Skip to content

Stor samhandel mellem Danmark og USA

USA er et af Danmarks vigtigste eksportmarkeder med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015. I denne analyse beskrives handlen mellem Danmark og USA, samt USA-eksportens betydning for den danske beskæftigelse.

Analysens hovedkonklusioner:

  • USA er Danmarks tredjestørste eksportmarked med en samlet eksport af varer og tjenester på mere end 100 mia. kr. i 2015, svarende til ca. 9,5 pct. af Danmarks samlede eksport, mens importen fra USA udgør 5,7 pct. af den samlede danske import.
  • Der er ca. 52.000 beskæftigede knyttet til den danske eksport til USA, primært indenfor brancherne industri og handel og transport.
  • Søtransport med gods udgjorde 30 pct. af eksporten til USA i 2015, mens medicinske og farmaceutiske produkter udgjorde 25 pct. Andre vigtige eksportvarer til USA inkluderer dele til vindmøller, høreapparater, enzymer, og fødevarer.
  • Det er ca. 2.750 danske eksportvirksomheder, som står bag vareeksporten til USA.
  • Danske virksomheder har mere end 650 datterselskaber i USA, som beskæftiger omkring 65.000 personer. Amerikanske virksomheder har omkring 550 datterselskaber i Danmark med omkring 39.000 ansatte.

Du kan finde 2018-tal på samhandlen mellem Danmark og USA i artiklen "Forholdet mellem Danmark og USA i tal". De nye 2018-tal omfatter både varer som krydser grænsen, aktiviteter i udlandet og korrektioner samt tjenester.

Get as pdf

Colophone

Subject group: Economy

Released: 26 September 2016 09:00

Edited: 20 August 2019 11:28

No. 2016:12

ISSN pdf: 2446-0354

Contact info:

Laust Hvas Mortensen
Telephone: 39 17 32 18

Anne Kaag Andersen
Telephone: 39 17 32 27