenrigshandel med varer i referenceåret, der kan være økologiske. Oplysningerne stammer fra toldpapirer fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Hvis de forudfyldte oplysninger ikke er korrekte, skal værdi af eventuel økologisk andel fortsat udfyldes.

OBS: Kun originale regneark fra Danmarks Statistiks DataDialog kan anvendes til indberetning. Der må ikke ændres i regnearkets struktur og format.

3. Indsend regneark via indberetningssystemet IDEP

Vælg START INDBERETNING øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv. Enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv.

  • Godkend eller opdatér eventuelt kontaktinformationer.
  • Vælg [+] Dan en indberetning.
  • Vælg indberetning: Udenrigshandel med økologiske varer.
  • Vælg indberetningstype: Dataimport fra fil.
  • Vælg: Seneste statistiske periode (foregående kalender år).
  • Klik på Fortsæt.
  • Klik på Gennemse, og find det udfyldte regneark på din PC eller tablet - dernæst Upload.
  • Klik på Fortsæt.
  • Er data korrekte, klik Kan godkendes i kolonnen "Status".
  • Klik på Gå til indberetningslisten.
  • Klik på Godkend og fortsæt og Send indberetning.
  • Indberetningen er først afsendt, når du har valgt Send indberetning.

Hvis I har modtaget flere skemaer

  • Klik på Mangler i kolonnen "Status", hvis I skal indberette for flere varestrømme (import/eksport) eller SE-numre.
  • Herefter rettes/godkendes som beskrevet ovenfor. 
  • Klik på Send indberetning, når alle filer er godkendt.
  • Bekræft: Godkend. Danmarks Statistik har først modtaget jeres indberetning, når der er flueben i Indberetning godkendt i kolonnen "Status".

Når man har uploadet og indberettet alle aktuelle skemaer på statistikken, modtager man en kvittering til den mailadresse, der er tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP.

4. Fejl og advarsel

Ved fejl/advarsel rettes data ved at klikke på Advarsel/fejl, dernæst indberetningsnummeret. Herefter kan posterne rettes og gemmes. Indberetningen kan nu godkendes og indsendes. Hvis I kun har modtaget én anmodning, er I nu færdige og modtager en kvittering via mail tilknyttet det anvendte MitID, eller den mailadresse, der er opgivet i IDEP.

5. Vejledning og supplerende oplysninger

Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med økologiske varer (PDF).
Supplerende oplysninger - varekoder (Excel).
Supplerende oplysninger - landekoder (Excel).

Hvem skal indberette – og hvorfor?

Indberetningen er lovpligtig

EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet.

Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik.

Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik

Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 650 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik.

Hvordan udvælges virksomheder?

Virksomheder kan udtages til denne indberetning, hvis de 1) har autorisation til at handle med økologiske varer og 2) har haft udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer eller foder til animalsk produktion, der kan være økologisk ifølge toldpapirer fra SKAT eller indberetning af Intrastat til Danmarks Statistik. Virksomheder udtages ikke, hvis den samlede værdi af deres udenrigshandel med fødevarer, drikkevarer og foder i referenceåret er under 0,5 mio. kr.

Læs mere om dataindsamling fra virksomheder.

Hjælp til indberetning
Brug for hjælp?

Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

Support til indberetning.

Længere frist?

I kan anmode om længere frist via vores supportformular.

Anmod om længere frist.

Seneste "Nyt fra statistikken"

Lille stigning i udenrigshandel med økologi

14. december 2023

Lille stigning i udenrigshandel med økologi

Eksporten af økologiske varer steg 3 pct. fra 3,3 mia. kr. i 2021 til 3,4 mia. kr. i 2022. Importen steg tilsvarende 3 pct. fra 5,0 mia. kr. til 5,2 mia. kr. Både eksport og import lå dermed lidt højere end forrige år.

Tabeller i Statistikbanken om 'Import og eksport af økologiske fødevarer'


Emneside: Udenrigshandel med økologiske varer.

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer.