Mig og min familie - Mit liv med statistik

Børn og unges idrætsaktiviteter. Ændrede familiemønstre med nye familietyper og søskendekombinationer.
Idrætsvaner
Familieformer
Søskende

Kapitel 1

Intro til forløbet

Kapitel 2

Mød Danmarks Statistik

Kapitel 3

Hvor mange hedder...?

Gruppeopgave

Som I hørte i videoen, er alle borgere i Danmark registreret i CPR-registret.

Når et nyt barn fødes i Danmark, registreres det i CPR-registret og får et CPR-nummer. Når barnet navngives, bliver navnet ført ind i registret. 

I CPR-registret findes der desuden oplysninger om, hvor man bor og tidligere har boet. Der er også information om civilstand, ens forældre, eventuelle børn og meget mere. 

Nu skal I lave en opgave, hvor I bruger oplysninger hentet fra CPR-registret.

Når I klikker på linket herunder, kommer I til en navnedatabase med oplysninger om, hvad alle borgere i Danmark hedder.

Start med at læse teksten om, hvordan man bruger navnedatabasen.

Husk at skrive svarene på jeres undersøgelse ned.

Herefter skal I undersøge følgende:

  1. Hvor mange har det samme navn som dig?
  2. Findes der både mænd og kvinder, der bærer dit navn?
  3. Hvor mange har det samme efternavn som dig?
  4. Hvor mange har både samme fornavn og efternavn som dig?

    Sammenlign jeres resultater med resten af klassen og undersøg:

  5. Hvem af jer har det mest hyppigt brugte navn i Danmark?
  6. Hvem af jer har det mest sjældne navn?

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave på baggrund af de data, I har fundet i navnestatistikken?

Navnebarometer

Nu skal I besøge Danmark Statistiks Navnebarometer.

Start med at læse teksten, der beskriver, hvordan man anvender Navnebarometeret.

Løs derefter opgaverne.

  1. Hvilke informationer kan I finde i Navnebarometeret?
  2. Undersøg udviklingen for de navne, der optræder i klassen.
  3. Find et navn med stigende popularitet.
  4. Find et navn med faldende popularitet.
  5. Find eksempler på navne, hvis udvikling I finder interessant eller overraskende.

Sammenlign jeres resultater med resten af klassen, og undersøg forskelle og ligheder i jeres iagttagelser.

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave på baggrund af de data, I har fundet i Navnebarometeret?

Kildekritik

I videoen om Danmarks Statistik hørte I, at data bliver indsamlet på forskellig vis hos Danmarks Statistik. Data kommer fra de tre store registre CPR, BBR og CVR, fra spørgeskemaundersøgelser gennemført hos befolkningen, fra stregkoder og meget andet.

Det er altid vigtigt, at I som brugere er kritiske og vurderer kvaliteten af de data, I møder. I skal altid være opmærksomme på, hvor data stammer fra, samt vurdere om visningen af data er objektiv, eller om afsenderen forsøger at fremhæve pointer, der gavner et budskab.

Det er i den forbindelse vigtigt at forholde sig til, hvor og hvordan data er indsamlet. Er en spørgeskemaundersøgelse fx foretaget på sociale medier eller blandt forbipasserende på gaden?

Det er også vigtigt, at man i spørgeskemaundersøgelser spørger et repræsentativt udsnit af den gruppe, man undersøger.

Med andre ord skal dem, man spørger (respondenterne) afspejle den større gruppe, man ønsker at sige noget om (populationen). Hvis man f.eks. gerne vil sige noget om alle kvinder i Danmark, er det vigtigt, at man spørger kvinder på tværs af geografisk placering, alder mv., så de adspurgte kvinder afspejler den samlede population af alle kvinder.

Klasseopgave

Drøft i klassen:

  1. Er der forskel på kvaliteten af data, der stammer fra henholdsvis registre, spørgeskemaundersøgelser og interviews?
  2. Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige datakilder og indsamlingsmetoder?
  3. Hvor repræsentativ skal en spørgeskemaundersøgelse være, før man kan stole på den?
  4. Har I set eksempler på dataindsamlinger, som I vurderer ikke har høj kvalitet?

    I matematikundervisningen gennem jeres skoletid har I garanteret prøvet at lave jeres egne spørgeskemaundersøgelser.
    Drøft i klassen:

  5. Hvilke undersøgelser har I gennemført, og hvad ønskede I at sige noget om?
  6. Hvem var respondenter i jeres undersøgelse?
  7. Hvordan vurderer I kvaliteten af de data, I indsamlede?

Tag jeres kritiske sans med videre i forløbet Mig og min familie, når I aflæser, analyserer og vurderer data.

Kapitel 4

Statistiktips

Hvis I får brug for hjælp til at forstå forløbets fagbegreber, kan I hente hjælp i Statistiktips, som I finder herunder.

I kan altid gå tilbage til Statistiktips og hente hjælp undervejs i opgaverne og i løsningen af de fire levels i escape roomet.

Kapitel 5

Escape room - Level 1

Intro til escape room

Journalisten Lars, som I allerede har mødt, har gennem mange år specialiseret sig i statistik. Lars bliver derfor ofte tilkaldt, når der er opstået udfordringer med statistik rundt omkring i landet.

I temaet Mig og min familie skal I på fire forskellige missioner sammen med Lars. Lars har brug for jeres hjælp til at løse forskellige udfordringer, der alle handler om data og statistik. I møder de fire missioner som et escape room i fire levels.

Når I skal arbejde med opgaverne i Min tid, skal I bruge jeres erfaringer fra escape roomet.
Escape roomet er altså en introduktion til arbejdet med data og statistik, så hold øjne og øre godt åbne undervejs.

Ved udgangen af hvert level får I en kode. De fire koder skal I gemme. Dem får I brug for, når forløbet skal afsluttes.

Lars er klar til at fortælle jer om den første mission. Så hop videre og kom i gang med escape roomets level 1.

Escape room, level 1 - Lerduernes Venner

Mission

Foreningen Lerduernes Venner har rod i deres medlemskartoteket. Derfor er de kommet i problemer og står foran en mulig lukning.

Lars har brug for jeres hjælp til at genskabe det statistiske materiale, der er nødvendigt for at redde foreningen.

Klik på linket herunder og find Lars i billedet. Han sætter jer ind i sagen.

På escape roomets level 1 genskabte I medlemsoplysningerne hos Lerduernes Venner. Dermed reddede I foreningen fra lukning.

Har I husket at skrive koden ned på det ark, I fik af Lars?

Missionen lykkedes, fordi I var i stand til at genskabe de manglede data.

I har altså oplevet vigtigheden af:

  • at kende formål med undersøgelsen
  • at kende afsenderen af undersøgelsen
  • at kende modtageren af undersøgelsen
  • at kende enhederne på akserne
  • at vide hvornår og med hvilke intervaller undersøgelsen er gennemført

Husk denne viden, når I skal arbejde med opgaverne i Mig og min familie.

Kapitel 6

Fritidsaktiviteter

Nu starter arbejdet med temaet Mig og min familie
 
I mange familier er idræt og fritidsaktiviteter en stor og vigtig del af hverdagen, og det fylder meget i børn og unges liv - måske også i jeres.
 
Det første, I skal beskæftige jer med, er derfor fritidsaktiviteter, hvor I skal undersøge børns idrætsudøvelse.
 
Danmarks Statistik har lavet en undersøgelse om børns idrætsvaner, som I kan se herunder. I figurerne fremgår det af y-aksen, hvor mange procent af børn og unge ud af alle i en aldersgruppe, der dyrker den valgte form for idræt. 

Gruppeopgave 6.1

Undersøgelsen om børns idrætsvaner er lavet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:
Hvilken slags sport/motion har du gået til fast eller dyrket meget i det seneste år?

Vær opmærksomme på, at børn godt kan dyrke flere typer idræt.

  1. Hvad kan formålet være med at gennemføre en undersøgelse af børns idrætsvaner?
  2. Hvem er undersøgelsens afsender?
  3. Hvornår og med hvilket interval er undersøgelsen gennemført?
  4. Hvem er undersøgelsens respondenter?
  5. Hvilke svarmuligheder har respondenterne haft?
  6. Hvem kan have interesse i at bruge undersøgelsens resultater?

    Nu er det tid til at se på undersøgelsens resultater.

  7. Hvilken idrætsgren dyrker den største andel af alle børn uanset køn og alder. Undersøg om der er forskel på dette i de år, undersøgelsen er gennemført?
  8. Hvilke fem idrætsgrene dyrkede den laveste andel af de 13-15 årige i 2020?
  9. Find en sportsgren i undersøgelsen, hvor der er tydelig forskel på drenge og piger. Undersøg seneste viste år.
      1. Hvad ser I?
      2. Hvorfor tror I, at der er forskel?
  10. Find en sportsgren i undersøgelsen, hvor der er tydelig forskel mellem aldersgrupperne.
      1. Hvad ser I?
      2. Hvorfor tror I, der er denne forskel?
  11. Vælg to idrætsgrene, som I vil se nærmere på og undersøg:
      1. Hvordan har udviklingen været i den undersøgte periode?
      2. Hvilke ligheder og forskelle finder I mellem de to sportsgrene?
      3. Er der forskel på udviklingen, hvis man undersøger forskellige køn og aldersgrupper?
      4. Hvilke andre informationer bemærker I?
  12. Hvad skal man som modtager være opmærksom på i denne undersøgelse?

Danmarks Statistik offentliggør også en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, der viser, hvor meget tid de børn der dyrker idræt, bruger på det om ugen. Den statistik skal I arbejde med nu.

Gruppeopgave 6.2

Denne undersøgelse om børns idrætsvaner er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor deltagerne er blevet stillet spørgsmålet:
Hvor lang tid bruger du normalt på sport/motion om ugen (minus transporttid)?

  1. Hvilke resultater forventer I at finde i undersøgelsen?
  2. Hvornår og med hvilket interval er undersøgelsen gennemført?
  3. Hvem er respondenter i denne undersøgelse?
  4. Hvem er ikke respondenter i denne undersøgelse, som var med i den første undersøgelse?
    Hvad tror I, at det betyder for resultaterne?

    Nu er det tid til at se på undersøgelsens resultater.

  5. Hvor meget tid er det mest almindeligt at bruge på idræt om ugen, og er der forskel på piger og drenge? 
  6. I hvilken aldersgruppe er der størst andel, der bruger mindre end en time om ugen på idræt?
  7. Er andelen, der bruger mindre end en time om ugen på idræt størst for piger eller drenge?
  8. Hvordan er sammenhængen mellem alder og den tid, man bruger på idræt?
  9. I hvilket årstal var andelen, som dyrkede idræt i 4 timer og derover, størst?
  10. Undersøg udviklingen blandt de idrætsaktive børn på 13-15 år, der bruger mindst 6 timer om ugen. 
    1. Hvilke tendenser og udviklinger ser I? 
    2. Hvad kan det skyldes?
    3. Kom med tre eksempler på faktorer, der kan påvirke omfanget af børns idrætsaktiviteter?
    4. Kan I komme i tanke om motionsaktiviteter, der ikke er medtaget i undersøgelsen
    5. Er der andre forhold, der kan påvirke undersøgelsens resultater?
  11. Hvordan passer jeres resultater med de forestillinger, I havde, inden I læste undersøgelserne?

    Når børn og unge dyrker idræt og går til fritidsaktiviteter, har det indflydelse på resten af familiens tid og planlægningen af hverdagen.

  12. Hvordan koordinerer og planlægger I fritidsaktiviteter hjemme hos jer?
  13. Diskuter, hvordan I oplever, at én persons fritidsaktivitet i jeres familie påvirker resten af familiens planlægning.
    Giv eksempler, og sammenlign jeres oplevelser.

Kapitel 7

Escape room Level 2

Escape room, level 2 - Bæredygtige Beats

Mission

Musikfestivalen Bæredygtige Beats skal vælge hovednavnet til årets festival. Og det er ikke nemt. Personlige interesser og relationer gør det svært for bestyrelsen at blive enige.

Lars har brug for jeres hjælp til at vurdere det statistiske materiale, der er nødvendigt for at vælge det rigtige hovednavn på et objektivt grundlag.

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen

På escape roomets level 2 brugte I statistisk materiale til at finde årets hovednavn på festivalen Bæredygtige Beats.

Missionen lykkedes, fordi I kunne vurdere og analysere det statistiske materiale, der var til rådighed om de fire bands.

I har altså oplevet, at det er vigtigt:

  • at vide, hvordan man læser et datasæt.
  • at vide, hvordan man præsenterer et datasæt.
  • at vide, hvordan man anvender enheder på akserne og fastsætter nulpunktet.
  • at kunne se styrker og svagheder ved de forskellige diagramtyper.

Husk denne viden, når I skal arbejde videre med opgaverne i Mig og min familie.

Kapitel 8

Familieformer, del 1

Nu fortsætter arbejdet med temaet Mig og min familie

Før i tiden bestod en børnefamilie typisk af en far, en mor og ét eller flere børn. Det gør den stadig i de fleste tilfælde.
I dag er der dog kommet flere familieformer til, og voksne kan stifte familie flere gange i løbet af livet.

I vil i dette kapitel om familieformer stifte bekendtskab med begreberne: enlig, ægtepar, samlevende og samboende.

  • Enlige betyder i denne sammenhæng, der kun er én voksen og måske et eller flere børn i familien.
  • Ægtepar betyder to personer, som er gift og bor sammen.
  • Samlevende par betyder to personer, der bor sammen og har mindst et fælles barn, men ikke er gift eller i registreret partnerskab med hinanden. 
  • Samboende par betyder to personer, som bor sammen uden at være gift/registreret og uden at have fælles børn.

En af de familietyper, der fremgår af opgørelsen, er antallet af ægtepar med samme køn. Ægteparrene i grafen ovenover kan både være par, der har indgået et "registreret partnerskab" og par, der er gift.

Hvordan tror I, dén udvikling er gået siden 1986?

Test jeres bud i Gæt en udvikling herunder, hvor I også kan se i cirkeldiagrammet, hvor stor en procentdel af jeres svar der rammer rigtigt.

 

Danmark var det første land i verden, der i 1989 gjorde det muligt for par af samme køn at blive en familie juridisk ved at indgå registreret partnerskab. Siden er det i 2012 blevet muligt at blive gift - i kirke, på rådhuset eller andre steder - på samme måde som par af forskelligt køn.

I skal nu beskæftige jer med familieformer og se på, hvordan disse har udviklet sig gennem årene.

Danmarks Statistik opgør kvartalsvist befolkningens sammensætning med data fra CPR-registret. Opgørelser om befolkningssammensætningen er lavet på forskellige måder siden 1789 og i sin nuværende form siden 2007. 

I opgørelsen finder I under familietyper:

  • enlige mænd
  • enlige kvinder
  • ægtepar med forskelligt køn
  • ægtepar med samme køn
  • registreret partnerskab
  • samlevende par
  • samboende par
  • ikke hjemmeboende børn under 18 år

I finder opgørelsen herunder.

I kan zoome ind på en del af diagrammerne, så I bedre kan se en del af x-aksen. Klik med musen og træk en markering af det område, I vil fokusere på. 

Gruppeopgave 8.1

  1. Hvilke resultater forventer I at finde i opgørelsen?
      1. Hvilke filtre og sorteringsmuligheder er der?
      2. Med hvilket interval bliver opgørelsen lavet?
      3. Hvordan forventer I, at fordelingen er mellem de forskellige familietyper?
      4. Hvilke variationer i familietyper forventer I at se i de forskellige dele af landet?

        Nu skal I nærmere på resultaterne i opgørelsen.

  2. Vælg 2 børn (hvilket er tættest på det gennemsnitlige antal børn pr. familie i Danmark) / hele landet / alle år.
      1. I hvilke familietyper har der været en stigning i den opgjorte periode?
      2. I hvilke familietyper har der været et fald i den opgjorte periode?
      3. Hvilke familietyper har været stabile i den opgjorte periode?

  3. Vælg følgende: enlige mænd og enlige kvinder / alle antal børn, undtaget 0 børn / hele landet / seneste år
      1. Beskriv de resultater, I ser.
      2. Hvad er årsagen til forskellen mellem kønnene?
      3. Tilføj nu følgende år 1986, 2000 og 2010 og vælg 1 og 2 børn 
      4. Hvordan har udviklingen været i perioden?
      5. Hvilken diagramtype viser forandringen bedst. Begrund jeres svar.

  4. Vælg den landsdel, hvor I bor / 2 børn / seneste år, 10 år tidligere, 20 år tidligere
      1. Hvordan har udviklingen i de forskellige familietyper været gennem perioden?
      2. Hvor ser I den største forandring?
      3. Hvor ser I den mindste forandring?
      4. Udskift nu jeres landsdel med den landsdel, der geografisk ligger længst fra jer.
        Hvilke forskelle og ligheder ser I sammenlignet med jeres egen landsdel?

  5. Vælg det ældste medlem af jeres gruppe og foretag de valg, der gør at denne persons familietype vises i opgørelsen.
      1. I hvilket år var der flest af denne persons familietype?
      2. Hvor stor er forskellen mellem dette år og året med den laveste forekomst?
      3. Hvilken betydning har enhederne på akserne for jeres valg?
      4. Gentag denne undersøgelse med de øvrige gruppemedlemmer.

Er udviklingen stor eller lille?

De valg, man træffer, når man viser sine data i et diagram, er vigtige for, om modtageren får indtryk af en stor eller lille udvikling. I eksemplet nedenfor kan du trække i pilen og sammenligne to forskellige grafer, der viser, hvor mange familier, der består af en person. Graferne viser de samme tal. 

      1. Hvordan adskiller de to visninger sig fra hinanden?
      2. Hvordan vil man som modtager opfatte graferne forskelligt?
      3. Hvilken fremstillingsform synes I giver det mest retvisende billede? Begrund jeres svar.
      4. En grafisk visning kan være misvisende/manipulerende. Hvad kunne interessen være i det?

Kapitel 9

Escape room Level 3

Escape room, level 3 - Matematik Museet

Mission

Det Nationale Matematik Museum har brug for jeres hjælp for at kunne åbne deres spændende særudstilling om statistik gennem 150 år. Museets direktør er netop afgået ved døden, og det giver store udfordringer. 

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen.

På escape roomet level 3 brugte I forskellige statistiske deskriptorer til at finde koden til pengeskabet.

Missionen lykkedes, og udstillingen blev færdig til tiden til glæde for de forventningsfulde museumsgæster.

I har altså oplevet forskellen på:

  • gennemsnit
  • median
  • typetal

Husk denne viden, når I skal arbejde videre med opgaverne i Mig og min familie.

Kapitel 10

Familieformer, del 2

Nu fortsætter arbejdet med temaet Mig og min familie.

Udviklingen i familieformer har betydet, at nogle søskendeflokke i dag er sammensatte. Børn kan have både hel-, halv- eller papsøskende, og de bor ikke nødvendigvis sammen.

  • Helsøskende betyder søskende med samme mor og far
  • Halvsøskende betyder søskende med enten samme mor eller samme far.
  • Papsøskende betyder børn, som ikke er biologisk beslægtede, men som bor i samme familie som den ene af barnets biologiske forældre. 

Danmarks Statistik opgør årligt befolkningens familietyper og søskendeforhold.

I finder opgørelsen herunder.

Gruppeopgave 10.1

Denne opgørelse over 0-17-åriges familietyper og søskende er en registerbaseret opgørelse.

Opgørelsen laves én gang årligt og er blevet opgjort siden 2008.
Der findes mange kombinationer af familietyper og søskende, og det skal I se nærmere på nu.

  1. Orientér jer i jeres valgmuligheder for grafen.

  2. I opgørelsen finder I seks forskellige familietyper, et barn kan indgå i, og 8 forskellige kombinationer af søskende. Find på skift jer selv i opgørelsen.
      1. Hvem af jer har en kombination af familietype og søskende med den største hyppighed det seneste år?
      2. Hvem af jer har en kombination af familietype og søskende med den laveste hyppighed det seneste år?

  3. Hvilken familietype har det højeste antal af 'kun halvsøskende' samme år?
    Diskuter, hvordan disse familier er sammensat. 

  4. Vælg hele landet / alle år / mor og partner og far og partner / kun helsøskende 
    Bestem det gennemsnitlige antal børn, der over tid har boet hos 
      1. Mor og partner
      2. Far og partner

  5. Hvad fortæller jeres resultater om måden, børns bopæl bestemmes, når familier splittes op?
  6. Nogle gange kan udregning af gennemsnit være en velegnet metode til at belyse en sag. I andre tilfælde kan et gennemsnit give et uklart eller ligefrem misvisende billede. 

    Her kan det i nogle tilfælde være en god ide at supplere med medianen for bedre at forstå fordelingen af observationerne. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt og er derfor meget egnet til at beskrive et datasæt med store udsving, hvor få observationer vil få gennemsnittet til at stige eller falde kraftigt.

    Eksempel:

    De syv venner Ib, Pia, Rie, Rasha, Jens, Hussein og John tjener hhv. 1500 kr.,1800 kr., 975 kr., 1450 kr., 1800 kr., 7400 kr. og 425 kr. om måneden på deres fritidsjobs.
    Vennerne tjener i gennemsnit 2193 kr. om måneden.

    1. Hvilke udfordringer er der ved at bruge gennemsnit til at vise de syv venners løn?

      Ser man i stedet på medianen, vil billedet se således ud:
      425, 975, 1450, 1500, 1800, 1800, 7400.
      Medianen er 1500 kr.

    2. Hvorfor giver det mening at supplere med medianen for at beskrive vennernes løn?

Klasseopgave

Nu er det tid til at undersøge, hvor mange søskende I hver især har i jeres klasse.

I skal tælle alle kategorier af søskende med: helsøskende, halvsøskende og papsøskende. Optæl om I har 0, 1, 2, 3, 4, 5 eller flere søskende.

Lav jeres opgørelse på tavlen og se på jeres resultater.

  1. Hvilken svarmulighed har den laveste hyppighed?
  2. Hvilken svarmulighed har den højeste hyppighed?

    Typetallet er den værdi, der forekommer flest gange i datasættet. Ligesom gennemsnit og median er typetallet et redskab til at beskrive et datasæt. 
    I genkender de tre begreber fra escape room level 3 - Den Nationale Matematik Museum.

  3. Hvad er typetallet i jeres klasseundersøgelse om antallet af søskende?
  4. Hvor mange søskende har I i gennemsnit i klassen?
  5. Hvad er medianen for jeres søskende?
  6. Er der forskel på typetallet, medianen og gennemsnittet i jeres undersøgelse? Hvorfor?

Kapitel 11

Escape room Level 4

Escape room, level 4 - Fanget i tårnet

Mission

Intet går som forventet! På level 4 er det ved at gå helt galt.

Lars har normalt brug for jeres hjælp. Men nu er det måske omvendt?

Klik på linket herunder i en fart. Der er ingen tid at spilde...

På escape roomet level 4 lykkedes det (forhåbentlig) at undgå krisen og slippe ud af tårnværelset i tide.

Missionen lykkedes, fordi I var i stand til at:

  • bestemme størsteværdi
  • bestemme mindsteværdi
  • finde variationsbredde
  • kende forskel på antal eller relative tal

Husk denne viden, når I skal arbejde med den afsluttende opgave i forløbet.

Kapitel 12

Afsluttende opgave Mig og min familie

Afsluttende opgave del 1

I er nu kommet til den afsluttende opgave i forløbet Mig og min familie

I den første del af opgaven skal I undersøge geografiske forskelle på aldersfordelingen blandt indbyggerne i danske kommuner.

På kortet herunder kan I gå på opdagelse i kommunerne. Når I holder cursoren ind over en kommune, vil I kunne se antallet af borgere i den pågældende kommune. Kortet viser som udgangspunkt det samlede antal mænd og kvinder og alle aldersgrupper.

I filtrene til venstre kan I vælge en bestemt alder og et bestemt køn.

Undersøg følgende ved hjælp af kortet:

  1. Hvilken kommune har det højeste antal borgere, der har samme alder som jer selv?
  2. Hvilken kommune har det laveste antal borgere, der har samme alder som jer selv?
  3. Hvad vil det kræve, hvis I ud fra kortet skal undersøge, hvor i landet jeres aldersgruppe udgør den største andel af kommunens befolkning? Andele (som fx procent) kaldes også relative tal.
  4. Undersøg indbyggertallet i tre udvalgte kommuner og beregn, hvilken af de tre der har den højeste andel af borgere med samme alder og køn som jeres lærer.
  5. Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og relative tal?
  6. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på antal?
  7. Hvornår er det en god idé at lave en opgørelse baseret på relative tal?

Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave.

Nu er det jeres tur til at producere indhold baseret på statistiske data. I skal bruge statistikken til at sige noget om verden.

I opgaven skal i gøre brug af den viden om statistik, I har fået på de fire levels i escape roomet.

I skal samtidig bruge en eller flere af de statistikker, som I har beskæftiget jer med i arbejdet med emnerne fritidsaktiviteter og familieformer.

I skal formidle jeres viden ved brug af en af følgende medietyper:

  • Blog
  • Podcast
  • Vlog
  • Infografik

I skal huske at bruge de statistiske begreber, I har arbejdet med i forløbet (størsteværdi, mindsteværdi, gennemsnit mv.) og have fokus på forskellen på antal og andel (relative tal). 

Afsluttende opgave del 2

  1. Vælg et af de to emner fritidsaktiviteter eller familieformer
  2. Find det statistiske materiale, I har anvendt i arbejdet med emnet.
  3. Vælg en målgruppe, som I vil henvende jer til.
  4. Vælg de pointer ud, som I vil have fokus på.
    1. Hvilke resultater vil I fortælle om?
    2. Hvordan vil I vinkle historien?
    3. Hvad vil være interessant for jeres målgruppe.
  5. Vælg hvilket medie, I vil arbejde med.
    1. Hvilket medie matcher jeres behov?
    2. Hvilket medie matcher bedst jeres valg af målgruppe?
      Se beskrivelser og vejledninger nederst i kapitlet.
  6. Tal sammen i gruppen om, hvilke idéer I har til formidlingen.
  7. Søg efter yderligere information om jeres emne, som kan underbygge jeres historie.
  8. Tal om, hvilke statistiske begreber I kan bruge i jeres formidling.
    Husk at benytte den viden, I har med fra jeres arbejde med opgaverne og escape roomet.
  9. Lav en produktionsplan for opbygning af jeres produktion, og fordel arbejdsopgaverne mellem jer. 
  10. Producér jeres produkt.
  11. Som afslutning vises produktet for klassen.

Blog

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I primært formidle med tekst og billeder.

I skal skrive et blogindlæg, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En blog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres blogindlæg.

I kan for eksempel skrive om noget som:

  • optager jer
  • har overrasket jer
  • I synes, skal laves om
  • I finder positivt og rigtigt
  • I gerne vil finde en forklaring på.

Et blogindlæg inviterer læseren til at deltage i debatten. I må derfor meget gerne stille spørgsmål, der lægger op til at folk kommenterer på det, I har skrevet. 

Blogindlæg indeholder ofte billeder, tegninger eller grafik, som understøtter teksten.

I kan for eksempel arbejde med blogindlæg ved at bruge Padlet på Skoletube.

Se vejledninger til Padlet  

 

Podcast

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med lyd.

I skal producere et afsnit af en podcast, som fortæller om det I har lært gennem hele forløbet.

En podcast er en lydfortælling, som lytteren kan høre “on demand”, altså når det passer ind i lytterens hverdag.

Du kan høre podcast på din gåtur til skole, i bilen på vej på ferie, eller når du rydder op på dit værelse. 

Der findes flere forskellige typer podcast og mange forskellige længder.

Podcast findes i mange genrer eller kategorier som samtale, nyheder, interview, komedie, true crime, kunst, videnskab, historie og meget mere.

I jeres podcast kan I fortælle om noget, som:

  • optager jer
  • har overrasket jer
  • I synes, skal laves om
  • I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med podcast ved at bruge værktøjet WeVideo på Skoletube. 

Se vejledninger til WeVideo 

Vlog

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med video, lyd og billeder.

I skal lave en vlog, som fortæller om det I har lært gennem hele forløbet.

En vlog er en video-log, altså en blog med videoer i stedet for tekster.

En vlog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres vlog.

I kan for eksempel fortælle om noget, som:

  • har overrasket jer
  • I synes, skal laves om
  • I finder positivt og rigtigt
  • I gerne vil finde en forklaring på.

En vlog inviterer modtageren til at deltage i debatten. I må derfor gerne stille spørgsmål, der lægger op til at folk kommenterer på det, I formidler. 

I møder blandt andet denne genre på sociale medier og Youtube. 

I kan for eksempel arbejde med Vlog i Skoletube ved at bruge værktøjet WeVideo. 

Se vejledninger til WeVideo 

 

 

Infografik

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med tekst, grafik og billeder.

I skal lave en infografik, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En infografik kan indeholde forskellige grafiske elementer, der giver et visuelt overblik over data eller information. Det kan f.eks. være tekst, billeder, tal eller diagrammer.

Infografikker anvendes oftest i for eksempel nyhedsudsendelser eller aviser.

En infografik skal være objektiv og faktuel. Den skal præsentere emnet på en let og overskuelig måde, så modtageren forstår det faglige indhold.

I kan for eksempel vise noget, som:

  • optager jer
  • har overrasket jer
  • I synes, skal laves om
  • I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med infografik i Skoletube ved at bruge værktøjerne Easelly eller Prezi. 

Se vejledninger til Easelly

Se vejledninger til Prezi

Kapitel 13

Escape room Afslutning