Hvor skævt? Mit liv med statistik

Som I hørte i videoen, er alle borgere i Danmark registreret i CPR-registret.

Når et nyt barn fødes i Danmark, registreres det i CPR-registret og får et CPR-nummer. Når barnet navngives, bliver navnet ført ind i registret. 

I CPR-registret findes der desuden oplysninger om, hvor man bor og tidligere har boet. Der er også information om civilstand, ens forældre, eventuelle børn og meget mere. 

Nu skal I lave en opgave, hvor I bruger oplysninger hentet fra CPR-registret.

Når I klikker på linket herunder, kommer I til en navnedatabase med oplysninger om, hvad alle borgere i Danmark hedder.

Start med at læse teksten om, hvordan man bruger navnedatabasen.

Husk at skrive svarene på jeres undersøgelse ned.

Herefter skal I undersøge følgende:

1. Hvor mange har det samme fornavn som dig?
2. Er der både mænd og kvinder, der har dit fornavn?
3. Hvor mange har det samme efternavn som dig?
   
   Sammenlign jeres resultater med resten af klassen og undersøg:
   
   
4. Hvem af jer har det mest udbredte fornavn og det mest udbredte efternavn i Danmark?
5. Hvem af jer har det mest sjældne fornavn?

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave på baggrund af de data, I har fundet i navnedatabasen?

Nu skal I besøge Danmark Statistiks navnebarometer.

Start med at læse teksten, der beskriver, hvordan man bruger navnebarometeret.

Løs derefter opgaverne:

1. Hvilke informationer kan I finde i navnebarometeret?
2. Undersøg udviklingen for 5-10 navne i klassen.
3. Find et navn med stigende popularitet.
4. Find et navn med faldende popularitet.
5. Find eksempler på navne med en interessant eller overraskende udvikling.

Sammenlign jeres resultater med resten af klassen, og undersøg forskelle og ligheder i jeres iagttagelser.

Hvilke sammenligninger kan man ellers lave med de data, I har fundet i navnebarometeret?

Drøft i klassen:

1. Er der forskel på kvaliteten af data, der stammer fra registre, spørgeskemaundersøgelser og interviews?
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved forskellige datakilder og indsamlingsmetoder?
3. Hvad kan man gøre for at sikre, at ens resultater bedst muligt afspejler den befolkningsgruppe, man ønsker at undersøge?
4. Har I set eksempler på dataindsamlinger, som I vurderer ikke har høj kvalitet?
   
   Gennem jeres skoletid har I garanteret prøvet at lave jeres egne spørgeskemaunderøgelser i matematikundervisningen. Drøft i klassen:
   
   
5. Kan I huske eksempler på undersøgelser, I har gennemført, og hvad ønskede I at sige noget om?
6. Hvem var respondenter i jeres undersøgelse?
7. Hvordan vurderer I kvaliteten af de data, I indsamlede?

Tag jeres kritiske sans med videre i temaet Hvor skævt? når I læser, analyserer og vurderer data.

Mission

Foreningen Lerduernes Venner har rod i deres medlemskartotek. Derfor er de kommet i problemer og står foran en mulig lukning.

Lars har brug for jeres hjælp til at genskabe det statistiske materiale, der er nødvendigt for at redde foreningen.

Klik på linket herunder og find Lars i billedet. Han sætter jer ind i sagen.

Denne statistik om underretninger er baseret på tal fra kommunerne.

1. Hvad kan formålet være med at indsamle antallet af underretninger i kommunerne?
2. Hvem er afsenderen for statistikken?
3. Hvem kan have interesse i at bruge statistikkens tal?
4. Med hvilket interval opdateres statistikken?
5. Hvordan vurderer I kvaliteten af data i statistikken - er der faktorer, der gør tallene mere eller mindre sikre?
   
   Nu er det tid til at se på opgørelsens resultater.
6. I diagrammet ser I det samlede antal underretninger i hele landet over en årrække.
   
   1. 1. Beskriv udviklingen gennem årene (stigning, fald, etc.).
      2. Hvad kan forklare de udviklinger, I ser?
      3. Hvilken udvikling tror I, der sker frem mod næste år?
7. Vælg både ’drenge’ og ’piger’. Undersøg udviklingen:
   
   1. 1. Er der en overordnet forskel i tallene for de to køn? Hvilken?
      2. Hvilket år er forskellen størst? Og mindst?
8. Vælg igen køn 'i alt' og vælg de fire aldersgrupper. Vælg det seneste år (under tid) og lav et søjlediagram:
   1. 1. Hvilken aldersgruppe har flest underretninger? Hvilken har færrest?
      2. Hvad kan forklare forskellene mellem aldersgrupperne? Sker der fx ændringer med børnene på de forskellige alderstrin? 
      3. Fravælg køn 'i alt' og vælg igen 'piger' og 'drenge'. Beskriv forskellene i fordelingen mellem piger og drenge i de forskellige aldersgrupper.
9. Vælg jeres egen kommune. Undersøg:
   1. 1. Hvordan er fordelingen mellem kønnene i jeres kommune? 
      2. Hvordan er fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper?
      3. Var fordelingen mellem køn og forskellige aldersgrupper anderledes, end den var for hele landet? Hvor var der forskelle?
10. Hvad bør man som modtager være opmærksom på i forbindelse med denne statistik? Er der noget, som statistikken ikke viser?

Om lidt skal vi kigge på statistikken om udsatte børn og unge i Danmark. De udsatte børn og unge opgøres i andel (procentdel) af befolkningen.

1. Hvordan forventer I, at andelen af udsatte børn og unge har udviklet sig siden 2015? Brug jeres viden fra forrige opgave.
2. Tror I, at andelen af udsatte børn og unge i jeres kommune er den samme som i hele landet? 
   
   Nu er det tid til at se på tallene i statistikken.
   
   

1. I det første diagram ser I andelen af udsatte børn og unge i Danmark siden 2015. Var udviklingen som forventet i opgave 1?
2. Tilføj jeres egen kommune under område. Fravælg ’Udsatte børn og unge i alt’ under foranstaltninger og tilføj i stedet ’Børn og unge med forebyggende foranstaltninger’ og ’Anbragte børn og unge’. Vælg det seneste år: 
   
   1. 1. Hvordan ser andelen af foranstaltninger ud i jeres kommune sammenlignet med hele landet?
      2. Hvad kan forklare de ligheder eller forskelle, I ser?
3. Tilføj en række kommuner i forskellige dele af landet.  
   
   1. 1. Hvor ser I ligheder, når I sammenligner kommunerne, både med hinanden og med hele landet?
      2. Hvor ser I forskelle?
      3. Hvad kan forklare de ligheder eller forskelle, I ser?
4. Hvad bør man som modtager være opmærksom på i forbindelse med denne statistik? Er der tal, som statistikken ikke viser?

Mission

Musikfestivalen Bæredygtige Beats skal vælge hovednavnet til årets festival. Og det er ikke nemt. Personlige interesser og relationer gør det vanskeligt for bestyrelsen at blive enige.

Lars har brug for jeres hjælp til at vurdere det statistiske materiale, der er nødvendigt for at vælge det rigtige hovednavn på et objektivt grundlag.

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen

1. Overvej hvilke resultater I forventer at finde i statistikken:
   
   1. 1. Hvilke uddannelsesniveauer forventer I har en faldende gennemførsel i perioden? Altså hvor er der færre og færre personer, der har gennemført uddannelsen gennem årene? 
      2. Hvilke uddannelsesniveauer forventer I har en stigende gennemførsel i perioden? Altså hvor er der flere og flere personer, der har gennemført uddannelsen gennem årene? 
      3. På hvilke uddannelsesniveauer forventer I at se en forskel mellem kønnene?
      4. På hvilke uddannelsesniveauer forventer I at se en lighed mellem kønnene?
         
         Nu er det tid til at se nærmere på tallene i statistikken.
         
         
2. Undersøg om jeres forventninger svarer til tallene i statistikken.
   1. 1. Ved hvilke uddannelsesniveauer stemte jeres forventninger overens med de tal, I fandt i statistikken?
      2. Ved hvilke uddannelsesniveauer var der forskelle?
      3. Hvilken type diagram var bedst egnet til at vise udviklingen? Hvorfor?
      4. Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med denne statistik? Er der noget, som statistikken ikke viser?

De valg, man træffer, når man viser sine data i et diagram, er vigtige for, om modtageren får indtryk af en stor eller lille udvikling. I eksemplet nedenfor kan du trække i pilen og sammenligne to forskellige grafer, der viser, hvor mange der er i gang med en gymnasial uddannelse hvert år. Graferne viser de samme tal. 

1. 1. 1. Hvordan adskiller de to visninger sig fra hinanden?
      2. Hvordan vil man som modtager opfatte graferne forskelligt?
      3. Hvilken fremstillingsform synes I giver det mest retvisende billede? Begrund jeres svar.
      4. En grafisk visning kan være misvisende/manipulerende. Hvad kunne interessen være i det?

Mission

Det Nationale Matematik Museum har brug for jeres hjælp for at kunne åbne deres spændende særudstilling om statistik gennem 150 år. Museets direktør er netop afgået ved døden, og det giver store udfordringer. 

Klik på linket herunder og mød Lars. Han fortæller jer om missionen.

Nu skal vi arbejde med statistikken om uddannelsesniveau og månedsløn.

1. Kig på tallene i statistikken og se, om I kan finde nogle interessante sammenhænge.
2. Vælg seneste år og undersøg hvilket uddannelsesniveau, der har den højeste gennemsnitsløn.
3. Se nu i stedet på hele perioden. Vælg 'gymnasiale uddannelser', 'erhvervsfaglige uddannelser' og 'Ph.d. og forskeruddannelser'. Beskriv udviklingen i månedslønnen for de tre uddannelsesniveauer.
4. Hvilken type diagram viser tydeligst udviklingen? 
5. Vælg ’mænd’ og ’kvinder’ samt seneste år. Beskriv den tendens, I ser for de ni uddannelsesniveauer. 
6. Hvad kan forklare de forskelle, I ser?

1. Vælg seneste år og undersøg månedslønnen i de fem regioner.
   
   1. 1. Hvor i landet tjener man mest og mindst?
      2. Hvad kan forklare de regionale forskelle?
2. Sammenlign nu mænd og kvinder. 
   
   1. 1. Hvor i landet er der størst lighed i mænd og kvinders løn?
      2. Hvor i landet er der størst forskel i mænd og kvinders løn?
3. Vælg 'hele landet' og beregn, hvor mange procent mænds løn er højere end kvinders løn.
4. Hvad var den procentvise forskel i 2013?
5. Hvad siger det om udviklingen i lønforskellen mellem kønnene? Synes I, at det er et problem?
6. Nogle gange kan udregning af gennemsnit være en velegnet metode til at belyse en sag. I andre tilfælde kan et gennemsnit give et uklart eller ligefrem misvisende billede. Her kan det i nogle tilfælde være en god ide at supplere med medianen for bedre at forstå fordelingen af observationerne. Medianen er den midterste værdi i et sorteret datasæt og er derfor meget egnet til at beskrive et datasæt med store udsving, hvor få observationer vil få gennemsnittet til at stige eller falde kraftigt.
   
   Et eksempel er:
   De syv venner Ib, Pia, Rie, Rasha, Jens, Hussein og John tjener hhv. 1500 kr.,1800 kr., 975 kr., 1450 kr., 1800 kr., 7400 kr. og 425 kr. om måneden på deres fritidsjobs.
   Vennerne tjener i gennemsnit 2193 kr. om måneden.
   
   
   1. Hvilke udfordringer er der ved at bruge gennemsnit til at vise de syv venners løn?
      
      Ser man i stedet på medianen, vil billedet se således ud:
      425, 975, 1450, 1500, 1800, 1800, 7400.
      Medianen er 1500 kr.
      
   2. Hvorfor giver det mening at supplere med medianen for at beskrive vennernes løn?

1. Hvad kan være formålet med at lave en statistik om relativ fattigdom i Danmark?
2. Hvordan kan man bruge den viden, man kan få fra statistikken?
3. Hvordan kan en statistik som denne bruges i debatter og beslutninger i samfundet?
   
   Nu er det tid til at se nærmere på resultaterne i opgørelsen.
   
   
4. Beskriv den udvikling I ser fra 2015 og frem til i dag.
5. Hvilken aldersgruppe har den største andel relativt fattige? Hvilken aldersgruppe har den mindste?
6. Vælg de seneste tre år: I hvilke aldersgrupper har der været en stigning i den relative fattigdom, og i hvilke et fald? 
7. Hvad indebærer det at være en relativ fattig familie i Danmark? Hvad har man typisk ikke råd til?
8. Mener I, at relativ fattigdom er et problem?

Nu er det tid til at undersøge jeres forventninger til fremtiden. Hvor mange år forventer I at være under uddannelse?

I skal undersøge hvor mange af jer, der forventer at være under uddannelse i henholdsvis 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 eller 12 år, efter I har forladt grundskolen.

Lav jeres opgørelse på tavlen og se på jeres resultater.

1. Hvilken svarmulighed har den laveste hyppighed?
2. Hvilken svarmulighed har den højeste hyppighed?
   
   Typetallet er den værdi, der forekommer flest gange i datasættet. Ligesom gennemsnit og median er typetallet et redskab til at beskrive et datasæt. I genkender nok de tre begreber fra escape room level 3 - Den Nationale Matematik Museum.
   
   
3. Hvad er typetallet i jeres klasseundersøgelse om forventet antal år under uddannelse?
4. Hvor mange år forventer I gennemsnitligt at være under uddannelse?
5. Hvad er medianen for jeres forventede antal år under uddannelse?
6. Er der forskel på typetallet, medianen og gennemsnittet i jeres undersøgelse? Hvorfor?

Mission

Intet går som forventet! På level 4 er det ved at gå helt galt.

Lars har normalt brug for jeres hjælp. Men nu er det måske omvendt?

Klik på linket herunder i en fart. Der er ingen tid at spilde...

I er nu kommet til den afsluttende opgave i temaet Hvor skævt?. 

I den første del af opgaven skal I undersøge geografiske forskelle i Danmark i forhold til antallet af underretninger om børn.

På kortet herunder kan I gå på opdagelse i kommunerne. Når I holder cursoren ind over en kommune, vil I kunne se antallet af børn, der er lavet underretninger om i pågældende kommune. Det gælder børn i alderen 0-17 år.

Undersøg følgende ved hjælp af kortet:

1. Hvilken kommune har det højeste antal underretninger om børn?
2. Hvilken kommune har det laveste antal underretninger om børn? 
3. Hvad vil det kræve, hvis I ud fra kortet skal undersøge, hvor i landet andelen af børn med underretninger er størst? Andele (som fx procent) kaldes også relative tal.
4. Benyt statistikken under kortet og skriv indbyggertallet i tre udvalgte kommuner. Beregn hvilken af de tre kommuner, der har den største andel børn med underretninger.
5. Hvad fortæller opgaven jer om forskellen på antal og relative tal (andel, procent mm.)?
6. Hvornår er det en god idé at opgøre undersøgelser i antal?
7. Hvornår er det en god idé at opgøre undersøgelser i relative tal?

Brug denne viden, når I skal løse den sidste del af den afsluttende opgave.

1. Vælg et af de tre emner: Barn i Danmark, Uddannelse eller Erhverv.
2. Find det statistiske materiale, I har anvendt I arbejdet med emnet.
3. Vælg en målgruppe, som I vil henvende jer til.
4. Vælg de pointer ud, som I vil have fokus på.
   1. Hvilke resultater vil I fortælle om?
   2. Hvordan vil I vinkle historien?
   3. Hvad vil være interessant for jeres målgruppe?
5. Vælg det medie, I vil arbejde med.
   1. Hvilket medie matcher jeres behov?
   2. Hvilket medie matcher bedst jeres valg af målgruppe?
      Se beskrivelser og vejledninger nederst i kapitlet.
6. Tal sammen i gruppen om, hvilke idéer I har til formidlingen.
7. Søg efter mere information om jeres emne, som kan underbygge jeres historie.
8. Tal sammen om, hvilke statistiske begreber I kan anvende i jeres formidling.
   Husk at benytte den viden, I har med fra jeres arbejde med opgaverne og escape roomet.
9. Lav en produktionsplan for opbygning af jeres produktion og fordel arbejdsopgaverne mellem jer. 
10. Producér jeres produkt.
11. Som afslutning vises produktet for klassen. 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I primært formidle med tekst og billeder.

I skal skrive et blogindlæg, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En blog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende i jeres blogindlæg.

I kan for eksempel skrive om noget som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på

Et blogindlæg inviterer læseren til at deltage i debatten. I må derfor meget gerne stille spørgsmål, der lægger op til, at folk kommenterer på det, I har skrevet. 

Blogindlæg indeholder ofte billeder, tegninger eller grafik, som understøtter teksten.

I kan for eksempel arbejde med blogindlæg ved at bruge Padlet på Skoletube.

Se vejledninger til Padlet 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med lyd.

I skal producere et afsnit af en podcast, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En podcast er en lydfortælling, som lytteren kan høre “on demand”, altså når det passer ind i lytterens hverdag.

Du kan høre podcast på din gåtur til skole, i bilen på vej på ferie, eller når du rydder op på dit værelse. 

Der findes flere forskellige typer podcast og mange forskellige længder.

Podcast findes i mange genrer eller kategorier som samtale, nyheder, interview, komedie, true crime, kunst, videnskab, historie og meget mere.

I jeres podcast kan I fortælle om noget som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med podcast ved at bruge værktøjet WeVideo på Skoletube. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med video, lyd og billeder.

I skal lave en vlog, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En vlog er en video-log, altså en blog med videoer i stedet for tekster.

En vlog er oftest personlig. Det er derfor vigtigt, at I bruger jeres egne erfaringer og giver jeres holdninger til kende.

I kan for eksempel fortælle om noget som:

• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt
• I gerne vil finde en forklaring på.

En vlog inviterer modtageren til at deltage i debatten. I må derfor gerne stille spørgsmål, der lægger op til, at folk kommenterer på det, I formidler. 

I møder blandt andet denne genre på sociale medier og Youtube. 

I kan for eksempel arbejde med Vlog i Skoletube ved at bruge værktøjet WeVideo. 

Se vejledninger til WeVideo 

Hvis I vælger denne afsluttende opgave, skal I formidle med tekst, grafik og billeder.

I skal lave en infografik, som fortæller om det, I har lært gennem hele forløbet.

En infografik kan indeholde forskellige grafiske elementer, der giver et visuelt overblik over data eller information. Det kan f.eks. være tekst, billeder, tal eller diagrammer.

Infografikker anvendes ofte i for eksempel nyhedsudsendelser eller aviser.

En infografik skal være objektiv og faktuel. Den skal præsentere emnet på en let og overskuelig måde, så modtageren forstår det faglige indhold.

I kan for eksempel vise noget, som:

• optager jer
• har overrasket jer
• I synes, skal laves om
• I finder positivt og rigtigt

I kan for eksempel arbejde med infografik i Skoletube ved at bruge værktøjerne Easelly eller Prezi. 

Se vejledninger til Easelly

Se vejledninger til Prezi