Mit liv med statistik er en interaktiv undervisningsportal med tematiserede forløb til 7.-10. klassetrin, der bygger på løbende opdaterede samfundsstatistikker, og særlige vikarpakker uden behov for forberedelse fra lærer eller vikar. Materialet er rettet mod undervisning i samfundsfag, matematik og dansk, men kan også indgå i tværfaglige forløb med fx geografi og idræt (inddrager statistik om børns idrætsaktiviteter).
Indholdet veksler mellem statistikopgaver og escape rooms og andre interaktive elementer. Materialets formål er et ruste eleverne som kompetente og kritiske brugere af tal og statistik, både i mødet med nyhedsstrømme af svingende kvalitet og som fremtidige demokratiske medborgere.
Temaet om kriminalitet er lavet af Danmarks Statistik og udgivet i februar 2026. Det er beregnet til 4-6 lektioner og dermed mindre end de fire oprindelige temaer Min tid, Over grænser, Hvor skævt og mig og min familie fra 2023. De er hver beregnet til 12 lektioner og rummer escape rooms. De oprindelige temaer er udarbejdet af Legmedit, MeeBook og Danmarks Statistik i samarbejde med lærere og elever. Vikarpakkerne er udgivet i 2024 og beregnet til 1-2 lektioner.
Mit liv med statistik er støttet af TrygFonden.
Kommentarer, erfaringer og spørgsmål kan rettes til Danmarks Statistik på mma@dst.dk eller info@dst.dk.
Platforme: Materialet er tilgængeligt fra dst.dk/mitlivmedstatistik, MeeBook og MinUddannelse.
Idé og koncept: Leg med IT og Danmarks Statistik
Forfattere: Leg med IT og Danmarks Statistik
Skuespiller: Lars Udengaard
Videoer: Janus Heiberg Madsen
Fotograf: Daniel Hartvig
Design: Charlotte Woye og Pia Klinkby