Gå til sidens indhold

It-anvendelse i befolkningen 2023

It-anvendelse i befolkningen

Internettet - med alle dets tilbud, krav, løsninger og problemer – spiller på godt og ondt en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikation zoomer ind på borgernes anvendelse og oplevelser af internettet og tegner et billede af det digitaliserede dagligliv. Følgende områder belyses: hadtale på de sociale medier, internetbrug, herunder borgere, der aldrig har været på nettet, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, grønne apps, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder, anvendelse af MitID, at føle sig digitalt begrænset, fake news, onlinesikkerhed, økonomisk tab ved svindel, streaming.

Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling,

I 2023 er befolkningens brug af it karakteriseret bl.a. ved:

  • Der handles mere og mere på nettet, og blandt de 65-74 årige er antallet af online-købere mere end fordoblet fra 2012 til 2023.
  • Andelen af kvinder, der handler aktier på nettet, steg under COVID-19 og ligger nu stabilt på 9 pct. af kvinderne på 16-74 år.
  • Bæredygtighed og digitalisering spiller i stigende grad sammen, og bl.a. brugen af madspildsapps er stigende. 18 pct. af befolkningen mellem 16-74 år har brugt grønne apps, der hjælper til med at fx mindske energi- og kemiforbrug samt CO2-udledning.
  • Danmark er langt fremme i forhold til resten af EU i digital selvbetjening. 93 pct. af de 16-74 årige borgere modtager digital post fra offentlige myndigheder.
  • 84 pct. udtrykker, at de er trygge ved at kommunikere med offentlige myndigheder via digital post og e-boks. Dog er både anvendelsen af digital post og tryghed ved denne kommunikationsform faldende med alderen.
  • Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger.
  • Det er obligatorisk at bruge MitID, når man kommunikerer med det offentlige, medmindre man har en særlig grund til at blive fritaget for det. Og det betyder, at 98 pct. af de 16-74 årige har brugt eID inden for de seneste 12 måneder.
  • 2 ud af 3 blandt de 75-89 årige er på internettet flere gange dagligt eller dagligt.
  • 65 pct. af borgerne har haft en oplevelse af, at de har set falskt indhold på sociale medier eller nyhedsside.
  • Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år bruger sociale medier.
  • 12 pct. af borgerne mellem 15-89 år har oplevet økonomisk tabe som følge af svindel på nettet.
  • Omkring halvdelen af befolkningen mellem 16-74 år har set fjendtlige eller nedværdigende kommenterer på sociale medier eller nyhedssteder.
  • Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet.

Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-an­vendelse i befolkningen 2023, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen.


Kolofon

It-anvendelse i befolkningen
Kultur og fritid
ISBN pdf: 978-87-501-2440-5
Udgivet: 15. december 2023 kl. 08:00
Antal sider: 97
Kontaktinfo:
Anne Vibeke Jacobsen
Telefon: 39 17 33 19

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig