Min tid - Mit liv med statistik

Som I hørte i videoen, er alle borgere i Danmark registreret i CPR-registret.

Når et nyt barn fødes i Danmark, registreres det i CPR-registret og får et CPR-nummer. Når barnet navngives, bliver navnet ført ind i registret. 

I CPR-registret findes der desuden oplysninger om, hvor man bor og tidligere har boet. Der er også information om civilstand, ens forældre, eventuelle børn og meget mere. 

Nu skal I lave en opgave, hvor I bruger oplysninger hentet fra CPR-registret.

Når I klikker på linket herunder, kommer I til en navnedatabase med oplysninger om, hvad alle borgere i Danmark hedder.

Start med at læse teksten om, hvordan man bruger navnedatabasen.

Husk at skrive svarene på jeres undersøgelse ned.

Herefter skal I undersøge følgende:

1. Hvor mange har det samme fornavn som dig?
2. Er der både mænd og kvinder, der har dit fornavn?
3. Hvor mange har det samme efternavn som dig?
   
   Sammenlign jeres resultater med resten af klassen og undersøg:
   
   
4. Hvem af jer har det mest udbredte fornavn og det mest udbredte efternavn i Danmark?
5. Hvem af jer har det mest sjældne fornavn?

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave med de data, I har fundet i navnedatabasen?

Nu skal I besøge Danmark Statistiks navnebarometer.

Start med at læse teksten, der beskriver, hvordan man bruger navnebarometeret.

Løs derefter opgaverne:

1. Hvilke informationer kan I finde i navnebarometeret?
2. Undersøg udviklingen for 5-10 navne i klassen.
3. Find et navn med stigende popularitet.
4. Find et navn med faldende popularitet.
5. Find eksempler på navne med en interessant eller overraskende udvikling.

Sammenlign jeres resultater med resten af klassen, og undersøg forskelle og ligheder i jeres iagttagelser.

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave med de data, I har fundet i navnebarometeret?

Drøft i klassen:

1. Er der forskel på kvaliteten af data, der stammer fra registre, spørgeskemaundersøgelser og interviews?
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige datakilder og indsamlingsmetoder?
3. Hvad kan man gøre for at sikre, at ens resultater bedst muligt afspejler den befolkningsgruppe, man ønsker at undersøge?
4. Har I set eksempler på dataindsamlinger, som I vurderer ikke har høj kvalitet?
   
   Gennem jeres skoletid har I garanteret prøvet at lave jeres egne spørgeskemaundersøgelser i matematikundervisningen.
   Drøft i klassen:
   
   
5. Kan I huske eksempler på undersøgelser, I har gennemført, og hvad ønskede I at sige noget om?
6. Hvem var respondenter i jeres undersøgelse?
7. Hvordan vurderer I kvaliteten af de data, I indsamlede?

Tag jeres kritiske sans med videre i temaet Min tid, når I aflæser, analyserer og vurderer data.

Mission

Foreningen Lerduernes Venner har rod i deres medlemskartotek. Derfor er de kommet i problemer og risikerer at blive lukket.

Lars har brug for jeres hjælp til at genskabe de statistiske oplysninger, der skal bruges til at redde foreningen.

Klik på linket herunder og find Lars i billedet. Han sætter jer ind i sagen.

Undersøgelsen om børns idrætsvaner er lavet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:
Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?

Vær opmærksomme på, at børn godt kan dyrke flere typer idræt.

1. Hvad kan formålet være med at gennemføre en undersøgelse om børns idrætsvaner?
2. Hvem er undersøgelsens afsender?
3. Hvornår og med hvilket interval er undersøgelsen gennemført?
4. Hvem er undersøgelsens respondenter?
5. Hvilke svarmuligheder har respondenterne haft?
6. Hvem kan have interesse i at bruge undersøgelsens resultater?
   
   Nu er det tid til at se på undersøgelsens resultater.
   
   
7. Hvilken idrætsgren dyrker den største andel af alle børn uanset køn og alder. Undersøg om der er forskel på dette i de år, undersøgelsen er gennemført?
8. Hvilke fem idrætsgrene dyrkede den laveste andel af de 13-15 årige i 2020?
9. Find en sportsgren i undersøgelsen, hvor der er tydelig forskel på drenge og piger. Undersøg seneste viste år.
   1. Hvad ser I?
   2. Hvorfor tror I, at der er forskel?
10. Find en sportsgren i undersøgelsen, hvor der er tydelig forskel mellem aldersgrupperne.
    1. Hvad ser I?
    2. Hvorfor tror I, at der er denne forskel?
11. Vælg to idrætsgrene, som I vil se nærmere på og undersøg:
    1. Hvordan har udviklingen været gennem undersøgelsens løbetid?
    2. Hvilke ligheder og forskelle finder I mellem de to sportsgrene?
    3. Er der forskel på udviklingen, hvis man undersøger forskellige køn og aldersgrupper?
    4. Hvilke andre informationer bemærker I?
12. Hvad skal man som modtager være opmærksom på i denne undersøgelse?

Denne undersøgelse af børns idrætsvaner er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:
Hvor lang tid bruger du normalt på sport/motion om ugen (minus transporttid)?

1. Hvilke resultater forventer I at finde i undersøgelsen?
2. Hvornår og hvor tit er undersøgelsen gennemført?
3. Hvem er respondenter i denne undersøgelse?
4. Hvem er ikke respondenter i denne undersøgelse, som var med i den første undersøgelse? Hvad tror I, at det betyder for resulateterne?
   
   Nu er det tid til at se på undersøgelsens resultater:
   
   
5. Hvor meget tid er det mest almindeligt at bruge på idræt om ugen, og er der forskel på piger og drenge?
6. I hvilken aldersgruppe er der størst andel, der bruger mindre end en time om ugen på idræt?
7. Er andelen, der bruger mindre end en time om ugen på idræt størst for piger eller drenge?
8. Hvordan er sammenhængen mellem alder og den tid, man bruger på idræt?
9. I hvilket årstal var andelen, som dyrkede idræt i 4 timer og derover, størst?
10. Undersøg udviklingen blandt de idrætsaktive børn på 13-15 år, der bruger mindst 6 timer om ugen.
    1. Hvilke tendenser og udviklinger ser I?
    2. Hvad kan det skyldes?
    3. Kom med tre eksempler på faktorer, der kan påvirke omfanget af børns idrætsaktiviteter?
    4. Kan I komme i tanke om motionsaktiviteter, der ikke er medtaget i undersøgelsen
    5. Er der andre forhold, der kan påvirke undersøgelsens resultater?
11. Hvordan passer jeres resultater med de forestillinger, I havde inden mødet med undersøgelserne?
    
    Når børn og unge dyrker idræt og går til fritidsaktiviteter, har det indflydelse på resten af familiens tid og planlægningen af hverdagen.
    
    
12. Hvordan koordinerer og planlægger I fritidsaktiviteter hjemme hos jer?
13. Diskuter, hvordan I oplever, at én persons fritidsaktivitet i jeres familie påvirker resten af familiens planlægning.
    Giv eksempler, og sammenlign jeres oplevelser.

Mission

Musikfestivalen Bæredygtige Beats skal vælge hovednavnet til årets festival. Og det er ikke nemt. Personlige interesser og relationer gør det svært for bestyrelsen at blive enige.

Lars har brug for jeres hjælp til at vurdere det statistiske materiale, der er nødvendigt for at vælge det rigtige hovednavn på et objektivt grundlag.

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen

Undersøgelsen er lavet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor man har undersøgt, hvordan et bredt udsnit af befolkningen bruger internettet til private formål.

Se på filtret Formål og tal om følgende:

1. Hvilke resultater forventer I at finde i undersøgelsen?
   1. Hvilke forskelle forventer I mellem aldersgrupperne?
   2. Hvilke forskelle forventer I mellem kønnene?
   3. Hvor forventer I at se den største udvikling?
      
      Nu skal I nærmere på resultaterne i undersøgelsen.
      
      
2. Undersøg om jeres forventninger stemmer overens med undersøgelsens resultater.
   1. Hvor blev jeres forventninger indfriet?
   2. Hvor var der afvigelser?
3. Find et eksempel på et formål, hvor der er forskel på aldersgrupperne - og et, hvor der er forskel på køn.
4. Undersøg brugen af internettet til at sælge varer eller tjenester i henholdsvis 2008 og nyeste år i forskellige  aldersgrupper. Vælg den type diagram, der bedst viser udviklingen. Argumentér for jeres valg af grafisk fremstilling.

Gem jeres resultater og sammenlign jeres valg med resten af klassen. Har I truffet de samme valg?

Denne undersøgelse om forbrug af nyheder er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:

Hvordan får du adgang til nyheder?

Overvej følgende spørgsmål, før I ser på undersøgelsens resultater:

1. Hvilke filtre og sorteringsmuligheder er der?
2. Hvilke diamgramtyper kan I vælge?
3. Hvilke forskelle forventer I at finde mellem forskellige aldersgruppers kilder til nyheder?
4. Hvilke ændringer forventer I at finde i perioden siden 2018?
   
   Nu er det tid til at se nærmere på undersøgelsens resultater
   
   
5. Undersøg forbruget af nyheder i aldersgruppen 16-24 år:
   1. 1. Hvor modtager flest 16-24 årige deres nyheder? Og færrest?
      2. Undersøg flere aldersgrupper for, hvilke kilder de bruger mest og mindst. Hvordan svarer det til jeres forventninger?
      3. Hvor ser I den største forandring i den undersøgte periode?
      4. Diskutér hvad der ligger til grund for den forandring, I ser?
      5. Giv jeres bud på, hvilke nyhedstjenester der ligger under svarmuligheden Andre adgange?
6. Hvordan modtager I jeres nyheder?

De valg, man træffer, når man viser sine data i et diagram, er vigtige for, om modtageren får indtryk af en stor eller lille udvikling. I eksemplet nedenfor kan du trække i pilen og sammenligne to forskellige grafer, der viser, hvor mange der læser nyheder på sociale medier. Graferne viser de samme tal. 

1. 1. Hvordan adskiller de to visninger sig fra hinanden?
   2. Hvordan vil man som modtager opfatte graferne forskelligt?
   3. Hvilken fremstillingsform synes I giver det mest retvisende billede? Begrund jeres svar.
   4. En grafisk visning kan være misvisende/manipulerende. Hvad kunne interessen være i det?

Mission

Det Nationale Matematik Museum har brug for jeres hjælp for at kunne åbne deres spændende særudstilling om  statistik gennem 150 år. Museets direktør er netop død, og det giver store udfordringer. 

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen.

Statistikken over børn og unges fritidsjob er en registerbaseret opgørelse. Opgørelsen laves én gang årligt og er blevet opgjort siden 1980 - i denne visning dog kun fra 2008.

Mange børn og unge har et fritidsjob, hvor de kan tjene lommepenge, og det skal I se nærmere på nu.

1. Orientér jer i jeres valgmuligheder for grafen.
2. I statistikken finder I 22 forskellige brancher. I hvilke brancher forventer I at finde det højeste antal beskæftigede børn og unge? 
3. I hvilken branche er der beskæftiget henholdsvist flest drenge og piger i det seneste viste år. 
4. Bestem det gennemsnitlige antal beskæftigede henholdsvis drenge og piger de seneste 10 år i de fire brancher:
   1. 1. handel
      2. hotel og restaurant
      3. kultur og fritid
      4. transport
5. Hvad fortæller det om unges valg af fritidsarbejde?

6. Nogle gange kan udregning af gennemsnit være en velegnet metode til at belyse en sag. I andre tilfælde kan et gennemsnit give et uklart eller ligefrem misvisende billede. 

   Her kan det i nogle tilfælde være en god ide at supplere med medianen for bedre at forstå fordelingen af observationerne. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt og er derfor meget egnet til at beskrive et datasæt med store udsving, hvor få observationer vil få gennemsnittet til at stige eller falde kraftigt.

Eksempel:
De syv venner Ib, Pia, Rie, Rasha, Jens, Hussein og John tjener hhv. 1500 kr.,1800 kr., 975 kr., 1450 kr.,
1800 kr., 7400 kr. og 425 kr. om måneden på deres fritidsjobs.
Vennerne tjener i gennemsnit 2193 kr. om måneden.

7. Hvilke udfordringer er der ved at bruge gennemsnit til at vise de syv venners løn?

Ser man i stedet på medianen, vil billedet se således ud:

425, 975, 1450, 1500, 1800, 1800, 7400.

Medianen er 1500 kr.

8. Hvorfor giver det mening at supplere med medianen for at beskrive vennernes løn?

Nu er det tid til at undersøge, hvor mange fritidsjobs I har haft i jeres klasse.
I skal undersøge, hvor mange af jer der har haft henholdsvis 0, 1, 2, 3, 4 eller mindst 5 fritidsjobs.

Lav jeres opgørelse på tavlen og se på jeres resultater.

1. Hvilken svarmulighed har den laveste hyppighed?
2. Hvilken svarmulighed har den højeste hyppighed?
   
   Typetallet er den værdi, der forekommer flest gange i datasættet. Ligesom gennemsnit og median er typetallet et redskab til at beskrive et datasæt. 
   I genkender de tre begreber fra escape room level 3 - Den Nationale Matematik Museum.
   
   
3. Hvad er typetallet i jeres klasseundersøgelse af antallet af fritidsjobs?
4. Hvor mange fritidsjobs har I haft i gennemsnit?
5. Hvad er medianen for antallet af fritidsjobs?
6. Er der forskel på typetallet, medianen og gennemsnittet i jeres undersøgelse? Hvorfor?

Mission

Intet går som forventet! På level 4 er det ved at gå helt galt.

Lars har normalt brug for jeres hjælp, men nu er det måske omvendt?

Klik på linket herunder i en fart. Der er ingen tid at spilde...

I er nu kommet til den afsluttende opgave i temaet Min tid. 

I den første del af opgaven skal I undersøge geografiske forskelle i Danmark på medlemskab af idrætsorganisationer.

På kortet herunder kan I gå på opdagelse i kommunerne. Når I holder cursoren ind over en kommune, vil I kunne se antallet af medlemmer i den kommune. Kortet viser det samlede antal mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Vær opmærksomme på, at en person kan være medlem af flere idrætsorganisationer, og det tæller som flere medlemmer i statistikken.

Undersøg følgende ved hjælp af kortet:

1. Hvilken kommune har det højeste antal medlemmer af idrætsorganisationer?
2. Hvilken kommune har det laveste antal medlemmer af idrætsorganisationer?
3. Kan I ud fra informationerne på kortet sige noget om, hvor i landet borgerne deltager mest i idrætsorganisationer?
4. Hvilke informationer har I brug for for at bestemme, hvor i landet borgerene deltager mest i idrætsorganisationer? I kan opgøre medlemstallet som procent af befolkningen. Det kaldes også det relative medlemstal.
5. Benyt opgørelsen under kortet og undersøg indbyggertallet i tre udvalgte kommuner. Beregn, hvilken af de tre kommuner, der har den højeste andel medlemmer i idrætsorganisationer.
6. Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og andel (relative tal)?
7. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på antal?
8. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på relative tal?

Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave.

1. Vælg et af de tre emner fritidsaktiviteter, medieforbrug eller fritidsjobs.
2. Find det statistiske materiale, I har brugt i jeres arbejde med emnet.
3. Vælg en målgruppe, I vil henvende jer til.
4. Vælg de pointer ud, som I vil have fokus på.
   1. Hvilke resultater vil I fortælle om?
   2. Hvordan vil I vinkle historien?
   3. Hvad vil være interessant for jeres målgruppe.
5. Vælg hvilket medie, I vil arbejde med.
   1. Hvilket medie matcher jeres behov?
   2. Hvilket medie matcher bedst jeres valg af målgruppe?
      Se beskrivelser og vejledninger nederst i kapitlet.
6. Tal sammen i gruppen om, hvilke idéer I har til formidlingen.
7. Søg efter yderligere information om jeres emne, som kan underbygge jeres historie.
8. Tal om, hvilke statistiske begreber I vil bruge i jeres formidling.
   Husk at bruge den viden, I har med fra jeres arbejde med opgaverne og escape roomet.
9. Lav en produktionsplan for opbygning af jeres produktion, og fordel arbejdsopgaverne mellem jer. 
10. Producér jeres produkt.
11. Som afslutning vises produktet for klassen. 

Hvis I vælger at bruge blog til den afsluttende opgave, skal I primært formidle med tekst og billeder.

I skal skrive et blogindlæg, som fortæller om det, I har lært gennem forløbet.

En blog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres blogindlæg.

I kan for eksempel skrive om noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på.

Et blogindlæg inviterer læseren til at deltage i debatten. I må derfor meget gerne stille spørgsmål, der lægger op til, at folk kommenterer det, I har skrevet. 

Blogindlæg indeholder ofte billeder, tegninger eller grafik, som understøtter teksten.

I kan for eksempel arbejde med blogindlæg ved at bruge Padlet på Skoletube.

Se vejledninger til Padlet  

Hvis I vælger podcast til den afsluttende opgave, skal I formidle med lyd.

I skal producere et afsnit af en podcast, som fortæller om det, I har lært gennem forløbet.

En podcast er en lydfortælling, som lytteren kan høre “on demand”, altså når det passer ind i lytterens hverdag.

Du kan høre podcast på din gåtur til skole, i bilen på vej på ferie, eller når du rydder op på dit værelse. 

Der findes forskellige typer podcast i mange forskellige længder.

Podcast findes i mange genrer eller kategorier som samtale, nyheder, interview, komedie, true crime, kunst, videnskab, historie og meget mere.

I jeres podcast kan I fortælle om noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med podcast ved at bruge værktøjet WeVideo på Skoletube. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger at bruge vlog til den afsluttende opgave, skal I formidle med video, lyd og billeder.

I skal lave en vlog, som fortæller om det, I har lært gennem forløbet.

En vlog er en video-log, altså en blog med videoer i stedet for tekster.

En vlog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og holdninger i jeres vlog.

I kan for eksempel fortælle om noget, som:

• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på.

En vlog inviterer modtageren til at deltage i debatten. I må derfor meget stille spørgsmål, der lægger op til, at folk kommenterer det, I formidler. 

I møder blandt andet denne genre på sociale medier og Youtube. 

I kan for eksempel arbejde med Vlog i Skoletube ved at bruge værktøjet WeVideo. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger at bruge infografik til den afsluttende opgave, skal I formidle med tekst, grafik og billeder.

I skal lave en infografik, som fortæller om det, I har lært gennem forløbet.

En infografik kan indeholde forskellige grafiske elementer, der giver et visuelt overblik over data eller information. Det kan f.eks. være tekst, billeder, tal eller diagrammer.

Infografikker bruges ofte i fx nyhedsudsendelser eller aviser.

En infografik skal være objektiv og faktuel. Den skal præsentere emnet på en let og overskuelig måde, så modtageren forstår det faglige indhold.

I kan for eksempel vise noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med infografik i skoletube ved at bruge værktøjerne Easelly eller Prezi. 

Se vejledninger til Easelly

Se vejledninger til Prezi