"Mit liv med statistik" er et undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Statistik. Undervisningsmaterialet fokuserer på systematisk arbejde med statistik gennem opgaver båret af pædagogisk udformning og lærernes formidling. Materialet henvender sig primært til udskolingen.
"Mit liv med statistik" er et undervisningsmateriale udviklet af Danmarks Statistik. Undervisningsmaterialet fokuserer på systematisk arbejde med statistik gennem opgaver båret af pædagogisk udformning og lærernes formidling. Materialet henvender sig primært til udskolingen og kan bruges i tværfaglige projekter i fag som samfundsfag, matematik, dansk, geografi og idræt.
Statistik og statistisk baseret viden er en af grundpillerne i det moderne vidensamfund. Når vi kender de grundlæggende statistiske principper, er vi bedre rustet til at forstå og forholde os kritisk til den information, vi møder.
Vi lever i en tid, hvor strømmen af nyheder, analyser og udsagn er større end nogensinde før. En grundlæggende forståelse for statistik gør os i stand til at sortere i vidensstrømmene og forholde os til, hvad der ligger til grund for disse.
Med undervisningsmaterialet "Mit liv med statistik" ønsker Danmarks Statistik at bringe vores viden, ressourcer og data i spil og derved styrke unges interesse for og forståelse af statistik. Temaerne i materialet er udvalgt i samarbejde med udskolingselever fra forskellige skoler i Danmark.
Materialet understøtter et tværfagligt arbejde med statistik inden for fire temaer:
- Min tid - om fritidsaktiviteter, medieforbrug og fritidsjobs.
- Over grænser - om herkomst, flygtninge, indvandrere og befolkningstilvækst.
- Hvor skævt? om udsatte børn i Danmark, uddannelse og erhverv.
- Mig og min familie - om fritidsaktiviteter og familieformer.
Hvert tema består af 13 kapitler og er opbygget med samme struktur og flow. Hvert tema består af en række opgaver, der løses i vekselvirkning med gennemførelsen af et escape room i fire levels. Der er en lille variation i sværhedsgrad og omfang i nogle af opgaverne, hvor "Over grænser" har lidt flere opgaver i nogle af kapitlerne, mens "Mig og min familie" har lidt færre end de øvrige forløb. Har man ikke tid nok til at gennemføre det fulde forløb, er det muligt at udvælge dele af det – og stadig gennemføre escape room-opgaven med koder fra lærervejledningen, hvis man springer dele over.
Temaet indledes med to videoer, hvor materialets gennemgående karakter, Lars, præsenterer det valgte tema og introducerer Danmarks Statistik med et kort historisk rids.
I de efterfølgende opgaver skal eleverne arbejde med navnebarometeret, der viser udviklingen i nyfødtes navne siden 1985 og gennemføre forskellige undersøgelser her.
Eleverne møder escape roomet i fire levels. Escape roomet er bygget op omkring et narrativ med karakteren Lars som hovedperson. Eleverne løser de fire levels gennem undersøgelser og leg og stifter her bekendtskab med forskellige statistiske principper.
Escape roomet fungerer som en appetitvækker til det videre arbejde med opgaverne. De matematiske metoder og statistiske områder, som eleverne møder i escape roomet, skal de arbejde med i de efterfølgende opgaver.
I hvert level skal eleverne finde frem til en kode, som de skal bruge til at afslutte forløbet med til sidst.
Temaet afsluttes med en opgave bestående af to delopgaver. I den første delopgave skal eleverne arbejde med et datasæt, hvor resultaterne kræver en forståelse for byernes forskellige indbyggertal for at få det relative - og dermed sammenlignelige - billede af virkeligheden.
I den afsluttende opgaves anden del skal eleverne formidle deres viden om statistik. I opgaven lægges der op til produktion og formidling.
God fornøjelse med "Mit liv med statistik"!
"Mit liv med statistik" fokuserer på valg, fortolkning, diskussion og præsentation af statistikker samt på matematiske værktøjer og metoder. Formålet med undervisningsmaterialet er at styrke børn og unges interesse og forståelse for statistik og gøre dem til kompetente og kritiske brugere af statistik.
Ved at gøre officiel statistik tilgængelig på en måde, der taler til unge, bidrager materialet til at opbygge unges evne til at orientere sig via uafhængig og kvalitetssikret statistik. Eleverne får derved styrket deres statistikkundskaber, herunder kompetencer i at forstå, finde, indsamle, fortolke, visualisere og argumentere ved hjælp af statistik. Samtidig klædes de på til selv at finde officiel statistik fremadrettet – også i et større udvalg og kompleksitet i fx Statistikbanken.dk. Disse kompetencer understøtter den demokratiske dannelse, øger samfundsengagementet og bidrager til faglig fordybelse.
Lektionsplanen er vejledende. Det er altid lærerens vurdering, hvor lang tid der skal sættes af til arbejde med materialet, herunder omfanget af opsamlinger på opgaverne på klasseniveau.
Det er ligeledes lærerens vurdering, hvilke fag der skal indgå, da der både kan arbejdes i ét fag og tværfagligt. Se mere under "Fag og faglige mål".
Man kan med fordel arbejde med forløbet "Mit liv med statistik" over en længere periode, fx i en temauge. På den måde har eleverne bedre tid til at fordybe sig i alle aspekter af forløbet og samtidig udfolde deres kreativitet og handlekompetence i arbejde med de digitale værktøjer i den afsluttende opgaves anden del.
Lektion 1
Introduktion til Danmarks Statistik (video)
Mød Danmarks Statistik (video)
Hvor mange hedder..? Undersøgelse af eget navn
Navnebarometeret. Populære navne i klassen og i hele Danmark
Lektion 2
Escape room, level 1 - Lerduernes Venner
Lektion 3
Arbejde med statistikker og opgaver i temaet
Lektion 4
Arbejde med statistikker og opgaver i temaet
Lektion 5
Escape room, level 2 - Bæredygtige Beats
Lektion 6
Arbejde med statistikker og opgaver i temaet
Lektion 7
Arbejde med statistikker og opgaver i temaet
Lektion 8
Escape room, level 3 - Matematik Museet
Lektion 9
Arbejde med statistikker og opgaver i temaet
Lektion 10
Escape room, level 4 - Fanget i tårnet
Afsluttende opgave, del 1
Lektion 11
Videre arbejde med afsluttende opgave, del 1
Planlægning af og arbejde med afsluttende opgave, del 2
Lektion 12
Afsluttende opgave, del 2
Afslutning escape room
Det anbefales, at eleverne arbejder i grupper á 3-4 pers.
Grupperne kan arbejde med samme tema eller med forskellige temaer på tværs af klassen.
Til arbejdet med "Mit liv med statistik" skal grupperne hver have minimum én computer eller tablet til rådighed. Det anbefales at bruge så store skærme som muligt, da eleverne skal se videoer, aflæse grafer og arbejde med mange detaljer i escape roomet. I videoer og escape rooms skal eleverne kunne afspille lyd.
Læreren bør på forhånd sætte sig ind i de statistiske begreber, som eleverne stifter bekendtskab med i forløbet. I finder et hurtigt overblik i StatistikTips, som findes i temaernes kapitel 4.
I lærervejledningens deltaljerede beskrivelse af forløbets fire temaer kan I finde relevant baggrundsviden om de anvendte statistikker. Samme sted findes desuden inspiration til, hvilken baggrundsviden som fx historiske sammenhænge og politiske strømninger der er relevante og kan kvalificere elevernes arbejde og debatten i klassen samt facilitering af dette.
I alle anvendte statistikker findes der links til mere omfattende tabeller i Statistikbanken samt Danmarks Statistiks omfangsrige statistikdokumentation.
I den afsluttende opgave skal eleverne selv producere medier. Alle digitale værktøjer, der anbefales her, findes som en del af Skoletubes værktøjskasse. Skoler, der ikke har adgang til Skoletube, får stillet det gratis til rådighed i forbindelse med arbejdet med "Mit liv med statistik".
Kontakt Marcus Bennick på tlf: 2714 2687 eller bestil et prøveabonnement (notér Danmarks Statistik i kommentarfeltet)
De faglige mål i de to hovedfag er:
Matematik:
- Eleven vil være i stand til kritisk at vurdere statistiske undersøgelser og præsentationer af data.
- Eleven vil kunne vælge relevante deskriptorer og diagrammer til analyse af datasæt. Eleven får viden om statistiske deskriptorer, diagrammer og digitale værktøjer.
- Eleven vil kunne undersøge sammenhænge i omverden med datasæt. Eleven får viden om metoder til undersøgelse af sammenhænge mellem datasæt, herunder med digitale værktøjer.
- Eleven vil opbygge en grundlæggende viden om stikprøveundersøgelser og virkemidler i præsentation af data.
- Eleven vil kunne søge kritisk matematisk information, herunder gennem digitale medier.
- Eleven vil opnå en viden om informationssøgning og vurdering af kilder.
Samfundsfag:
- Eleven vil være i stand til at anvende samfundsfaglige metoder.
- Eleven vil kunne identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger.
- Eleven vil kunne tolke enkle statistikker.
- Eleven vil opbygge en grundlæggende viden om forskellige typer af statistiske fremstillinger.
- Eleven vil være i stand til at finde relevante statistiske kilder.
- Eleven vil opnå en viden om informationssøgning, herunder gennem digitale medier.
- Eleverne vil være i stand til at formidle resultater af en gennemført undersøgelse.
- Eleven vil være i stand til at argumentere, informere og kommunikere ved hjælp af data og statistik.
- Eleven vil kunne diskutere etiske spørgsmål vedrørende kommunikation på internettet.
I temaet Hvor skævt desuden:
- Eleven vil få viden om social differentiering.
- Eleven vil være i stand til at beskrive sociale uligheder i Danmark med begreber og data.
Desuden arbejder eleverne med faglige mål fra dansk:
- Eleven vil være i stand til at deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog
- Eleven vil få en grundlæggende viden om forskellige typer af digitale fremstillinger.
- Eleven vil være i stand til at vælge digitale teknologier, der passer til den givne situationen.
- Eleven vil få viden om afsenderforhold og målgruppe.
Materialet skal styrke elevernes evne til:
- at benytte redskaber fra forløbene til at forholde sig kritisk til tal og statistikker, de møder.
- at kunne afkode afsender- og modtagerforhold og vurdere betydningen af dem.
- at se muligheder og værdier i at bruge data til at dokumentere og perspektivere eget verdensbillede.
- at aflæse forskellige grafer, se styrker og svagheder ved de enkelte graftyper til forskellige formål samt genkende grafisk manipulation af budskaber.
- at forstå og anvende gennemsnit og median og se styrker og svagheder ved brugen af dem i forskellige sammenhænge.
- at kunne skelne mellem, hvornår det giver mening at benytte absolutte og relative tal som pct. eller antal pr. 1.000 indbyggere.
- at forstå og anvende statistik fra registre samt se styrkerne ved Danmarks unikke brug af registre.
- at forstå og anvende stikprøveundersøgelser og se styrker og svagheder ved denne form for dataindsamling.
- at kende til officiel statistik og Danmarks Statistik som en troværdig kilde i deres fremtidige informationssøgning.
- at skabe og designe med statistik.
- Gruppeopgave
Eleverne samarbejder i grupper om løsning af opgaverne i temaerne og i escape roomet.
Eleverne arbejder selvstændigt, støttet af læreren.
- Klasseundersøgelse
Eleverne undersøger og diskuterer problemstillinger med udgangspunkt i data fra eget liv.
Læreren faciliterer debatten og guider eleverne gennem opgavens udfordring.
- Grafer med Filtre
Grafer med filtre er fremstillet til enkel visning af statistik.
I grafer med filtre udstilles de data, som eleverne skal bruge til at løse temaets opgaver. De dannede grafer kan gemmes som en billedfil, eller data kan downloades i Excel. I opgaverne lægges ikke op til, at eleverne downloader data. Funktionen henter alle data i den datasættet og kan derfor være overvældende for eleverne, men god til elever med behov for ekstra udfordringer.
- Gæt en udvikling
Eleverne skal teste deres forestilling om en bestemt udvikling over tid. "Gæt en udvikling" udstiller relevant data i kobling til temaet.
- Kort
Kommuneopdelt danmarkskort med data til det relevante emne. Indgår i den afsluttende opgaves første del og bidrager til forståelsen for forskellen på absolutte og relative tal som %, antal pr. 1.000 indbyggere eller lign.
- Videoer
Der findes introvideoer til henholdsvis forløb og temaer samt til mødet med Danmarks Statistik.
Der findes ligeledes en intro til hvert af de fire levels i escape roomet.
- Escape rooms
Escape roomet består af fire levels i et 360-graders fiktivt univers.
Eleverne skal gennemføre de fire levels som oplæg og inspiration til det efterfølgende arbejde med statistik.
- Statistiktips
Forklaringer af begreber og statistiske problemstillinger.
Findes i kapitel 4 i alle temaer. Statistiktips anvendes som opslagsværk gennem hele forløbet. Lærerne kan også finde tips til at understøtte pointer i opgaverne om fx, hvilke datasæt forskellige diagramtyper er egnede til mv.
- Udfordringsopgaver
Udfordringsopgaverne er beskrevet særskilt i lærervejledning og tildeles elever, som ud over den almindelige differentiering i forløbenes opgaver har brug for og kompetencer til yderligere fordybelse.
I fritidsaktiviteter skal eleverne se på statistik fra en spørgeskemaundersøgelse om, hvilke aktiviteter børn og unge dyrker og går til. Herefter skal de se på, hvor meget tid de idrætsaktive børn og unge bruger om ugen på deres aktiviteter.
Eleverne skal herefter beskæftige sig med "Medieforbrug". Her skal de arbejde med udviklingen i, hvad danskerne bruger internettet til samt hvilke kilder, de modtager nyheder fra. Herunder skal de se på forskelle på aldersklasser.
Dernæst skal eleverne arbejde med emnet "Fritidsjobs". Her skal de undersøge, hvilke brancher børn og unge typisk er beskæftiget inden for. Eleverne skal yderligere arbejde med det gennemsnitlige antal beskæftigede unge samt vurdere, hvad deres undersøgelser fortæller om unges valg af fritidsjobs.
Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Min tid. Den første del af opgaven består i at undersøge geografiske forskelle på medlemskab af idrætsorganisationer i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data.
Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide, hvornår og hvor tit en undersøgelse er gennemført.
Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab. Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips.
Fritidsaktiviteter
Baggrundsviden anvendte statistikker
Børns idrætsudøvelse
Gruppeopgave 6.1
- Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse.
- I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%.
- Vær opmærksom på, at der er fortolkningsmuligheder i forståelsen af undersøgelsens stillede spørgsmål: "Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?"
Mange vil fx svare, at de ‘dyrker’ flere discipliner, end de har ‘gået til’.
Et eksempel kan være, at en ung kører meget på løbehjul, men ikke går til det i organiserede sammenhænge. - I opgave 12 kan det fx handle om, at man som respondent svarer, som man ønsker virkeligheden er, og ikke som den reelt er. Det kan også være opmærksomhed om, at statistikken kun dækker op til 15 år, og vanerne kan ændre sig de efterfølgende teenageår.
Idrætsaktive børns idrætsudøvelse
Gruppeopgave 6.2
- Opgave 4: Undersøgelsen omfatter kun idrætsaktive børn.
- I opgave 10a og 10b bliver eleverne bedt om at vurdere udvikling og tendenser. De skal her se efter mønstre og koble deres viden om samfundet sammen med undersøgelsen.
- I opgave 10c og 10e skal eleverne komme med bud på faktorer, som kan indflydelse på omfanget af idrætsudøvelse. Det kan fx være private, sociale eller samfundsmæssige årsager:
- Angst
- Venskaber
- Mobning
- Sociale medier
- Pandemier
Vejledning
- Flere gange skal eleverne reflektere over en udvikling. Der bør de hjælpes til at se overordnet på spørgsmålene og bruge deres viden om tiden og samfundet.
- Flere gange skal eleverne reflektere over forhold på tværs af aldersgrupper. Her er det vigtigt, at de hjælpes til både at tage udgangspunkt i dem selv og deres egne interesser samt forsøge at perspektivere til øvrige aldersgrupper.
Medieforbrug
Baggrundsviden anvendte statistikker
Brug af internet til private formål
Gruppeopgave 8.1
- Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse.
- Bemærk, at flere af de typer brug af internettet, der indgår, ikke har været med fra starten af undersøgelsens løbetid. De er tilføjet senere i takt med at de er blevet skabt. Ikke alle formål har indgået hvert år, så der er tomme søjler for mange formål.
- I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%.
Forbrug af nyheder
Gruppeopgave 8.2
- Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse.
- I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%.
Vejledning
- I Gruppeopgave 8.2, opgave 7.d skal elever komme med bud på, hvem der kunne have interesse i at anvende grafiske fremstillinger, der kan virke misvisende eller manipulerende.
Svar kan fx være:
- Politikere, som ønsker at fremme en sag.
- Firmaer, som ønsker at sælge noget.
- Organisationer, som ønsker at fremme en bestemt holdning.
- Selv om langt de fleste organisationer, firmaer og politikere forsøger at fremlægge deres synspunkter så objektivt som muligt bør man altid være kritisk i mødet med statistik.
Fritidsjob
Baggrundsviden anvendte statistikker
Beskæftigelse for unge (0-19 år)
Gruppeopgave 10.1
- I opgørelsen om beskæftigede unge vises her de 22 brancher, der beskæftiger flest unge.
Den fulde statistik hos Danmarks Statistik medtager 36 brancher.
Vejledning
- Læreren kan med fordel bidrage med eksempler på fritidsjobs fra sin egen ungdom. Findes de samme jobs stadig i dag?
- I opgave 6-8 om forskellen på gennemsnit og median er det vigtigt, at eleverne opdager, at gennemsnittet for vennernes løn er højere end seks af de syv venners løn.
I dette tilfælde giver medianen derfor det bedste billede af datasættet, men de to mål supplerer hinanden til at forstå det. - I den efterfølgende klasseopgave er læreren ordstyrer og tager ansvar for, at undersøgelsen gennemføres på klasseniveau som beskrevet.
I temaet "Mig og min familie" skal eleverne arbejde med emnerne "Fritidsaktiviteter" og "Familieformer". Gennem statistikkerne skal eleverne aflæse data, analysere data, forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv.
I "Fritidsaktiviteter" skal eleverne se på spørgeskemaundersøgelser om, hvilke aktiviteter børn og unge dyrker og går til. Herefter skal de se på, hvor meget tid de idrætsaktive børn og unge bruger om ugen på deres aktiviteter. De skal desuden forholde sig til, hvilken indvirkning det enkelte familiemedlems tidsforbrug på fritidsaktiviteter har på hele familiens hverdag.
Eleverne arbejder herefter med "Familieformer". Først skal de undersøge, hvor mange børn de forskellige familietyper (ægtepar, samlevende par, samboende par mv.) typisk har. Derefter undersøger de, om der er geografiske forskelle i familietyper og familiestørrelser. Eleverne skal blandt andet undersøge, hvordan deres egen familietype ligner eller skiller sig ud fra flertallet. Efterfølgende skal eleverne se på sammensætningen af børneflokke i de forskellige familietyper. Her handler det om hel,- halv- og papsøskende.
Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Mig og min familie. Den første del af opgaven består i at undersøge de geografiske forskelle i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data.
Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide, hvornår og hvor tit en undersøgelse er gennemført.
Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab. Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips.
Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden.
Fritidsaktiviteter
Baggrundsviden anvendte statistikker
Børns idrætsudøvelse
Gruppeopgave 6.1
- Vær opmærksom på, at der er tale om en spørgeskemaundersøgelse.
- I det anvendte spørgeskema er det muligt for respondenterne at afgive flere svar, hvorfor den samlede deltagelse er højere end 100%.
- Vær opmærksom på, at der er fortolkningsmuligheder i forståelsen af undersøgelsens stillede spørgsmål: "Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?"
Mange vil fx svare, at de ‘dyrker’ flere discipliner, end de har ‘gået til’.
Et eksempel kan være, at en ung kører meget på løbehjul, men ikke går til det i organiserede sammenhænge. - I opgave 12 kan det fx handle om, at man som respondent svarer, som man ønsker virkeligheden er, og ikke som den reelt er. Det kan også være opmærksomhed om, at statistikken kun dækker op til 15 år, og vanerne kan ændre sig de efterfølgende teenageår.
Idrætsaktive børns idrætsudøvelse
Gruppeopgave 6.2
- I opgave 10a og 10b bliver eleverne bedt om at vurdere udvikling og tendenser. De skal her se efter mønstre og koble deres viden om samfundet sammen med undersøgelsen.
- I opgave 10c og 10e bliver eleverne bedt om bud på faktorer, som kan have indflydelse på omfanget af idrætsudøvelse. Det kan fx være private, sociale eller samfundsmæssige årsager:
- Angst
- Venskaber
- Mobning
- Sociale medier
- Pandemier - Bemærk at statistikken dækker idrætsaktive børn, ikke alle børn.
Facilitering af debat
- Flere gange skal eleverne reflektere over en udvikling. Der bør de hjælpes til at se overordnet på spørgsmålene og bruge deres viden om tiden og samfundet.
- Flere gange skal eleverne reflektere over forhold på tværs af aldersgrupper. Her er det vigtigt, at de hjælpes til både at tage udgangspunkt i dem selv og deres egne interesser samt forsøge at perspektivere til øvrige aldersgrupper.
Familieformer, del 1
Baggrundsviden anvendte statistikker
Familietyper
Gruppeopgave 8.1
- Vær opmærksom på definitionerne af de forskellige familietyper. Her anvendes følgende definition:
- Enlige betyder i denne sammenhæng, at der kun er én voksen og måske et eller flere børn i familien.
- Ægtepar betyder to personer, som er gift og bor sammen.
- Samlevende betyder to personer, der bor samme og har mindst et fælles barn, men ikke er gift eller i registreret partnerskab med hinanden.
- Samboende betyder to personer, som bor sammen uden at have fælles børn. - Vær opmærksom på brugen af følgende opdeling af familietyper:
- enlige mænd
- enlige kvinder
- ægtepar med forskellig køn
- ægtepar med samme køn
- registreret partnerskab
- samlevende par
- samboende par
- ikke hjemmeboende børn under 18 år
Vejledning
- Opgaverne om delte hjem kan komme meget tæt på nogle elevers situation eller familiære forhold. Dette forhold bør der være særlig opmærksomhed på.
- I opgaverne til familieformer, del 1 og del 2 skal eleverne i flere tilfælde taste sig selv og deres forhold ind i graferne. Det er vigtigt, at alle gruppens medlemmer får lige meget tid i opgaven.
- Eleverne bør hjælpes til, at opgaverne får passende tidsmæssig opmærksomhed, så alle emnets opgaver nås inden for den afsatte tidsramme.
Familieformer, del 2
Baggrundsviden anvendte statistikker
- Vær opmærksom på definitionerne af de forskellige familietyper. Her anvendes følgende definition:
- Helsøskende betyder søskende med samme mor og far
- Halvsøskende betyder søskende med enten samme mor eller samme far.
- Papsøskende betyder børn, som ikke er biologisk beslægtede, men bor i samme familie som den ene af barnets biologiske forældre.
Vejledning
- I den efterfølgende klasseopgave er læreren ordstyrer og tager ansvar for, at undersøgelsen gennemføres på klasseniveau som beskrevet.
- 10.1. punkt 6 og 7: Pointen i opgaven med gennemsnit og median er, at begreberne supplerer hinanden til at forstå et datasæt. Medianen er fx velegnet i datasæt med få ekstreme værdier, som kan påvirke gennemsnittet uden at det afspejler det generelle niveau. I eksemplet er gennemsnittet urimeligt højt pga enkelte med meget høje indkomster, og det er derfor en fordel at bruge medianen eller lade begreberne supplere hinanden.
I temaet "Hvor skævt?" skal eleverne arbejde med emnerne "Barn i Danmark", "Uddannelse" og "Erhverv". Ved statistikkerne i temaet skal eleverne aflæse, analysere og forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv.
I "Barn i Danmark" skal eleverne beskæftige sig med, hvordan det er at være barn og ung i Danmark med særligt fokus på udsatte børn og unge. Eleverne skal først arbejde med statistik om underretninger på børn. Dernæst skal de arbejde med statistik om de foranstaltninger, der sættes i værk for børn og unge på baggrund af underretninger til kommunerne.
Herefter skal eleverne arbejde med "Uddannelse". Her skal de se på udviklingen i danskernes uddannelsesniveau. De skal desuden arbejde med kønsforskelle på uddannelsesniveau og vurdere, om der er en sammenhæng mellem ens køn og den uddannelse, man har.
Arbejdet med uddannelse giver eleverne grundlag for at arbejde med emnet "Erhverv". Eleverne skal inden for dette område arbejde med statistik om uddannelse og månedsløn. De skal her undersøge sammenhænge mellem uddannelsesniveau og løn. Efterfølgende skal eleverne arbejde med gennemsnitsløn i regionerne, idet de skal vurdere, om der er sammenhæng mellem geografisk placering og lønniveau. Afslutningsvis skal eleverne arbejde med relativ fattigdom (andelen af befolkningen, hvis indkomst er lavere end medianindkomsten).
Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Over grænser. Den første del af opgaven består i at undersøge geografiske forskelle i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data.
Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide, hvornår og hvor tit en undersøgelse er gennemført.
Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab. Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips.
Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden.
Barn i Danmark
Baggrundsviden anvendte statistikker
Underretninger om børn samt udsatte børn og unge (0-17 år)
Gruppeopgave 6.1
- Retsgrundlag og procedurer ift. underretninger og foranstaltninger fremgår af Serviceloven, som kan findes her: Serviceloven/VEJ nr 9347 af 28/03/2017, afsnit 1,2
Vejledning
- Forløbets alvorlige tema kan betyde, at opgaverne kommer meget tæt på nogle elevers situation eller familiære forhold. Dette forhold bør der være særlig opmærksomhed på.
- Læreren bør hjælpe eleverne med at forstå begreberne underretninger og foranstaltninger.
- Underretninger skal forstås som meddelelse, bekymringsskrivelse eller ‘råb om hjælp’, snarere end en ‘anmeldelse’.
- Foranstaltning bør nuanceres ift., at langt de fleste foranstaltninger er forebyggende, og at et barn kun yderst sjældent og først ved yderst alvorlige forhold fjernes fra hjemmet.
Uddannelse
Baggrundsviden anvendte statistikker
Gennemførte uddannelser
Gruppeopgave 8.1
- I opgørelsen over gennemførte uddannelser er følgende uddannelsesgrupper udeladt ift. den fulde opgørelse fra Danmarks Statistik på dette niveau:
- Forberedende uddannelser
- Adgangsgivende uddannelser
Vejledning
- Det anbefales at lade eleverne have en grundig debat om forskellen på mænd og kvinders uddannelsesmønstre fordelt på typer af uddannelser.
Erhverv
Baggrundsviden anvendte statistikker
Uddannelser og månedsløn
Gruppeopgave 10.1 og 10.2
- Lønbegreber er meget komplekse og findes i en del varianter – også i Statistikbanken. I "Mit liv med statistik" er begrebet ‘standardberegnet månedsfortjeneste’ anvendt som ‘månedsløn’ i grafen. Det indeholder bl.a. pensionsbidrag.
Gruppeopgave 10.3:
- Relativ fattigdom er et af flere begreber til at beskrive ulighed/fattigdom i samfundet. Grænsen for dette er 50 pct. af medianindkomsten, og i opgaven er valgt personer, der i 1 år har ligget under denne grænse. Studerende indgår ikke, da de midlertidigt har en lav indkomst, men forventes at stige, når de er færdiguddannet.
Facilitering af debat
- I den efterfølgende klasseopgave er læreren ordstyrer og tager ansvar for, at undersøgelsen gennemføres på klasseniveau som beskrevet.
- 10.1. punkt 6-8: Pointen i opgaven med gennemsnit og median er, at begreberne supplerer hinanden til at forstå et datasæt. Medianen er fx velegnet i datasæt med få ekstreme værdier, som kan påvirke gennemsnittet uden at det afspejler det generelle niveau. I eksemplet er gennemsnittet urimeligt højt pga. enkelte med meget høje indkomster, og det er derfor en fordel at bruge medianen eller lade begreberne supplere hinanden.
I temaet "Over grænser" skal eleverne arbejde med den demografiske sammensætning i Danmark, idet de skal arbejde med herkomst, flygtninge og indvandrere og befolkningsudvikling. Med statistikkerne i temaet skal eleverne aflæse, analysere og forholde sig kritisk til data og ikke mindst perspektivere til deres eget liv.
I afsnittet "Befolkningens sammensætning" skal eleverne arbejde med registerbaseret statistik. Først skal de beskæftige sig med statistik, hvor befolkningen er opdelt på baggrund af køn, alder og fødeland. Herefter skal de arbejde med en opgørelse, der fortæller om de forskellige faktorer, der påvirker befolkningens størrelse som antallet af fødte og døde, vielser, skilsmisser, indvandrede og udvandrede.
I forlængelse af dette skal eleverne i emnet "Herkomst og opholdstilladelser" arbejde med sammensætningen af den danske befolkning på personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere. Derudover skal eleverne arbejde med flygtninge og familiesammenføring og undersøge, hvor mange flygtninge der har fået opholdstilladelser til asyl.
Eleverne skal herefter arbejde med befolkningens "Tilknytning til arbejdsmarkedet". De skal først arbejde med forskelle i tilknytningen mellem grupper med forskellig baggrund Her introduceres begrebet beskæftigelsesfrekvens, og eleverne bliver bedt om at beregne, hvor stor en andel af befolkningsgrupper med forskellige baggrunde der er i beskæftigelse.
Efterfølgende skal eleverne undersøge befolkningstilvæksten på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og undersøge klassens egne forventninger til fremtiden.
Til sidst skal eleverne lave den "Afsluttende opgave" i temaet Over grænser. Den første del af opgaven består i at undersøge de geografiske forskelle i Danmark. I den anden del af opgaven skal eleverne bruge den viden om statistik, de har fået igennem forløbet til at producere indhold baseret på statistiske data.
Eleverne lærer vigtigheden af at kende formålet, afsenderen og modtageren af en undersøgelse, samt vigtigheden af at vide hvornår, og hvor tit en undersøgelse er gennemført.
Eleverne lærer igennem temaet om forskellige diagramvisninger og skal forholde sig til, hvordan de adskiller sig fra hinanden, hvilke styrker og svagheder der er ved hver af dem, samt hvornår de fremhæver hhv. nedtoner et budskab. Pointerne om, hvad de forskellige diagramtyper egner sig til er gengivet i Statistiktips.
Derudover lærer eleverne at forstå og anvende gennemsnit, median og typetal samt se styrker og svagheder ved brugen af de tre til forskellige formål og styrken ved at lade begreberne supplere hinanden.
Befolkningens sammensætning
Baggrundsviden anvendte statistikker
Befolkningens fødelande
Gruppeopgave 6.1
- I opgørelsen vises top 25-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar.
- I tabellen om herkomst og oprindelseslande findes Jugoslavien på listen over top 25-lande. Eleverne kender muligvis ikke landet, som med borgerkrigen i 1990’erne ophørte med at eksistere.
Jugoslavien bestod af Slovenien, Kroatien, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien, Kosovo og Montenegro.
Befolkningens udvikling
Gruppeopgave 6.2
Vejledning
- Det vil være oplagt at bringe elevernes historiske viden og nysgerrighed i spil. Eleverne kan undersøge, hvordan tilgangen fra forskellige lande til Danmark har sammenhæng med historiske begivenheder, krige og flygtningestrømme som fx:
- Krigen i Ukraine
- Krigen i Jugoslavien
- Krigen i Syrien
- Krigene i Irak
- Krigen i Afghanistan
- Humanitære katastrofer og krige i Afrika
- EU/Schengen-aftalen om fri bevægelighed.
- Udvidelse af EU-medlemslande
- Gruppeopgave 6.1 opgave 10:
Eleverne skal gerne opdage, at opgørelsen ikke viser, hvornår folk er kommet til Danmark. Opgørelsen viser, hvor mange der på et givent tidspunkt er bosiddende i Danmark fordelt på køn og alder. Det vil sige, at de, som fx er 10-19 årige i 2005, er 20-29 årige i 2015.
Herkomst og opholdstilladelser
Baggrundsviden anvendte statistikker
Befolkningens herkomst og oprindelseslande
Gruppeopgave 8.1
- I opgørelsen vises top 25-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar.
- I Danmarks Statistiks inddeles herkomst i tre grupper:
- Personer med dansk oprindelse har mindst en forælder, som både er født i Danmark og er dansk statsborger.
- Indvandrere: I Danmarks Statistiks tal omfatter indvandrere personer, der er kommet til Danmark af forskellige grunde, fx som flygtninge eller familiesammenførte, for at arbejde eller studere. Indvandrere er personer, der er født i udlandet, som ikke har forældre, der er danske statsborgere og født i Danmark.
- Efterkommere er personer, der er født i Danmark, hvor ingen af forældrene er danske statsborgere født i Danmark.
Asyl i Danmark
Gruppeopgave 8.2
- I opgørelsen vises top 20-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar.
Familiesammenføring i Danmark
Gruppeopgave 8.3
- I opgørelsen vises top 25-lande. Opgørelsen baseres løbende på det seneste år, hvorfor listen kan variere fra år til år. Opgørelsen opdateres årligt i februar.
Vejledning
- Det vil være oplagt at bringe elevernes historiske viden og nysgerrighed i spil. Eleverne kan undersøge, hvordan tilgangen fra forskellige lande til Danmark har sammenhæng med historiske begivenheder, krige og flygtningestrømme som fx:
- Krigen i Jugoslavien
- Krigen i Syrien
- Krigene i Irak
- Krigen i Afghanistan
- Humanitære katastrofer og krige i Afrika
- EU/Schengen-aftalen om fri bevægelighed.
- Udvidelse af EU-medlemslande
- Gæstearbejdere fra Tyrkiet.
Tilknytning til arbejdsmarkedet og befolkningstilvækst
Baggrundsviden anvendte statistikker
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Gruppeopgave 10.1
- Ved opdelingen af befolkningen efter tilknytning til arbejdsmarkedet kan der anvendes en referenceperiode af forskellig længde. Referenceperioden kan være af længere varighed som fx 1 år, hvor personens vigtigste aktivitet i forhold til arbejdsmarkedet i årets løb afgør, om personen placeres som erhvervsaktiv eller ej. Der benævnes de erhvervsaktive den normalt erhvervsaktive befolkning.
Der kan i stedet vælges en kort referenceperiode på fx én dag eller én uge. De erhvervsaktive benævnes i den sammenhæng for den aktuelt erhvervsaktive befolkning eller arbejdsstyrken.
I denne statistik anvendes en kort referenceperiode, nemlig den sidste uge i november. Dette tidspunkt er valgt dels fordi oplysninger vedr. lønmodtagerjob historisk har refereret til situationen ultimo november, dels fordi december er atypisk ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel.
- Vær opmærksom på definitionerne af beskæftigelsestyper:
- At være i beskæftigelse betyder, at man er i arbejde.
- At være arbejdsløs betyder, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet, men ikke er i arbejde.
- At være uden for arbejdsstyrken betyder, at man fx er barn (under 16 år), pensionist, på efterløn, i uddannelse, førtidspensionist eller på andre former for offentlig forsørgelse (barsel, sygedagpenge mv.) - Beskæftigelsesfrekvens beregnes som antallet af beskæftigede ud af (divideret med) alle personer i samme aldersgruppe, fx 16-65 år, ganget med 100.
Det viser procentdelen af befolkningen i arbejde og kan bruges til at sammenligne på tværs af befolkninger eller grupper af forskellig størrelse.
Befolkningen i fremtiden
Gruppeopgave 10.2
- Vær opmærksom på, at en befolkningsfremskrivning ikke er præcis viden om fremtiden, men en modelberegning ud fra den historiske udvikling og forventninger til fx fødsler og dødelighed i fremtiden.
- Som supplement kan I bede eleverne om at se på Danmarks Statistiks interaktive befolkningspyramide, som fremskriver befolkningsudviklingen opdelt på køn, alder, herkomst og kommuner.
Vejledning
- Det vil være oplagt at kigge yderligere ind i begreberne arbejdsløshed og uden for arbejdsstyrken.
Hvilke personer findes i hvilke kategorier og hvad gør de for at komme tilbage på arbejdsmarkedet - hvis de har mulighed for det? - Her er det oplagt at gå i dybden med udvikling af befolkningstilvæksten og befolkningens demografiske sammensætning.
- Ud over indvandring/udvandring er der i disse år stort politisk fokus på, at der bliver flere og flere ældre og færre og færre til at forsørge dem.
Det medfører en lang række problemstillinger, som er oplagte at diskutere i klassen. - Opgave 10.1. punkt 10: Pointen i opgaven med gennemsnit og median er, at begreberne supplerer hinanden til at forstå et datasæt. Medianen er fx velegnet i datasæt med få ekstreme værdier, som kan påvirke gennemsnittet uden at det afspejler det generelle niveau. I eksemplet er gennemsnittet urimeligt højt pga. enkelte med meget høje indkomster, og det er derfor en fordel at bruge medianen eller lade begreberne supplere hinanden.
I den afsluttende opgave, del 1 af opgaven skal eleverne undersøge de geografiske forskelle i Danmark inden for det tema, der arbejdes med.
- I "Min tid" undersøges geografiske forskelle i Danmark på medlemskab af idrætsorganisationer.
- I "Mig og min Familie" undersøges geografiske forskelle på aldersfordelingen blandt indbyggerne i danske kommuner.
- I "Hvor skævt?" undersøges geografiske forskelle i Danmark i forhold til antallet af underretninger om børn.
- I "Over grænser" undersøges geografiske forskelle i Danmark i forhold til, hvor mange indvandrere der har asyl som grundlag for deres opholdstilladelse.
I hvert forløb er der indsat et kort, hvor eleverne kan gå på opdagelse i kommunerne. Når cursoren holdes ind over en kommune, vil resultatet fra den pågældende kommunen blive vist.
Eleverne laver forskellige aflæsninger med brug af kortet.
Herefter skal eleverne reflektere over om informationerne på kortet fortæller noget om, hvor I landet andelen af det undersøgte er størst/mindst.
I det efterfølgende spørgsmål skal eleverne komme med deres bud på, hvilken information de har brug for at bestemme, hvor i landet der er den højeste andel af borgerne opfylder de betingelser, der søges efter.
For at kunne sammenligne kommuner af forskellig størrelse skal eleverne opgøre antallet af borgere som procent af befolkningen eller fx antal pr. 1.000 indbyggere. Det kaldes også det relative tal.
Eleverne benytter opgørelsen under kortet og undersøger indbyggertallet i tre udvalgte kommuner. Herefter beregnes hvilken af de tre kommuner, der har den højeste andel borgere, der fremgår af opgørelsen.
Som afslutning på opgaven stilles følgende opgaver:
- Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og andel (relative tal)?
- Opgaverne refererer ofte til sammenligning mellem fx byer eller kommuner med forskellige indbyggertal og tydeliggør, at man ikke ukritisk kan sammenligne antal, fx antal kriminelle, uden at tage højde for indbyggertal ved at omregne til andele som pct. eller antal pr. 1.000 indbyggere. - Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på antal?
- Absolutte tal kan give et fint billede af det reelle omfang – om der fx er tale om mange eller få personer. Ofte er det en god idé at supplere andele med antal. En stigning på 50 pct. kan fx både dække over en stigning fra 2 til 3 personer og en stigning fra 2 mio. til 3 mio. personer.
- Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på relative tal?
- Andele er gode til sammenligninger. Hvis man sammenligner på tværs af fx grupper eller geografiske enheder af forskellig størrelse, er det en god idé at omregne til andele (relative tal). Desuden er en stigning fra et tal til et andet også lettere at forstå og sammenligne, hvis den opgøres relativt i pct. - Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave.
I den afsluttende opgaves del 2 skal eleverne anvende statistik til fortælle noget om verden. I opgaven skal de gøre brug af den viden om statistik, som de har fået gennem de foregående opgaver og i de fire levels i escape roomet.
I arbejdet skal eleverne bruge en eller flere af de statistikker, som de har arbejdet med om emnerne i temaet.
Eleverne skal formidle deres viden ved brug af en af følgende medietyper:
- Blog
- Podcast
- Vlog
- Infografik
I arbejdet skal eleverne anvende de statistiske begreber, der er arbejdet med i forløbet (størsteværdi, mindsteværdi, gennemsnit mv.). Det er ligeledes vigtigt, at der er fokus på forskellen mellem antal og andel (relative tal).
Der findes beskrivelse af medietyperne i opgaverne til eleverne.
Her henvises til værktøjer på Skoletube. På Skoletubeguide finder I tekniske vejledninger til alle de foreslåede værktøjer:
Alle grafer i "Mit liv med statistik" er baseret på udvalgte dele af Danmarks Statistiks mere omfattende tabeller i Statistikbanken (statistikbanken.dk).
Nedenfor findes direkte links til de fulde tabeller såvel som en grundig dokumentation af statistikkens indhold, den statistiske behandling, statistikkens relevans mv. Det kan være nyttig baggrundsviden for læreren, når eleverne arbejder med graferne i "Mit liv med statistik". Her findes information, der kan besvare spørgsmål og afklare begreber.
Min tid
Fritidsaktiviteter
Graf: Idrætsudøvelse blandt 7-15-årige
- Dokumentation: Idrætsudøvelse
Graf: Idrætsaktive børns idræt
- Dokumentation: Idrætsudøvelse
Medieforbrug
Graf: Brug af internet til private formål
- Dokumentation: It-anvendelse i befolkningen
Graf: Kilde til nyheder
- Dokumentation: Kulturvaneundersøgelsen
Fritidsjob
Graf: Beskæftigelse for unge (0-19 år)
- Dokumentation: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)
Over grænser
Herkomst
Graf: Fødelande
- Dokumentation: Befolkningen
- Tabel: www.statistikbanken.dk/bef5
Graf: Befolkningens udvikling
- Dokumentation: Befolkningen
- Tabel: www.statistikbanken.dk/hisb3
Flygtninge og indvandrere
Graf: Oprindelsesland
- Dokumentation: Befolkningen
- Tabel: www.statistikbanken.dk/folk2
Graf: Familiesammenføring
- Dokumentation: Asylansøgninger og opholdstilladelser
- Tabel: www.statistikbanken.dk/van66
Graf: Indvandreres socioøkonomiske status
- Dokumentation: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS)
Befolkningstilvækst
Graf: Befolkningen i fremtiden
- Dokumentation: Befolkningsfremskrivning
Hvor skævt?
Barn i Danmark
Graf: Underretninger om børn
- Dokumentation: Underretninger om udsatte børn og unge
- Tabel: www.statistikbanken.dk/und2
Graf: Udsatte børn og unge (0-17 år)
- Dokumentation: Forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge
- Tabel: www.statistikbanken.dk/bu43
Uddannelser
Graf: Gennemførte uddannelser
- Dokumentation: Elevregistret
Erhverv
Graf: Uddannelse og månedsløn
- Dokumentation: Lønstruktur
Graf: Månedsløn i regioner
- Dokumentation: Lønstruktur
Graf: Relativ fattigdom (50% af medianindkomsten)
- Dokumentation: Indkomststatistik
Mig og min familie
Fritidsaktiviteter
Graf: Idrætsudøvelse blandt 7-15-årige
- Dokumentation: Idrætsudøvelse
Graf: Idrætsaktive børns idræt
- Dokumentation: Idrætsudøvelse
Familieformer, del 1
Graf: Familietyper
- Dokumentation: Befolkningen
Familieformer, del 2
Graf: 0-17-åriges familietyper og søskende
- Dokumentation: Befolkningen
- Tabel: www.statistikbanken.dk/brn16
Danmarks Statistik hjælper gerne brugere med statistikspørgsmål. Danmarks Statistiks informationsservice kan kontaktes på info@dst.dk.
Vi er en neutral institution og bidrager gerne med tal, men medarbejderne udtaler sig ikke om, hvorfor tallene udvikler sig, som de gør med mindre der er åbenlyse forhold som en corona-pandemi.
Differentieret undervisning kendetegnes ved at:
- Læreren i sine instruktioner støtter elevernes overblik og kommer forvirring og vanskeligheder i forkøbet.
- Læreren modellerer sine instruktioner.
- Det samme faglige indhold forklares på forskellige måder for eleverne.
- Læreren præsenterer eleverne for forskellige indgange til arbejdet.
De fleste opgaver i forløbene kan løses med yderligere fordybelse og refleksion. Læreren bør altid udfordre de elever, som har kompetencerne til at arbejde på et højere refleksionsniveau. Generelt er der i alle opgaver mulighed for at lade eleverne undersøge emnerne nærmere og uddybe deres svar.
Særligt i den afsluttende opgave er der rig mulighed for at differentiere de faglige krav, der stilles til de enkelte grupper, således at de dygtigste elever i udvidet grad har mulighed for at fordybe sig og inddrage yderligere perspektiver i arbejdet.
Der en lidt forskel på sværhedsgraden i temaerne, hvor temaet Over grænser har lidt flere opgaver og udfordringer end de øvrige.
Statistikbanken hos Danmarks Statistik
Elever, der har brug for ekstra udfordringer i arbejdet, kan med fordel introduceres til Statistikbanken hos Danmarks Statistik. I Statistikbanken kan eleverne se de oprindelige opgørelser, som forløbets materialer bygger på. Ofte er antallet af filtre reduceret i Mit liv med statistik, så eleverne vil møde yderligere informationer, når de besøger statistikbanken.
I oversigten under statistikdokumentation findes titler og henvisning til samtlige af forløbets anvendte statistikker.
Åbn Statistikbanken og søg efter den ønskede titel.
Eleverne kan efterfølgende benytte de oprindelige undersøgelser og opgørelser i deres arbejde med den afsluttende opgave del 2.
Statistikbanken - Opgaver til yderligere fordybelse
- Dan jer et overblik over brugerfladen i Statistikbanken.
- Hvilke filtre/sorteringsmuligheder kan I finde her, som ikke er med i grafen i "Mit liv med statistik"?
- Hvilke yderligere informationer kan I finde Statistikbanken?
- Hvilke filtre/sorteringsmuligheder finder I særligt interessante?
- Udvælg de ønskede parametre for jeres undersøgelser, og vælg Vis tabel.
- Hvilke grafiske visningsmuligheder finder I i Statistikbanken?
- Afprøv de forskellige grafiske visninger i filtret Grafisk præsentation.
- Undersøg hvilke muligheder I har for at tilpasse den grafiske visning.
Fx Vend/drej, som I finder over grafen.
Nu er det tid til at se nærmere på jeres undersøgelse
- Hvilke resultater finder I særligt interessante?
- Finder I resultater, der bidrager til nye perspektiver i jeres fortolkning?
- Formulér 3 udsagn, som kunne være overskrifter i en nyhedsartikel.
Udsagnet skal slutte med “....viser en opgørelse fra Danmarks Statistik”
Eksempel: “Flere unge er i gang med en ungdomsuddannelse i forhold til for 10 år siden, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik” - Hvilken grafisk visning fremstiller bedst den pointe, som gerne vil vise?
Andre supplerende kilder:
Det europæiske statistikbureau "Eurostat" samler statistikker fra alle EU-landene såvel som en række øvrige lande. Deres hjemmeside kan være svært tilgængelig, men deres tabeller kan perspektivere de danske forhold, eleverne arbejder med.
I den lette og interaktive nede kan fx publikationen Young Europeans bruges af eleverne til at sammenligne sig selv med andre unge i EU med hensyn til fx digitale vaner, sundhed, uddannelse og livsglæde.
Det er altid en god idé at evaluere elevernes læringsudbytte og oplevelse af arbejdet med forløbet.
Den afsluttende formidlingsopgave fungerer som evaluering af læringsudbyttet, ved at eleverne viser, at de er i stand til at formidle det, de har arbejdet med.
Elevernes produkter kan med fordel udstilles på PLC eller vises for forældre eller andre klasser.
Det er ligeledes et evalueringselement, om eleverne er lykkes med at finde koden til at afslutte escape roomet.
Ønsker man yderligere evaluering af forløbet, kan man anvende Trepunktsmodellen:
- Nævn tre ting, som var spændende og sjovt at arbejde med.
- Nævn tre ting, som overraskede dig.
- Nævn tre ting, hvor du virkelige skulle tænke dig godt om. Du behøver ikke at være lykkedes med at løse opgaven.
Trepunktsevalueringen kan foretages mundtligt eller skriftligt.
Opsamling i plenum giver god fælles refleksion, fx efter 5 minutters individuel refleksionstid.
Kommentarer og forslag til Danmarks Statistik til forbedring af materialet kan sendes til Marianne Mackie, mma@dst.dk.
Platforme: Materialet er fuldt integreret i dst.dk/mitlivmedstatistik og MeeBook samt tilgængeligt fra MinUddannelse, EasyIQ og MoMo.
Idé og koncept: Leg med IT og Danmarks Statistik
Forfattere: Leg med IT og Danmarks Statistik
Skuespiller: Lars Udengaard
Videoer: Janus Heiberg Madsen
Fotograf: Daniel Hartvig
Design: Charlotte Woye og Pia Klinkby Larsen
Vejledning til Escape Rooms
Et escape room kan være både et fysisk rum og et digitalt univers. I et escape room skal deltagerne samarbejde om at løse en mission. Missionen kan indeholde forskellige udfordringer, gåder og opgaver.
Målet er ofte at finde en nøgle eller kode til en dør og dermed slippe ud. Deraf navnet escape room. I andre tilfælde skal der findes en nøgle eller kode til et pengeskab eller noget helt tredje.
Typisk skal missionen løses på begrænset tid. I dette materiales escape room er det jer, der sætter tidsrammen. Vejledningens guide til læreren tages i brug, hvis eleverne skal gennemføre missionen hurtigere end det vil kunne gøres uden hjælp.
Ved opstarten af hvert level får eleverne udleveret et kopiark, som Lars har "sendt til dem". Kopiarket hjælper eleverne undervejs på missionen.
I Escape roomet i forløbet "Mit liv med statistik" fra Danmarks Statistik skal eleverne løse udfordringer i fire levels i et escape room for at komme videre i det tema, de arbejder med.
I escape roomet stifter eleverne bekendtskab med udfordringer baseret på statistik og matematik og skal derudover bruge både logisk sans, sund fornuft, snilde og samarbejde for at løse udfordringerne.
Escape roomet er bygget op omkring et narrativ, hvor eleverne stifter bekendtskab med og bliver motiveret til at arbejde med statistik. Det er en appetitvækker til deres videre arbejde og læring i forløbet med opgaverne i temaerne.
I hvert af de fire levels skal eleverne finde frem til en kode. De fire koder skal eleverne bruge til at afslutte forløbet til sidst. Koderne noteres derfor på kopiarket og gemmes til afslutningen af forløbet, hvor de fire koder skal samles til én.
Alle rum i escape roomet er bygget op i 360-graders billeder i programmet Thinglink.
Man navigerer ved at trække rundt med musen eller flytte på musepladen. På den måde kan man se hele vejen rundt i rummet.
Oven på billederne ligger der forskelligt skjult indhold, der kan aktiveres. For at finde indholdet skal eleverne lede efter punkter, hvor cursoren bliver aktiveret. Alle punkter har samme format, en lille rundt område, der kan aktiveres. Ligger punktet på en større genstand, vil man skulle lede efter det aktive punkt, fx i midten af en bog. Det er således ikke altid hele bogen, der er et aktivt punkt.
Når man klikker på et aktivt punkt, vises indholdet som et popup-vindue.
En del af indholdet findes som lydklip i fx radioer eller computer, så opgaverne skal løses med lyden skruet op. Vær opmærksom på at lytte til hele klippet, da vigtig information kan gemme sig til sidst i klippet.
I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper dem til at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold der allerede er fundet. Radaren hjælper ligeledes eleverne til ikke at overse noget i rummet.
Da der er mange detaljer i hvert rum, får man det bedste overblik med en stor skærm. Vi anbefaler at benytte en computer, hvis det er muligt.
I alle levels kan eleverne altid gå tilbage til et rum, som er låst op.
Eleverne skal som udgangspunkt selv finde vej gennem escape roomet. Med støtte fra Lars’ indledning, sporene i rummet og kopiarket skal de løse gåderne og komme frem til de rigtige svar.
Som lærer fungerer du som gamemaster, der kan hjælpe eleverne, hvis de er på vej i en gal retning, oplever at være låst fast eller bruger uforholdsmæssig lang tid på ét enkelt spor.
Det er vigtigt kun at hjælpe med hentydninger og små fif, der kan sætte gang i løsningen. Giv aldrig svaret, det ødelægger forløbet for eleverne.
Med lærervejledningen i hånden har læreren det fulde overblik over handlingsforløbet og en facitliste til, hvordan gåderne skal løses.
Lærervejledningen bør derfor ikke deles med eleverne.
I kapitlet "Handling og hjælp" her i vejledningen findes der:
- en detaljeret beskrivelse af alle fire levels opdelt efter hvert rum.
- en oversigt over de elementer, som eleverne skal aktivere i billederne.
- et overblik over, hvordan de enkelte spor passer sammen.
Escape roomet indeholder 4 levels, som udgør hver sin del af det samlede narrativ, hvor Lars fungerer som journalist og ekspert. Lars træder til de steder i Danmark, hvor der opleves udfordringer, der bunder i statistik.
Som intro til hvert level sætter Lars scenen og præsenterer missionen. Eleverne møder Lars i en video, som eleverne skal finde i startscenen. Eleverne skal se videoen til ende for at møde det link, der leder dem ind i escape roomet.
I level 1, 2 og 3 skal eleverne igennem tre rum for at gennemføre missionen, mens de i level 4 befinder sig i samme rum hele tiden. I level 4 skal eleverne åbne et skab og en kiste for at gennemføre missionen.
Level 1
I dette level skal eleverne sammen med Lars hjælpe foreningen Lerduernes Venner med at få styr på regnskaberne. Foreningen risikerer nemlig at skulle tilbagebetale al den støtte, de har fået fra kommunen gennem en årrække, hvis ikke de kan melde de rigtige medlemstal ind senest i dag!
Eleverne skal genskabe det statistiske materiale ved at finde de manglende informationer i de tre rum og sammensætte dem rigtigt.
Eleverne starter missionen i Lerduernes Venners klublokale, de fortsætter herefter til et baglokale for til sidst at afslutte missionen i loftrummet.
Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp".
Level 2
I dette level skal eleverne sammen med Lars redde musikfestivalen Bæredygtige Beats.
På grund af personlige interesser og relationer har det ikke været muligt for festivalens ledelse at blive enige om hovednavnet til årets festival.
Og uden hovednavn - ingen festival. Og de har travlt, for festivalen starter lige om lidt!
Eleverne skal hjælpe festivalen Bæredygtige Beats med at vælge det mest populære band blandt fire kandidater. Valget skal ske på et objektivt grundlag baseret på statistiske data.
Eleverne starter missionen i et mødelokale hos festivalens bestyrelse, de fortsætter herefter til et mødelokale for til sidst at afslutte missionen på selve festivalpladsen.
Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp".
Level 3
I dette level skal eleverne sammen med Lars hjælpe Det Nationale Matematik Museum.
Museet står foran at skulle åbne en stor udstilling om statistik gennem 150 år. Desværre er den 97-årige museumsdirektør netop afgået ved døden. Direktøren var den eneste, som kendte koden til pengeskabet, og deri er udstillingens hovedværk!
Eleverne skal finde frem til den manglende kode ved at lure direktørens snørklede hjerne og skjulte spor.
Eleverne starter missionen i direktørens kontor, hvor pengeskabet er placeret. Herfra kan de besøge museet, barnebarnets lejlighed og enkefruens stue. Stederne kan besøges i vilkårlig rækkefølge.
Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp".
Level 4
Ups! I dette level er det eleverne, der er er kommet i knibe. De er blevet spærret inde i et tårnværelse og har brug for Lars’ hjælp til at komme ud. De ringer derfor til Lars.
Eleverne forestiller at være på lejrskole. Her har de været på natterend. Men nu er de altså fanget i et tårnværelse med fare for at blive afsløret af deres lærere. Eleverne er nødt til at komme ud, inden de skal mødes til morgenmaden.
Eleverne skal finde spor i tårnværelset, der kan give dem koden til døren, så de kan slippe ud i tide.
Eleverne starter missionen i tårnværelset, hvor der er placeret en stor kiste og et lukket skab. For at finde frem til koden skal både skabet og kisten åbnes.
Se detaljeret beskrivelse i kapitlet "Handling og hjælp".
Level 1 - Lerduernes venner
Eleverne starter missionen i Lerduernes Venners klublokale, de fortsætter herefter til et baglokalet for til sidst at afslutte missionen i loftrummet.
I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper således eleverne med at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Radaren hjælper ligeledes eleverne til ikke at overse noget i rummet.
Husk at udlevere kopiark 1 til eleverne.
Klublokalet
I klublokalet skal eleverne finde enhederne på x-aksen og y-aksen.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Følgende informationer bidrager til løsning af missionen i klublokalet:
- Papirflyet viser en morsekode.
Morsekoden tydes med hjælp fra oversigten på væggen.
Svaret er: x-aksen viser årstal - Tavlen over pejsen viser en rebus
Y-aksen findes ved at løse rebussen.
Svaret er: y-aksen viser antal medlemmer
I klublokalet findes der ligeledes hints, der skal benyttes senere:
- I radioen gives informationen, at det drejer sig om 12 år, der skal genskabes.
- I avisen fra 14. marts 2012 står der:
“På blot 3 år er medlemstallet fordoblet”. - På skrivemaskinen.
Der hintes til, at der findes informationer, der skal bruges i en avis. - Kodesproget ‘Dancing man’ i guldrammen på bagvæggen skal bruges i næste rum.
Adgangen til baglokalet gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:
Hvad viser x-aksen?
Svar: Årstal
Baglokalet
I baglokalet skal eleverne finde medlemstallet for årene 2003 og 2006 samt intervallet for de berørte år.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Følgende informationer bidrager til løsning af missionen i baglokalet:
- Postkort med kodesproget dancing man.
Kodesproget løses ved hjælp af plakaten på væggen i klublokalet.
Postkortet afslører intervallet for de fem manglende årstal på x-aksen
Svar: 2003-2015 - Gruppebilledet, der hænger på væggen, afslører medlemstallet for 2003
Svar: 25 personer - På et stykke papir, der er delt i to stykker, findes medlemstallet for 2006
Den ene del findes under julesløjfen, den anden under en flyttekasse.
Svar: 100 personer
Adgangen til loftrummet gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:
Hvad er det samlede antal medlemmer i 2003 og 2006?
Svar: 125
Loftrummet
På loftrummet skal eleverne finde medlemstallet for 2009, 2012 samt 2015
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Følgende informationer bidrager til løsning af missionen på loftrummet:
- Postkortet under ballonskibet giver eleverne informationen, at medlemstallet er steget med 25% siden 2006. Postkortet er stemplet i 2009
Eleverne kender medlemstallet fra 2006 (100 personer) og kan nu regne medlemstallet for 2009.
Svar: 125 - I avisen i klublokalet fik eleverne information om, at medlemstallet var fordoblet i perioden 2009-2012.
Eleverne kender medlemstallet for 2009 (125 personer) og kan nu regne medlemstallet for 2012.
Svar: 250 - Tavlen med oversigten over aldersfordelingen over medlemmer i 2012 kan ligeledes bruges til at beregne medlemstallet for 2012. Tavlen hænger på væggen bag radioen.
Svar: 250 - Telefonen giver eleverne et tip om medlemstallet fra 2015. Telefonen ligger ved siden af ginerne. På telefonsvareren ligger en besked til Søren. Af beskeden fremgår det, at medlemstallet er gået tilbage fra 2012, men alligevel er der tale om en fordobling fra 2006.
Svar: 200
Adgangen til at afslutte level 1 gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:
Hvad er det gennemsnitlige antal medlemmer i den berørte periode?
Svar: 140
Level 2 - Bæredygtige Beats
Eleverne starter missionen i et mødelokale hos festivalens bestyrelse, de fortsætter herefter til et mødelokale for til sidst at afslutte missionen på selve festivalpladsen.
I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper således eleverne med at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Radaren hjælper ligeledes eleverne til ikke at overse noget i rummet.
Husk at udlevere kopiark 2 til eleverne.
Mødelokalet
I mødelokalet skal eleverne finde antallet af følgere hver af de fire bands Vegan Velvet, Quinua Queens, Beetroot Jacks og Spelt4ever har på de sociale medier Blazebook, Gevinsta og KlipKlap.
Eleverne skal give de fire bands point efter popularitet, som angivet på kopiarket.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Følgende informationer bidrager til løsning af missionen i klublokalet:
- På opslagstavlen findes følgende information om Quinua Queens:
- Procentvis fordeling af følgere imellem de tre sociale medier. - På opslagstavlen findes følgende information om Spelt4ever:
- Antal følgere på Blazebook (870)
- Antal følgere på Gevinsta (730) - På opslagstavlen findes følgende information om Beetroot Jacks:
- Antal følgere på Blazebook (4500)
- Antal følgere på Gevinsta (1600) - I printeren på bordet findes følgende information om Vegan Velvet:
- Procentvis fordeling af følgere imellem de tre sociale medier.
For at kunne færdiggøre vurderingen skal eleverne finde yderligere én information om hvert band.
Informationerne findes følgende steder:
- På telefonen på bordet findes følgende information om Quinua Queens:
- Antal følgere på Blazebook (3240) - I radioen i hjørnet findes følgende information om Beetroot Jacks:
- Antal følgere på KlipKlap (1325) - I musikbladet på bordet findes information om alle fire bands følgere på Gevinsta.
- Vegan Velvet (210)
- Spelt for Ever (730)
- Quinua Queens (1080)
- Beetroot Jacks (1600) - I avisen Dagens Nyheder findes følgende information om Spelt4ever:
- Antal følgere på KlipKlap steget med 100 procent (550)
For at færdiggøre vurderingen skal eleverne beregne antal følgere ud for de to bands:
- Quinua Queens ud fra donutdiagrammet på opslagstavlen.
- Vegan Velvet ud fra søjlediagrammet i printeren.
Det samlede resultat er således:
- Beetroot Jacks (600+4500+1325= 7425)
Antal point: 4 - Quinua Queens (1080+1080+3240=5400)
Antal point: 3 - Spelt4ever (870+730+550=2150)
Antal point: 2 - Vegan Velvet (210+231+259=700)
Antal point: 1
Resultaterne noteres på kopiarket.
Adgangen til kontoret gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:
Hvor mange følgere har de fire bands tilsammen på det sociale medie Gevinsta?
Svar: 1600+1080+730+210=3620
Festivalkontoret
På festivalkontoret skal eleverne finde ud af, hvor mange afspilninger de fire bands har på musiktjenesten PlayIT Top 50.
Eleverne skal give point efter, hvem der har haft flest afspilninger som angivet på kopiarket.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Eleverne skal sammenstykke Top 50, som findes i dele spredt ud i festivalkontoret.
På den ene computerskærm findes hele Top 50 sat op i et regneark.
Informationer, der bidrager til løsning af missionen på festivalkontoret:
- Nummer 1-25 findes på storskærmen/lærredet
- Nummer 26-30 findes på tablet på bordet.
- Nummer 31-35 findes i skæremaskinen på rullebordet
- Nummer 36-39 finder man i online-mødet på den venstre pc-skærm.
- Nummer 40 findes på radioen
- Nummer 41-44 findes i regnearket på den højre pc-skærm
- Nummer 45-49 findes i Dagens Nyheder på mødebordet
- Nummer 50 findes på en post-it bag pc-skærmene.
Når eleverne har stykket Top 50 sammen, skal de udregne hvert bands samlede antal afspilninger og give point i kopiarket:
- 1. Spelt4ever (406.968 afspilninger)
Antal point: 4 - 2. Quinua Queens (353.558 afspilninger)
Antal point: 3 - 3. Beetroot Jacks (243.085 afspilninger)
Antal point: 2 - 4. Vegan Velvet (143.284 afspilninger)
Antal point: 1
På døren kan eleverne bemærke en plakat med oversigt over antal gæster på Danmarks fedeste festivaler. Den information skal eleverne bruge på festivalpladsen.
Adgangen til festivalpladsen gives når eleverne kan svare på spørgsmålet:
Hvor mange afspilninger har det band, der fik flest point i denne kategori, haft?
Svar: 406968 (Spelt4ever)
Festivalpladsen
På festivalpladsen skal eleverne finde ud af, hvor mange tilskuere de fire bands har spillet for på festivaler i Danmark i 2020.
Eleverne skal give point efter flest tilskuere, som angivet på kopiarket.
På døren i festivalkontoret hænger en plakat med oversigt over antal af gæster på Danmarks fedeste festivaler. Den information skal eleverne bruge for at kunne udregne, hvor mange tilskuere de respektive bands har spillet for.
Eleverne kan gå tilbage til festivalkontoret via skiltet på baren.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Følgende informationer bidrager til løsning af missionen på festivalpladsen:
- Højtaleren til højre for cirkusteltet fortæller:
Beetroot Jacks og Quinua Queens har spillet på StorbyFestival - Armbåndet på bordet foran ladcyklen fortæller:
Quinua Queens, Beetroot Jacks og Spelt4ever har spillet på Musikdag 2020 - Plakaten på hegnet foran scenen fortæller:
Quinua Queens har spillet på Ølands Festival - T-shirten på bænken foran scenen fortæller:
Quinua Queens har spillet på Rock på Græsset - Avisen på bordet foran cirkusteltet fortæller:
Spelt4ever har spillet på Musikdag2020 og Rock på Græsset - Pigen i ladcyklens tablet fortæller:
Vegan Velvet har været på Westside Festival, Rytmer på Stranden og Midtfest
Når eleverne har regnet sammen, hvor mange tilskuere de fire bands har spillet for, skal de give point i kopiarket:
- Quinua Queens (28000+12000+6000+22.000 = 68.000 tilskuere)
Antal point: 4 - Vegan Velvet (18.500+14.000+8000 = 40.500 tilskuere)
Antal point: 3 - Beetroot Jacks (6000+28.000 = 34.000 tilskuere)
Antal point: 2 - Spelt4ever (6000+12.000 = 18.000 tilskuere)
Antal point: 1
Adgangen til at afslutte level 2 gives, når eleverne kan svare på spørgsmålet:
Hvor mange point fik det vindende band, der nu kan se frem til at spille som hovednavn på årets festival?
Svar: 10 (Quinua Queens fik flest point)
Level 3 - Det Nationale Matematik Museum
Eleverne starter missionen i direktørens kontor, hvor pengeskabet er placeret. Herfra kan de besøge museet, barnebarnets lejlighed og enkefruen stue. Stederne kan besøges i vilkårlig rækkefølge. Bemærk: der er vigtig information på klokkestrengen i enkens stue. Det kan være en stor hjælp til løsningen af missionen.
I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Radaren hjælper dem til at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper eleverne til ikke at overse noget i rummet.
Husk at udlevere kopiark 3 til eleverne.
Museet
På museet skal eleverne beregne gennemsnitsprisen for de 17 værdisatte genstande. Værdien er noteret med rødt på de 17 genstande.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Hint til at løse missionen:
- På kopiarket findes en rød tabel med 17 rækker.
- På rubikscuben peges på enkens stue som et sted at hente hjælp.
- I enkens stue findes en klokkestreng står med rød skrift: gennemsnit.
De 17 genstande er:
- 11 store værker placeret rundt langs væggen i rummet.
(7770, 9890, 6425, 5597, 7770, 4320, 3800, 7140, 3500, 2550, 8900 = 67662) - 4 ophængte lamper i loftet (obs - værdisætning er pr. lampe)
(3100 x 4 = 12400) - Den manglende genstand på piedestalen (12500)
- 1 kugleramme placeret på legeområdet midt i rummet (122)
Den samlede værdi af de 17 genstande er (67662 + 12400 + 12500 + 122 =) 92684 kr.
Gennemsnittet er: 5452
Tallet notes på svararket.
Barnebarnets lejlighed
I barnebarnets lejlighed skal eleverne bestemme typetallet som det hyppigst forekommende årstal blandt familiens 21 medlemmer.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
De 21 familiemedlemmerne findes rundt omkring i lejligheden, alle markeret med navn og fødselsår med gul skrift eller gul baggrund. De navne og årstal, der ikke har gul skrift eller baggrund, skal ikke bruges.
Hint til at løse missionen:
- På kopiarket findes en gul tabel med 21 rækker.
- Fuglen i vindueskarmen peger på enkens stue som et sted at hente hjælp.
- I enkens stue findes en klokkestreng står med gul skrift: typetal.
De 21 familiemedlemmer findes her:
- 12 familiemedlemmer findes i stamtræet på væggen over sofaen.
- 3 findes på hylden under sofabordet.
- 2 i reolen ved køkkenet.
- 1 på billedet på væggen over barbordet.
- 1 på skiltet ved radiatoren.
- 1 i reolen mellem sofa og spisebord.
- 1 i reolen under TV’et.
Typetallet (det mest forekommende fødselsår) 1946
Tallet notes på svararket.
Enkens stue
I enkens stue skal eleverne finde medianen, altså den midterste observation i et datasæt.
De syv observationerne findes som bogtitler på 7 blå bøger i reolen.
Bogtitlerne indeholder alle et antal sider. Det er antallet af sider i de syv bøger, der udgør de syv observationer.
Hint til at løse missionen:
- På kopiarket er en blå tabel med 7 felter.
- I enkens stue findes en klokkestreng står med blå skrift: median.
Bøgernes titler er:
- 33 siders tips om Fanø
- Skive på 112 sider
- Thisteds gadenavne på 444 sider
- 574 siders egnsretter fra Maribo
- 666 sider med Sorøs sejeste steder
- Mød Præstø gennem 751 siders statistik
- 1001 siders eventyr fra Skagen
På telefonbordet ligger en notesbog, hvori man kan læse om median. Samme forklaring findes i StatistikTips i forløbet.
(33-112-444-574-666-751-1001)
Medianen fra bogtitlernes sidetal er 574
Tallet notes på svararket.
Adgang til pengeskabet
Find koden til pengeskabet ved at lægge tallet fra de 3 rum sammen, som det fremgår af kopiarket.
Koden er 574+1946+5452 = 7972
Level 4 - Fanget i tårnværelset
For at komme ud af tårnværelset skal eleverne finde to tal, der tilsammen giver koden til hængelåsen på døren. De finder den første kode i skabet og den anden kode i kisten.
I øverste højre hjørne af skærmen finder eleverne en radar. Radaren hjælper dem til at navigere rundt i rummet og bevare overblikket over, hvilket indhold de allerede har fundet. Alle elementer er angivet som små hvide prikker på radaren. Radaren hjælper eleverne til ikke at overse noget i rummet.
Husk at udlevere kopiark 4 til eleverne.
Tårnværelset
I tårnværelset skal eleverne som det første finde informationer, der kan give dem adgang til det store skab.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Hint til at løse missionen i tårnværelset:
- På Amagerhylden finder eleverne et brev fra. I brevet tippes de om, at der i missionen arbejdes med ni genstande, der er aldersbestemt.
Denne information skal eleverne bruge, når skabet er åbnet. - Når eleverne klikker på døren til skabet, bliver de bedt om en kode.
Øverst på skabet ses en række middelalderruner. Oversættelse af disse giver adgang til skabet.
Runerne tydes med hjælp fra en oversigt, som eleverne finder to steder i rummet:
- på et sammenkrøllet stykke papir under rokken
- på puden i sengen.
Svaret på udfordringen er: Grønland
I skabet
I skabet findes 17 genstande. 9 af dem er markeret med årstal.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Hint til at løse missionen i skabet:
- På Amagerhylden finder eleverne et takkebrev fra modtageren af genstandene. I brevet tippes de om, at der i missionen arbejdes med ni genstande, der er aldersbestemt.
Denne information skal eleverne bruge, når skabet er åbnet. - på en post-it på skabets låge tippes eleverne om, at de skal finde variationsbredden.
- Bemærk: flyet har et nummer (B325). Dette er IKKE en alder, og flyet er derfor ikke medtaget blandt de 9 genstande.
Variationsbredden findes blandt de 9 genstande, der er mærket med et årstal.
Resultatet (variationsbredden) er ét af to tal, der skal bruges for at løse missionen i tårnværelset.
Svaret er: 154
Resultatet noteres på kopiarket.
Nu hvor eleverne har gennemført missionen i skabet, kommer en række romertal til syne på kisten. Romertallene er nøglen til at åbne kisten.
Hint til at løse missionen og åbne i kisten:
- På hylden mellem globus og udgangen findes en bog med titlen “Oldtidens Rom”. I bogen findes en vejledning til at oversætte romertal til titalssystemet.
Efter oversættelsen er ser talrækken således ud 9, 19, 12, 1, 14, 4
Talrækken åbner ikke kisten - På bordet ligger en kuvert med et brev. Af brevet fremgår det:
A=1 B=2 C=3 D=4 osv.
Talrækken omsættes til bogstaver efter dette mønster.
Hermed dannes ordet Island
Svaret på udfordringen er: ISLAND
Adgang til kisten
Opgaven, der skal løses i kisten, handler om kirkegængere i 1935.
Der findes en række punkter, der kan aktiveres. Vær opmærksomme på, at ikke alle informationer er nødvendige for at løse missionen.
Hint til at løse missionen i skabet:
- I telefonen kan man lytte med på en telefonsamtale. Ud fra samtale ledes opmærksomheden på sporet af missionen.
- I kirkebogen finder eleverne et søjlediagram med antallet af kirkegængere i julen 1935.
- I den blå bog ‘Året i tal’ finder eleverne en liste over folketallet i 1935, opgjort efter sogn. Deri finder eleverne de fem sogne, som de mødte i diagrammet i kirkebogen.
- På en post-it i kisten står der: ‘Det kan give et skævt billede at sammenligne tal fra forskellige størrelse byer og lande. Omregn eventuelt til procent’. Det hinter elever om, at de skal arbejde med relative tal (andele).
- Duen tipper eleverne om, at koden til døren består af tre cifre.
- På gulvet ligger et stykke sammenkrøllet stykke papir, hvor der står: ‘Antallet af kirkegængere med den højeste deltagelsesprocent hjælper dig på vej’.
Eleverne finder koden fra kisten ved udregne deltagelsesprocenten fra de fem sogne og derefter bestemme sognet med den højeste deltagelsesprocent.
Christiansø er sognet med den højeste deltagelsesprocent.
Antallet af kirkegængere på Christiansø er anden del af koden til døren.
Svaret på udfordringen i kisten er: 41
Kode til døren
Af døren og kopiarket fremgår det, at koden skal udregnes ved at lægge de to koder sammen (koden fra skabet + koden fra kisten)
Svaret på udfordringen i tårnværelset er 154+41= 195
Eleverne slap fri i tide!
Afslutning escape room
For at afslutte escape roomet skal eleverne for sidste gang besøge Lars.
- Eleverne klikker på linket i forløbet.
- Eleverne lægger de 4 tal sammen
(140+10+7972+195=8317) - Eleverne indtaster koden 8317
- Eleverne kommer til afslutningsbilledet.
- Escape roomet er afsluttet.