Kriminalitet i Danmark - Mit liv med statistik

Kriminalitet fylder på nyhedsforsiderne, som clickbait på sociale medier og i samfundsdebatten. Bag overskrifterne ligger i mange tilfælde historier om voldsomme - og tit voldelige - lovovertrædelser. Men hvordan udvikler kriminaliteten sig egentlig, og hvem er det, der bliver dømt? Det er nogle af de spørgsmål, I kan undersøge i dette forløb ved hjælp af statistikker fra Danmarks Statistik.

Samfundet bliver reguleret af mange forskellige love, der fastlægger, hvad der er (u)lovligt. Straffeloven er en slags hovedlov, der blandt andet fastlægger de overordnede principper for, hvad der er kriminelt, og hvordan det skal straffes.

Statistikkerne i dette forløb kommer fra Danmarks Statistiks registre over anmeldte og dømte forbrydelser, der er baseret på Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Sammenholder man dette med Danmarks Statistiks andre registre, kan man få oplysninger om de dømtes baggrund som fx alder, køn og uddannelse, men selvfølgelig ikke personfølsomme oplysninger, man kan genkende de dømte ud fra. Mindre bødestraffe for fx brud på bl.a. færdselsloven bliver ikke registreret i registeret og er derfor heller ikke med i statistikken.

Tal og fakta-tjek hos Danmarks Statistik

I videoen nedenfor kan du på 2 minutter høre om, hvordan og hvorfor Danmarks Statistik laver officiel statistik om samfundsudviklingen. I kan bl.a. bruge Danmarks Statistiks upolitiske statistik om de fleste dele af samfundsudviklingen til at faktatjekke historier, I møder i mediebilledet. Rigtig gode historier er sommetider båret af bestemte interesser og kan være misvisende.

Statistikken i denne opgave kommer fra et register, som rummer domme, der er afgjort af en myndighed, oftest en domstol, så der er ingen statistisk usikkerhed fra stikprøver, I skal tage hensyn til. Tallene kan dog være påvirker af andre forhold som fx, at ikke alle forbrudelser bliver anmeldt.

I denne opgave skal I undersøge udviklingen i domme for kriminalitet siden 2018. I skal også undersøge de dømtes alder og køn, hvor gamle de dømte er og forskellen på køn ift. hvor mange der får domme for kriminalitet. Dommene er opgjort pr. 100.000 indbyggere, så det er nemmere at sammenligne grupper, der ikke er lige store. Der kan fx være stor forskel på, hvor mange 15-årige og 30-årige der er i befolkningen. Hvis du kun sammenligner antallet af dømte i de to grupper, vil det derfor give et skævt billede. Derfor er det bedre at omregne til andele som procenter eller antal pr. 100.000 indbyggere som her.

Vær opmærksomme på, at:

• Nogle har fået flere domme, mens andre har fået en enkelt. Det betyder, at du ikke ser det antal personer, der har fået en dom, men hvor mange domme, der er givet til 100.000 personer i den gruppe.
• Du kan ikke lægge grupperne sammen for fx at finde ud af, hvor mange 15-20-årige der har fået en dom, ligesom det er forkert at lægge 25% af alle kvinder og 25% af alle mænd sammen til 50% af alle.
• Statistikken omfatter dømte på mindst 15 år og alle slags domme, dvs. fx både fængselsdomme og bøder, men mange bøder på mindre beløb indgår ikke i registeret og statistikken.

Hvis I får brug for hjælp til at forstå forløbets fagbegreber, kan I hente hjælp i Statistiktips, som I finder herunder.

I kan altid gå tilbage til Statistiktips og hente hjælp undervejs i opgaverne.

Gæt selv på udviklingen

Den overordnede udvikling i kriminaliteten fortæller ikke så meget om udviklingen i forskellige typer af kriminalitet. Nedenfor kan du selv tegne videre på grafen og gætte, hvordan det er gået med indbrud i private hjem.

I skal nu undersøge, hvordan det er gået med forskellige lovovertrædelser siden 1980.

Vær opmærksom på, at:

• Befolkningen i perioden er vokset fra 5,1 mio. til 6 mio.
• de kategorier, I kan vælge ikke dækker alle typer kriminalitet, og at nogle kategorier omfatter flere slags kriminalitet. Fx er spirituskørsel både med i kategorien Færdselslov i alt og en kategori for sig selv. Hvis I er i tvivl og måske overvejer at lægge kategorier sammen, kan I se en oversigt over alle kategorierne på https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/overtraedtype
• Opfattelsen af forbrydelser kan ændre sig over tid. Fx ændrede Samtykkeloven fra 2020 indholdet i seksualforbrydelser.
• Statistikken viser domme, ikke anmeldelser, så nogle typer kriminalitet kan sagtens være steget, uden at der er blevet dømt flere for dem.
• Kategorien ”Seksualforbrydelse mod barn under 15” omfatter 12-14-årige børn, da yngre børn er i en anden kategori.

Ikke alle lovovertrædelser bliver anmeldt. Desuden betyder det, at en lovovertrædelse bliver anmeldt, ikke altid, at man finder de skyldige og får dem sigtet. Og dem, der bliver rejst sigtelse mod, bliver ikke nødvendigvis dømt. Der er ikke ressourcer til at efterforske alt lige grundigt, så der er stor forskel på, hvor ofte anmeldelser af forskellige typer lovovertrædelser ender med en sigtelse. Statistikken nedenfor viser tal for anmeldelser og sigtelser tilbage til 1995 for de enkelte typer af kriminalitet. I kan sammenligne antallet af anmeldelser og sigtelser for hvert type lovovertrædelse, men I kan også udregne og sammenligne sigtelsesprocenten. Det er den andel af anmeldelserne, der fører til, at politiet rejser en sigtelse mod en mistænkt.  Grafikken viser, hvordan I beregner den.

Vær opmærksom på, at:

• Ligesom i sidste opgave viser grafen et udvalg af typer af kriminalitet, og nogle af kategorierne overlapper hinanden.
• Nogle kategorier er kommet til undervejs, så der er ikke tal for hele perioden.
• En anmeldelse når ikke nødvendigvis at medføre en sigtelse det samme år, så det kan være en del af forklaringen på, at tallene for anmeldelser og sigtelser er forskellige.
• Tabellen indeholder ikke overtrædelser af færdselsloven.

De valg, man træffer, når man viser sine data i et diagram, er vigtige for, om modtageren får indtryk af en stor eller lille udvikling. I eksemplet nedenfor kan du trække i pilen og sammenligne to forskellige grafer, der viser udviklingen i anmeldte voldsforbrydelser siden år 2000

1. Hvad er forskellen på de to visninger?
2. Hvordan vil man som modtager opfatte graferne forskelligt?
3. Hvordan kan I forestille jer, at de to grafer vil kunne bruges til at fremme et bestemt synspunkt?
4. Kan I tænke på andre måder at give et bestemt udlægning af udviklingen gennem måden, man laver en graf?

Ikke alle grupper i befolkningen laver lige meget kriminalitet, og det kan aflæses i statistikkerne over dømtes baggrund. I den følgende opgave skal I undersøge, hvilke grupper der oftest får domme for kriminalitet – og hvilke, der sjældnere bliver dømt.  

Grafen viser antallet af personer, der har fået en dom det enkelte år. Variablen ”Uddannelse” viser den højeste uddannelse, personen har gennemført, og derudover kan I se de dømtes alder og køn. Bemærk at statistikken kun viser aldersgrupper fra 15-49 år i modsætning til de tidligere statistikker med alle over 15 år, som er den kriminelle lavalder. Videregående uddannelse er uddannelser, der bygger oven på gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser, og begrebet omfatter korte (fx laborant), mellemlange (fx pædagog), bachelor og lange videregående uddannelser (fx læge) samt Ph.d. uddannelser (forskeruddannelser).

Som I nok har opdaget, er det misvisende at sammenligne antallet af dømte uden at vide, hvor store grupperne er. Hvis en gruppe med en bestemt baggrund er ti gange større end en anden, er det jo ikke underligt, hvis flere får domme. Derfor er I nødt til at bruge relative tal som procent eller andel pr. 100.000 mennesker for at kunne sammenligne, hvor stor del af de forskellige grupper der bliver dømt.

I statistikken nedenfor kan I trække tal for, hvor mange der er i befolkningen i hver af aldersgrupperne 15-29-årige og 30-49-årige og med en af kategorierne af uddannelse som deres højeste fuldførte. Ved at kende hele gruppens størrelse (populationen), kan I beregne andelen med en dom og sammenligne på tværs af uddannelsestyper.

I de fleste tilfælde er procent egnet til at vise andele, men hvis I skal omregne noget, der udgør en meget lille andel, giver det mening at beregne andelen pr. 100.000 frem for procent. På den måde undgår man at skulle vurdere og sammenligne meget små decimaltal som fx 0,02 og 0,05.

Nogle kommuner rummer mest byområder, mens andre mest består af landområder og småbyer. Også kriminaliteten varierer på tværs af landet, og det skal I arbejde med i det følgende afsnit.

Det interaktive kort nedenfor viser, hvor mange personer i alderen 15-79 år, der har fået en eller flere domme i de enkelte kommuner. Kortet viser ikke typen af kriminalitet i kommunerne, men i den efterfølgende statistik kan I dykke ned, fx i jeres egen kommune, og se, hvor udbredte forskellige typer af kriminalitet er. Som i tidligere opgaver vises ikke al kriminalitet, men udvalgte lovovertrædelser, og nogle overlapper hinanden, så der både er i alt-kategorier og nogle af de enkelte typer, de består af. Har I brug for at vurdere, om nogle kategorier overlapper, kan I se en oversigt over alle kategorierne på https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/overtraedtype

Hvis man laver ny kriminalitet, efter man er blevet løsladt fra fængsel eller blev fundet skyldig i en lovovertrædelse, kalder man det ”tilbagefald til kriminalitet” eller ”recidiv”. Danmarks Statistik laver statistik over, hvor mange der falder tilbage til kriminalitet og får en ny dom inden for to år efter en dom eller afsoning.

Nedenfor kan I kan trække tal for, hvor stor en andel (procent) i forskellige aldre, der laver ny kriminalitet, sammenligne gennemsnittet for alle dømte med løsladte fra fængsel og se udviklingen siden 2009.