Gå til sidens indhold

Færre mikrovirksomheder i den private sektor

Generel firmastatistik 2013

Der var i alt næsten 294.700 aktive firmaer i den private sektor i 2013, hvilket er et fald på knap 600 firmaer fra 2012 (0,2 pct.). Dermed faldt antallet af aktive firmaer for første gang siden 2009. Faldet fra 2012 til 2013 skyldes især, at der blev 1.621 færre mikrovirksomheder med under ti ansatte, omregnet til fuld tid, et fald på 0,6 pct. Nedgangen ses ligeledes blandt de store virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte, der faldt med 10 (1,8 pct.). Antallet af små virksomheder steg med 5,9 pct. og mellemstore virksomheder med 3,8 pct. Mikrovirksomheder er den altdominerende størrelsesgruppe i danske erhvervsliv med 93 pct. af firmaerne i 2013.

Udvikling i reelt aktive firmaer i den private sektor fordelt efter størrelsesgrupper

Især flere firmaer inden for ejendomshandel og udlejning

Antallet af reelt aktive firmaer steg især inden for undervisning og sundhed, hvor antallet af firmaer steg med 2.623 (12,6 pct.) fra 2012 til 2013. Denne ændring skal dog ses i lyset af sektormæssige omklassificeringer ved implementering af ESA2010 (European System of National and Regional Accounts). Det betyder, at en række enheder, især privat- og efterskoler, er flyttet fra den offentlige til den private sektor, da de efter den ny definition er at regne som selvstændige private aktører. Samtidig faldt antallet af firmaer inden for landbrug, skovbrug og fiskeri med 1.848 firmaer, en nedgang på 5,7 pct.

Flest fuldtidsansatte i de helt små virksomheder

Mikrovirksomheder beskæftigede 22 pct. af de fuldtidsansatte, mens de store virksomheder, der udgjorde 0,2 pct. af alle private firmaer, beskæftigede 34 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte i den private sektor. Det gennemsnitlige antal fuldtidsansatte lå i 2013 på 4,7 årsværk pr. firma i forhold til 4,6 årsværk pr. firma i 2012. I mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder var antallet stabilt i forhold til foregående år, med hhv. 1, 20 og 97 fuldtidsansatte pr. firma, mens det gennemsnitlige antal årsværk i store virksomheder steg med 0,6 pct. til 874 fuldtidsansatte pr. firma.

Stigning i antallet af fuldtidsansatte

Antallet af fuldtidsansatte var 1.391.000 i 2013; det er en stigning på mere end 30.000 fuldtidsansatte fra 2012 til 2013, svarende til 2,3 pct. Den største absolutte stigning fandt sted inden for undervisning og sundhed med 33.000 fuldtidsansatte grundet den ovennævnte sektormæssige omklassificering. Herudover var den største stigning inden for erhvervsservice, som steg med 9.020 (5,1 pct.) i forhold til året før. Det største absolutte fald fandt sted inden for industri, der faldt med i alt 7.239 fuldtidsansatte (2,8 pct.). Det største relative fald var indenfor råstofindvinding, der faldt med 25,1 pct.

Reelt aktive firmaer og årsværk i den private sektor, fordelt efter brancher

 

Firmaer

Ændring

 

Årsværk

Ændring

 

2012

2013

 

 

2012

2013

 

 

antal

pct.

 

antal

pct.

I alt

295220

294652

-0,2

 

1359247

1390698

2,3

Landbrug, skovbrug og fiskeri

32570

30722

-5,7

 

30292

29365

-3,1

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

20215

19664

-2,7

 

283875

275525

-2,9

Råstofindvinding

218

210

-3,7

 

4255

3189

-25,1

Industri

15524

15062

-3,0

 

260.951

253712

-2,8

Energiforsyning, vandforsyning og renovation

4473

4392

-1,8

 

18669

18624

-0,2

Bygge og anlæg

31300

30707

-1,9

 

119094

118301

-0,7

Handel, transport, restauration mv.

69498

67641

-2,7

 

460906

461380

0,1

Handel

43946

42724

-2,8

 

298736

298376

-0,1

Handel med biler og motorcykler

7777

7738

-0,5

 

37772

37709

-0,2

Engroshandel

15620

15352

-1,7

 

135664

134240

-1,0

Detailhandel

20.549

19634

-4,5

 

125300

126427

0,9

Transport

11812

11244

-4,8

 

114510

112884

-1,4

Hoteller og restauranter

13740

13673

-0,5

 

47660

50120

5,2

Information og kommunikation

14960

15406

3,0

 

85930

82944

-3,5

Finansiering og forsikring

9165

9298

1,5

 

75995

76188

0,3

Ejendomshandel og udlejning

27384

27542

0,6

 

27735

26963

-2,8

Erhvervsservice

48333

48782

1,0

 

178590

187610

5,1

Undervisning og sundhed

20892

23515

12,6

 

45299

78401

73,1

Kultur, fritid og anden service

20832

21324

2,4

 

51454

53951

4,9

Nyt fra Danmarks Statistik

17. juni 2015 - Nr. 300

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. juni 2016

Kontakt

Kilder og metode

Generel Firmastatistik omfatter alle reelt aktive firmaer, således indgår hobbylignende firmaer med ingen eller ringe aktivitet ikke i statistikken. At statistikken er afgrænset til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation