Husstandenes elforbrug

Nye data om danskernes elforbrug

Siden 1. januar 2021 har det været et lovkrav, at alle elmålere i danske hjem skal kunne fjernaflæses. Hvor husstandenes elforbrug før blev aflæst manuelt og med store mellemrum, bliver elforbruget i dag fjernaflæst automatisk mindst en gang i timen ved hjælp af såkaldte smartmeters. Det betyder, at der i dag findes meget præcise og dækkende oplysninger om danskernes elforbrug på husstandsniveau.

Energinet står for at indsamle forbrugsmålingerne, som allerede bliver anvendt til at skabe ny viden om danskernes elforbrug i andre sammenhænge.^{[note 1]} Danmarks Statistik har dog en særlig mulighed for at kombinere forbrugsmålingerne med person- og husstandsoplysninger, hvilket gør det muligt at skabe nye indsigter i danskernes forbrug af el.^{[note 2]}

Denne analyse ser nærmere på elforbruget i danske husstande i perioden 2021-2024 og undersøger, hvordan elforbruget varierede mellem husstande med forskellige karakteristika knyttet til boligen og husstandens medlemmer.

Inden da ser analysen nærmere på oplysninger fra Forbrugsundersøgelsen for at anskueliggøre, hvor stor betydning udgifter til elektricitet har for den gennemsnitlige husstands økonomi.

Udgifter til el

Ved hjælp af Forbrugsundersøgelsen kan forbruget for en gennemsnitlig husstand fordeles på et stort antal udgiftsposter, herunder udgifter til el.

Ifølge Forbrugsundersøgelsen havde en gennemsnitlig husstand et samlet forbrug på 405.000 kroner i 2023. Heraf gik 9.000 kroner til elektricitet og 14.500 kroner til anden energi til boligopvarmning, fx fjernvarme, gas, olie og træbrændsel, mens 7.300 kroner gik til benzin, diesel og andre brændstoffer til personlige transportmidler. Det svarer til henholdsvis 2,2 pct., 3,6 pct. og 1,8 pct. af de samlede udgifter, jf. figur 1.

Husstande påvirkes forskelligt, når prisen på elektricitet stiger eller falder. For selvom elforbruget udgør 2,2 pct. af den gennemsnitlige husstands årlige udgifter, er der stor variation i elforbruget mellem forskellige typer af husstande.

Den resterende del af analysen fokuserer på disse variationer i elforbruget i kWh per person (med udgangspunkt elmålerdata fra Energinet, jf. Boks 1) og altså ikke elforbrugets andel af hustandenes samlede udgifter. Et højt elforbrug er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at en stor del af husholdningens samlede udgifter går til el, da husstande med højt elforbrug også oftere har en høj husstandsindkomst. Husstandenes elforbrug i kWh er dog en indikation på, hvilke husstande der alt andet lige påvirkes mest, når elpriserne stiger eller strømforsyningen svigter.

Variation i elforbruget på tværs af husstande

Elforbruget i 2024 varierede markant mellem husstande, og en del af årsagerne til denne variation kan beskrives med registeroplysninger.

Figur 2 viser det månedlige forbrug per person i 2024 for udvalgte grupper af husstande. Figuren viser, at elforbruget kan variere betydeligt, og at visse grupper af husstande har et forbrug, der er flere gange højere end for alle husstande (97 kWh).

Særligt to forhold har umiddelbart en sammenhæng med husstandenes elforbrug - boligens opvarmningsforhold, og hvorvidt en eller flere af husstandens medlemmer råder over en elbil. Medianforbruget for husstande i boliger med elbaseret opvarmning (varmepumpe eller elradiatorer) var 269 kWh i 2024, dvs. 3,2 gange højere end medianen for husstande med fjernvarme (84 kWh).

Medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over elbil, var 205 kWh om måneden, dvs. 1,9 gange højere end medianen for husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil (111 kWh). Se mere om bildata i bilag 3.

Figur 2 indeholder en række eksempler på variationen i elforbruget mellem husstande, men viser ikke den 'rene effekt' på elforbruget af de fremhævede bolig- og husstandsforhold, da en række sammensætningseffekter gør sig gældende. Fx er en stor andel af etageboliger opvarmet med fjernvarme, mens elbaseret opvarmning oftere findes i enfamiliehuse, som også har et større boligareal. Ligeledes er andelen af enfamiliehuse større i landkommuner end i hovedstadskommuner.

Figur 2 viser samlet husstandsforbrug per person. Det er den mest retvisende måde at sammenligne forbruget for husstande i fx enfamiliehuse og etageboliger og i boliger med forskelligt boligareal (se bilag 1). Det er samtidig med til at forklare forskellene mellem grupperne af husstande. Der er fx i gennemsnit flere personer i husstande, hvor alle voksne er lønmodtagere, end i husstande, hvor alle voksne er pensionister. Lønmodtagerhusstandes samlede elforbrug er derfor større, men forbruget per person er mindre, bl.a. fordi der er stordriftsfordele ved at være flere personer i en husstand, især hvis flere af personerne i husstanden er børn. Hvis man ser bort fra børn, er forbruget per person højest for lønmodtagerhusstande.

Elforbrug og opvarmningsforhold

Dette afsnit ser nærmere på sæsonudsving i elforbruget i husstande med forskellige opvarmningsformer. Figur 3 viser elforbruget for husstande i boliger med henholdsvis fjernvarme, centralvarme og elbaseret boligopvarmning, dvs. elradiatorer og varmepumpe. Elforbruget er for hver måned opgjort som medianen af elforbruget per person for husstande med de pågældende opvarmningsforhold.

For det første viser figuren et tydeligt sæsonmønster i elforbruget på tværs af alle opvarmningsforhold - elforbruget er højest om vinteren og lavest om sommeren. Dette er dog markant mere udtalt for husstande i boliger med elbaseret opvarmning end for andre husstande.

For det andet viser figuren, at boliger med elradiatorer og varmepumper har et markant højere elforbrug end boliger med andre opvarmningsforhold.

For det tredje viser figuren, at elforbruget i boliger med elradiatorer i høj grad ligner forbruget i boliger med varmepumpe. Både boliger med elradiatorer og boliger med varmepumper har markant større sæsonudsving end boliger med andre opvarmningsformer, da udsving i temperaturer hen over året har mere direkte betydning for elforbruget i husstande med elbaseret boligopvarmning.

I alle årene topper forbruget i december, januar eller februar uagtet typen af opvarmning. Omvendt var det laveste forbrug i sommermånederne. I december 2024 var elforbruget pr. person 5 gange højere for boliger med elradiatorer end for boliger med fjernvarme (henholdsvis 447 kWh og 92 kWh). Om sommeren var elforbruget i boliger med elbaseret opvarmning ca. dobbelt så højt som for boliger med fjernvarme (henholdsvis 152 kWh og 76 kWh i juli 2024), hvilket dog kan have en sammenhæng med andre forhold.
Toppunktet i vinteren 2022/2023 er betydeligt lavere end for vintrene i de øvrige år, særligt for husstande i boliger med elbaseret opvarmning. Dette har formentlig en sammenhæng med elpriserne, der steg betydeligt i de sidste måneder af 2022 og i begyndelsen af 2023, jf. Forsyningstilsynet. Samtidig skal udviklingen muligvis ses i sammenhæng med blandt andet genåbningen efter COVID-19, som medførte, at færre danskere arbejdede hjemme, hvilket også reducerede elforbruget i husholdningerne ift. perioden inden.

Opvarmningsforholdene er ikke nødvendigvis den eneste årsag til, at boliger med elbaseret opvarmning har et højere elforbrug end andre boliger, hvilket de relativt store forskelle i elforbrug selv i juli måned også er en indikation på. Sammenligner man fx husstande fjernvarme med husstande med elbaseret boligopvarmning, så vil sidstnævnte ofte have ældre (og dermed typisk dårligere isolerede) boliger med et større areal, som oftere er enfamiliehuse. Mønstrene er dog overordnet de samme, hvis der tages højde for boligtype, boligstørrelse og boligens opførelsesår samt antallet af personer i husstanden.

Figur 4 viser medianen af husstandenes månedlige elforbrug i 2024 opdelt efter boligens opførelsesår og areal. Figuren viser overordnet, at husstande i enfamiliehuse med elbaseret boligopvarmning forbruger væsentligt mere el per person end husstande med andre opvarmningsforhold, uanset boligens areal og opførelsesår.

Samtidig viser figur 4, at elforbruget for husstande med varmepumpe og husstande med elradiatorer bevæger sig omkring det samme relativt høje niveau, når boligen er opført i en af de tre tidligste perioder, men for husstande i boliger opført mellem 1988 og 2024 er elforbruget markant lavere, når boligen opvarmes med varmepumpe frem for elradiatorer uanset boligstørrelse. Dette skal formentlig ses i sammenhæng med, at nyere boliger typisk er bedre isoleret end ældre og dermed udnytter varmen fra en varmepumpe bedre.

Figuren er afgrænset til husstande i enfamiliehuse, da varmepumper i boligkomplekser kan installeres som fællesanlæg, der ofte ikke er forbundet til elmåleren i de individuelle boliger.^{[note 3]}

Hvis man yderligere tager højde for, om husstanden råder over en elbil, ser man forskelle i elforbrug mellem husstande med og uden elbaseret boligopvarmning i samme størrelsesorden som i figur 4. Samtidig ser man, at især husstande med både elbaseret boligopvarmning og rådighed over elbil især forbruger meget el.

Husstande med elvarme fordelt på kommuner

Husstande med elbaseret boligopvarmning (elradiatorer og varmepumper) forbruger væsentligt mere el end husstande med andre opvarmningsforhold. De er samtidig meget ujævnt fordelt mellem landets kommuner.

I 2024 var der i alt 299.000 beboede boliger med elbaseret boligopvarmning.^{[note 4]} 75 pct. af husstandene i disse boliger indgår i analysen (december 2024). Figur 5 viser denne gruppe som andel af alle husstande inden for hver enkelt kommune.

Figuren viser, at elbaseret boligopvarmning er mest udbredt i kommuerne på Sjælland uden for Storkøbenhavn, på Lolland-Falser og på de mindre øer. De største andele af husstande i boliger med elbaseret opvarmning findes i Lejre (41,6 pct.), Samsø (41,5 pct.) og Stevns (38,8 pct.) kommune, mens de mindste findes i Frederiksberg (0,2 pct.), Københavns (0,5 pct.) og Odense (0,7 pct.) kommune.

Andelen hussstande i boliger med elvarme hænger tæt sammen med tilgængeligheden af fjernvarme i kommunen, som varierer betydeligt.

Elforbrug for husstande i enfamiliehuse med elbil

Husstande med rådighed over elbil har større elforbrug end husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil.

Figur 6 viser medianforbruget per person for husstande i enfamiliehuse opdelt efter bilrådighed. Der er store forskelle på elforbruget mellem husstande, der har rådighed over elbil og benzin- eller dieselbil. Forskellene findes gennem gennem hele perioden og uanset årstid. Forskellen er dog størst om vinteren, hvor elbiler af forskellige årsåger er mindre effektive (antal kWh pr. kørte kilometer stiger).

Medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med elbil var 250 kWh i december 2024, hvilket var 1,9 gange mere end medianforbruget i husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil.
I juli 2024 var medianforbruget for husstande i enfamiliehuse med rådighed over en elbil 152 kWh, hvilket var 1,6 gange mere end medianforbruget i husstande med rådighed over benzin- eller dieselbil.

Forbrugsmålingerne for husstande med rådighed over elbil afspejler opladning af elbil med privat ladestander knyttet til boligens elmåler. Opladning uden for hjemmet vil derfor ikke afspejle sig i tallene. Af den grund er figuren afgrænset til enfamiliehuse, da husstande i etageboliger sjældent vil have mulighed for at opsætte privat ladestander knyttet til egen elmåler.^{[note 5]}

Niveau og sæsonudsving for husstande, der ikke rådede over bil, svarer overordnet til mønsteret husstande, der rådede over benzin- eller dieselbil.

Ud over elforbruget til selve elbilen kan der være andre systematiske forskelle mellem husstande med benzin-/diesel- og elbil, der påvirker medianforbruget inden for de to kategorier, selv når man alene ser på forbruget per person i husstande i enfamiliehuse. Husstande med rådighed over elbil bor fx i nyere og større huse, har oftere boliger opvarmet med varmepumpe, ligesom de har højere husstandsindkomst, hvilket er forbundet med højere elforbrug.

Husstande i enfamiliehuse med elbil bruger imidlertid også mere el end husstande med benzin- eller dieselbil, når husstandene inddeles efter boligens areal og opvarmningsforhold.

Figur 7, viser, at det månedlige medianforbrug for husstande med rådighed over elbil var markant højere end medianforbruget for husstande med rådighed over en benzin- eller dieselbil, uanset husstandens boligareal og opvarmningsforhold.

Samtidig viser figuren, at husstande i enfamiliehuse med både elbaseret boligopvarmning og rådighed over elbil havde et månedligt medianforbrug per person, der var markant højere end for andre typer af husstande. Det var mellem 3,5 og 4,1 gange højere end medianforbruget for alle husstande (97 kWh) afhængigt af boligarealet. Denne gruppe af husstande udgjorde dog blot 4 pct. af alle husstande i enfamiliehuse i december 2024.

Når man opdeler husstande, der ikke rådede over bil på opvarmningsforhold og boligareal på samme måde som i figur 7, ser man, at medianforbruget var på niveau med husstande, der rådede over benzin- eller dieselbil, når opvarmningsforholdene samtidig var enten fjernvarme eller centralvarme (langt hovedparten). Når opvarmningsforholdene var enten elradiatorer eller varmepumpe, var medianforbruget nærmere på niveau med husstande med rådighed over elbil.

Husstande med elbil fordelt på kommuner

Husstande med rådighed over elbil forbruger - ligesom husstande med elbaseret boligopvarmning - væsentligt mere el end husstande, der råder over en benzin- eller dieselbil. De er samtidig meget ujævnt fordelt mellem landet kommuner.

I december 2024 var der i Danmark indregistreret i alt 405.000 elbiler, hvoraf 87 pct. indgår i analysen.^{[note 6]} Det svarer til 320.000 husstande med rådighed over en eller flere elbiler. Figur 8 viser denne gruppe som andel af alle husstande med rådighed over en bil inden for hver enkelt kommune.

Figuren viser, at de kommuner, som havde de største andele, var koncentreret i og omkring de største byer, hvilket formentlig har en sammenhæng med den gennemsnitlige pendlingsafstand, bilernes rækkevidde og indkomstniveauet. Figuren viser både fordelingen for enfamiliehuse og etageboliger (til venstre) og for enfamiliehuse alene (til højre), da elbiler tilknyttet etageboliger må formodes at forbruge lige så meget el som øvrige elbiler, selvom det ikke afspejler sig i husstandens elforbrug. Fordelingen af elbiler på tværs af kommuner bør dog også ses i sammenhæng med andelen af enfamiliehuse i den enkelte kommunes boligmasse, da det netop er mere attraktivt at anskaffe elbil, når man har mulighed for opladning i hjemmet.

Når man afgrænser til husstande i enfamiliehuse, var de højeste andele elbil-husstande i december 2024 i Frederiksberg (39,2 pct.), Gentofte (37,7 pct.) og Rudersdal (36,9 pct.) kommune, mens de laveste var i Langeland (9,4 pct.), Læsø (9,9 pct.), Ærø (10,2 pct.) og Lolland (11,9 pct.) kommune samt i Bornholm (12,4 pct.) regionskommune.

Appendix

Notes