ON THIS PAGE
Flere internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked
Fra 2008 til 2023 steg lønmodtagerbeskæftigelsen i Danmark med 7,7 pct. for de 18 til 64-årige. Stigningen skyldes, at flere danskerne er kommet i beskæftigelse, men også at et stort antal internationale lønmodtagere er blevet en del af det danske arbejdsmarked.
Denne analyse omhandler en afgrænset gruppe af internationale lønmodtagere med højst 10 års ophold i Danmark, der i 2023 udgjorde 200.000 fuldtidspersoner.
Analysen ser nærmere på de internationale lønmodtagere i 2023, herunder hvilket statsborgerskab de havde, og hvilke brancher de var beskæftiget i. Analysen ser også på, hvilke kommuner de internationale lønmodtagere arbejdede i, og sammenligner deres lønniveau med øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
Analysens hovedkonklusioner:
- Andelen af internationale lønmodtagere er steget. Andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget fra 4,1 pct. i 2008 til 8,4 pct. i 2023.
- Internationale lønmodtagere er fra Østeuropa. De mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere var i 2023 polsk (14 pct.), rumænsk (10 pct.), svensk (7 pct.) og ukrainsk (6 pct.).
- Der er forskel på andelen af internationale lønmodtagere på tværs af brancher. Inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri var 34 pct. af lønmodtagerne internationale i 2023, mens det gjaldt for 3 pct. inden for Sundhed og socialvæsen.
- Der er forskel på andelen af internationale lønmodtagere på tværs af sektorer. Andelen af internationale lønmodtagere inden for Offentlig forvaltning og service var 3 pct. i 2023. Inden for Virksomheder og organisationer var den 11 pct.
- Internationale lønmodtagere havde i 2023 en lavere løn end øvrige lønmodtagere. Medianlønnen for internationale lønmodtagere var 12 pct. lavere end for øvrige lønmodtagere. Internationale lønmodtagere var dog også overrepræsenterede blandt de 10 pct. fuldtidspersoner med de højeste lønninger. Forskellene kan blandt andet skyldes, at internationale og øvrige lønmodtagere er fordelt forskelligt mellem branchegrupper, arbejdsfunktioner, uddannelsesniveauer og ift. anciennitet.
- Inden for branchegrupper var der store forskelle på internationale og øvrige lønmodtageres lønniveau. Inden for Bygge og anlæg havde internationale lønmodtagere en 14 pct. lavere medianløn end øvrige lønmodtagere, men inden for Finansiering og forsikring havde internationale lønmodtagere en medianløn, der var 15 pct. højere.
Get as pdf
Afgrænsning af internationale lønmodtagere
Denne analyse beskriver lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der ikke er danske statsborgere og har opholdt sig i Danmark i højst 10 år eller ikke har bopæl i Danmark[note 1][note 2], jf. boks 1.
I analysen omtales denne afgrænsede gruppe af lønmodtagere som internationale lønmodtagere.
Med den anvendte definition udgjorde internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked 200.100 fuldtidspersoner i 2023. Heraf havde størstedelen, 160.300 fuldtidspersoner, bopæl i Danmark og 39.800 havde ikke bopæl i Danmark.
Figur 1 viser alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, der ikke havde dansk statsborgerskab, men havde bopæl i Danmark, fordelt på opholdsvarighed i hele år (257.400 fuldtidspersoner). Figuren viser, at størstedelen af disse lønmodtagere havde opholdt sig i Danmark i relativt få år. 62 pct. havde opholdt sig i Danmark i højst 10 år (markeret med blåt) og er dermed omfattet af den definition, der anvendes i denne analyse.
Figuren viser desuden, at 10-årsgrænsen for opholdsvarighed har stor betydning for den anvendte definition af internationale lønmodtagere. Hvis grænsen sættes til 5, 7 eller 15 år i stedet for 10, vil antallet af internationale lønmodtagere med bopæl i Danmark i 2023 kunne opgøres til hhv. 89.900, 116.500 eller 201.800 fuldtidspersoner (mod altså 160.300 med grænsen på 10 år)[note 3].
Samtidig viser figuren, at andelen af lønmodtagere falder gradvist med antallet af opholdsår, og at denne tendens bliver svagere, jo længere opholdsperiode der er tale om. Over tid bliver lønmodtagere med bopæl i Danmark, som ikke har dansk statsborgerskab, altså generelt mindre tilbøjelige til at udvandre fra Danmark og kan i højere grad sidestilles med øvrige lønmodtagere på dette punkt.
Figur 1. Lønmodtagere uden dansk statsborgerskab og med bopæl i Danmark fordelt på opholdsår. Fuldtidspersoner, 2023.
I denne analyse fordeles alle lønmodtagere i en af to kategorier, internationale lønmodtagere og øvrige lønmodtagere.
Der er opstillet en række kriterier, som alle skal være opfyldt, for at en person kategoriseres som international lønmodtager. Personer, der ikke opfylder et eller flere af kriterierne, kategoriseres som øvrige lønmodtagere.
For personer, der har bopæl i Danmark, er kriterierne:
- Personen er ikke dansk statsborger, og
- Personen er registreret som indvandrer, og
- Personen har opholdt sig sammenhængende i Danmark i højst 10 år. Dvs. seneste indvandringsdato er registreret mindre end 10 år inden årets sidste dag.
For personer, der ikke har bopæl i Danmark, er kriterierne:
- Personen er ikke dansk statsborger, og
- Personen har ikke tidligere i Danmark været registreret som person af dansk oprindelse eller som efterkommer.
Personer, der har opholdt sig sammenhængende i Danmark længere end 10 år, betragtes som `fastboende'. På den baggrund antages de at orientere sig mod det danske arbejdsmarked tilnærmelsesvist i samme grad som øvrige lønmodtagere.
For personer, der ikke har bopæl i Danmark, anvendes der ikke et kriterium vedr. varighed, hvorfor populationen af internationale lønmodtagere kan indeholde personer, der har arbejdet i Danmark i flere end 10 sammenhængende år, mens de har været bosiddende i udlandet.
Personer, hvis statsborgerskab er ukendt, er efter al sandsynlighed ikke danske statsborgere (1.900 fuldtidspersoner) og betragtes derfor som internationale lønmodtagere, hvis de øvrige kriterier er opfyldt.
Andelen af internationale lønmodtagere fordoblet
Der har været en stigning i beskæftigelsen i Danmark fra 2008 til 2023. Antallet af lønmodtagere på 18-64 år, opgjort som fuldtidspersoner, er steget med 171.000 til 2.393.000 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 7,7 pct.[note 4] Se boks 2 for en beskrivelse af opgørelsen af fuldtidspersoner pba. Beskæftigelsen for lønmodtagere. Stigningen skal blandt andet ses i sammenhæng med, at beskæftigelsesfrekvensen på arbejdsmarkedet generelt har været stigende[note 5]. En anden årsag til den øgede beskæftigelse er, at antallet af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget.
Det fremgår af figur 2, at antallet af internationale lønmodtagere, opgjort som fuldtidspersoner, steg fra 91.000 i 2008 til 200.000 i 2023 og dermed blev mere end fordoblet. Antallet af øvrige lønmodtagere steg også betydeligt i denne periode, men alligevel er andelen af internationale lønmodtagere på det danske arbejdsmarked steget fra 4,1 pct. i 2008 til 8,4 pct. i 2023.[note 6]
Antallet og andelen af internationale lønmodtagere er steget i hele perioden fraregnet årene umiddelbart efter finanskrisen og COVID-19.
Figur 2. Udvikling i andel og antal internationale lønmodtagere. Fuldtidspersoner 2008-2023
Der er en overvægt af mænd på det danske arbejdsmarked generelt, men overvægten er mere markant blandt internationale lønmodtagere, hvor mænd i 2023 udgjorde 62 pct. Blandt øvrige lønmodtagere var andelen af mænd 51 pct.
Internationale lønmodtagere er desuden yngre end øvrige lønmodtagere. Gennemsnitsalderen for internationale lønmodtagere var 36 år i 2023, mens den var 43 år for øvrige lønmodtagere.
Lønmodtagere
Analysens datagrundlag vedrørende lønmodtagere på det danske arbejdsmarked stammer fra Beskæftigelsen for lønmodtagere (BFL). I BFL indgår alle lønmodtagere, der modtager løn fra en dansk virksomhed. Det vil sige, at også personer med eller uden dansk statsborgerskab, der har bopæl uden for Danmark, men arbejder i en dansk virksomhed, indgår (eksempelvis grænsependlere). Omvendt vil det sige, at personer, der har dansk bopæl og arbejder i Danmark, men er ansat i en udenlandsk virksomhed, hvorfra de er udstationeret i Danmark, ikke indgår i analysen. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev der indberettet, hvad der svarer til, 5.200-6.800 fuldtidspersoner (lønmodtagere og selvstændige uden ansatte) inden for denne kategori i løbet af 2023. Se evt. jobindsats.dk.
Selvstændige og medarbejdende ægtefæller indgår heller ikke i populationen. Dog indgår personer, der modtager løn fra et selskab, som vedkommende selv ejer, da disse regnes som lønmodtagere.
Endelig indgår au pairs ikke, da deres indkomst ikke indberettes til eIndkomst.
I analysen indgår kun personer, hvis alder ved udgangen af en måned var mellem 18 og 64 år. Fylder personen hhv. 18 eller 65 år i løbet af året, tæller personen med i en del af året.
Formålet er at frasortere lønmodtagere i ungdomsjobs for dermed at opnå en mere rimelig sammenligning mellem internationale og øvrige lønmodtagere.
I analysen indgår ikke søfolk, der arbejder på skibe i udlandet, da disse reelt opererer på et internationalt arbejdsmarked og derfor ikke er sammenlignelige med lønmodtagere, der som udgangspunkt opererer på det danske arbejdsmarked.
Opgørelse af fuldtidspersoner
BFL indeholder samtlige lønnede arbejdstimer (løntimer), hver enkelt lønmodtager har haft i løbet af et år i samtlige stillinger (og dermed også bijobs), som personen har været ansat i. I analysen er disse løntimer omregnet til fuldtidspersoner ved at dividere med et årsværk svarende til 1923,96 timer.
Flest internationale lønmodtagere fra Polen
Figur 3 viser, at de mest almindelige statsborgerskaber blandt internationale lønmodtagere i 2023 var polsk (14 pct.), rumænsk (10 pct.), svensk (7 pct.), og ukrainsk (6 pct.).
Størstedelen af de internationale lønmodtagere har statsborgerskab i et EØS-land eller Storbritannien (65 pct.).
Dette skal ses i lyset af, at der gælder forskellige regler for ophold og arbejde i Danmark for hhv. personer med statsborgerskab i et EØS-land og personer med statsborgerskab i et land uden for EØS, ligesom EØS-borgere har bedre mulighed for at pendle til Danmark fra deres hjemland. Ser man bort fra lønmodtagere med statsborgerskab i Ukraine og Syrien, som til dels er kommet til Danmark som flygtninge[note 7], er Indien (4 pct.) det hyppigste statsborgerskabsland for lønmodtagere uden for EØS.
Figur 3. Internationale lønmodtagere fordelt efter statsborgerskab. Fuldtidspersoner, 2023
Største andel internationale lønmodtagere i Tårnby
Internationale lønmodtageres arbejdssteder er fordelt uens mellem landets kommuner (figur 4). Særligt i kommunerne i den sydlige del af Jylland og i hovedstadskommunerne er der relatvt store andele internationale lønmodtagere. Det indtryk bliver særligt tydeligt, hvis man frasorterer lønmodtagere beskæftiget inden for Landbrug, skovbrug og fiskeri (højre panel i figur 4). Herunder er kommunerne Tårnby (16 pct.), Lyngby-Taarbæk (15 pct.), København (13 pct.) og Billund (12 pct.) særligt fremtrædende.
Dertil kommer en række kommuner i andre dele af landet, hvor andelen af internationale lønmodtagere også er relativt stor. Fx Lolland (15 pct.), Langeland (10 pct.), Kerteminde (9 pct.) og Lemvig (8 pct.). I flere af disse kommuner er der formentlig tale om, at enkeltvirksomheder med en forholdsvis høj andel internationale lønmodtagere beskæftiger en stor del af lønmodtagerne i kommunen. Fx var 12 pct. af alle lønmodtagere og 67 pct. af alle internationale lønmodtagere i Lolland Kommune beskæftiget inden for branchegruppen Anlægsentreprenører, hvilket til dels skal ses i sammenhæng med byggeriet af Femern-forbindelsen.
Figur 4. Andel internationale lønmodtagere fordelt på arbejdsstedskommune. Fuldtidspersoner, 2023