Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Interview­undersøgel­ser

Høretelefon - Interviewservice - Danmarks Statistik

Kontakt

Specialkonsulent
Bo Lønberg Bilde, tlf. 39 17 32 55

Kontorchef
Martine Friisenbach, tlf. 39 17 36 94

Danmarks Statistik har mulighed for at udføre interviewundersøgelser for både private og offentlige kunder. Vi kan gennemføre landsdækkende undersøgelser med et tilfældigt udtræk af den danske befolkning og virksomheder. Vi kan også bruge vores omfattende registermateriale som grundlag for at danne en stikprøve. Det betyder at vi kan gennemføre interviewundersøgelser blandt næsten hvilken som helst målgruppe i Danmark, som fx:

  • Forældre til børn i børnehave
  • Sygeplejesker der afsluttede deres uddannelse for 3-5 år siden
  • Bilejere i Hovedstadsområdet
  • Eksportvirksomheder i trekantområdet
  • Virksomheder af en vis størrelse på Sjælland

Der findes mange flere muligheder end de ovennævnte. FX kan vi hjælpe alle, der har trukket en repræsentativ stikprøve fra et register, fx cpr-registeret, og selv gennemført dataindsamlingen, med vægte, der opregner for skævt bortfald. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne.

Undersøgelserne gennemføres enten via et internetskema, ved hjælp af telefoninterviews eller besøgsinterviews, som postspørgeskema eller som en kombination af de tre nævnte metoder.

Levering

Data fra undersøgelsen kan leveres anonymt på individ- og virksomhedsniveau og/eller kobles med registerdata på tabelniveau. Hvis man ønsker at analysere data fra Danmarks Statistiks registre på person- og virksomhedsniveau sammen med data fra undersøgelsen, skal det ske gennem vores forskerordning.

Læs mere om forskerordningen

Pris

Afhænger af omfanget af undersøgelsen. Når beskrivelsen af undersøgelsen ligger fast fremsender vi et endeligt pristilbud. Det er i øvrigt muligt at købe sig ind med tillægsspørgsmål på den månedlige omnibusundersøgelse. Det er en billig måde at gennemføre mindre undersøgelser med høj kvalitet.

Overtagelse af SFI Survey

Danmarks Statistik overtog interviewenheden SFI Survey fra 1. januar 2015. Enheden har tilknyttet et korps af interviewere, der udfører besøgsinterviews rundt om i landet.

Ansvarlig for siden

Martine Friisenbach