Gå til sidens indhold

Lille fald i byerhvervenes produktivitet i 2022

Produktivitetsudviklingen 2022

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet faldt i 2022 med 0,6 pct. Det skyldes, at arbejdstimerne voksede med 5,4 pct., mens bruttoværditilvæksten (BVT) kun voksede med 4,8 pct. Det er første gang siden 2009, at byerhvervenes arbejdsproduktivitet falder. I perioden 2020-2022 steg produktiviteten i byerhvervene med 0,9 pct. pr. år i gennemsnit. Stigningen skyldes, at BVT i perioden steg med gennemsnitligt 3,7 pct. pr. år, og timerne tilsvarende steg med 2,7 pct. pr. år i gennemsnit.

Økonomisk vækst, arbejdstimer og produktivitet i byerhverveneKilde: www.statistikbanken.dk/np25 og np25v

Baggrund for væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten bestemmes som den reale bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, altså hvad der skabes af værdi på en times arbejde. Årsag til vækst i arbejdsproduktivitet kan opdeles på tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveau, 2) et større eller bedre produktionsapparat pr. arbejdstime (kapitalintensitet) samt 3) totalfaktorproduktivitet. Totalfaktorproduktiviteten (TFP) omfatter alle de bidrag, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

I årene 2020-2022 bidrager TFP mest til byerhvervenes produktivitetsvækst

Byerhvervenes arbejdsproduktivitet steg i perioden med COVID-19-pandemien (2020-2022) i gennemsnit 0,9 pct. pr. år. 0,7 procentpoint af denne vækst kan forklares ved en stigning i TFP. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare de resterende 0,2 procentpoint. Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden med COVID-19-pandemien ligger på niveau med produktivitetsudviklingen i lavvækstperioderne 2001-2003 (it-boblen) og 2008-2011 (finanskrisen). I kriseperioder ses meget ofte, at bidraget fra TFP er negativt, bl.a. som følge af at BVT falder hurtigere, end virksomhederne kan nå at tilpasse deres anvendelse af fx arbejdskraft. Dette har ikke været tilfældet under COVID-19-pandemien, hvor TFP har forklaret en betydelig del af produktivitetsvæksten. Dette kan skyldes virksomhedernes hurtige tilpasning af antal arbejdstimer.

Gennemsnitlig årlig vækst i byerhvervenes arbejdsproduktivitet fordelt på bidragKilde: www.statistikbanken.dk/np25

Byerhvervenes produktivitetsvækst ligger tæt på nabolande og EU

I et internationalt perspektiv ligger produktivitetsudviklingen i de danske byerhverv på niveau med sammenlignelige lande. Ifølge OECD voksede byerhvervenes arbejdsproduktivitet i Danmark med 1,2 pct. pr. år i gennemsnit i perioden 2020-2022, hvilket er 0,1 procentpoint over EU-27. Da OECD afgrænser byerhvervene på en lidt anden måde end Danmarks Statistik, afviger de internationale tal for Danmark fra de tal, der omtales i resten af denne artikel.

Gennemsnitlig årlig vækst i byerhvervenes arbejdsproduktivitet for udvalgte lande i perioden 2020-2022Kilde: OECD

Revisioner siden sidste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse Fortsat stigende produktivitet i byerhvervene (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:38) er den gennemsnitlige årlige produktivitetsudvikling i byerhvervene i perioden 2020-2021 revideret op fra 1,4 pct. til 1,7 pct. Revisionen skyldes en opadgående revision af BVT fra 2,0 pct. til 3,1 pct. og at arbejdstimerne er blevet revideret op fra 0,5 til 1,3 pct. Med denne offentliggørelse af Produktivitetsudviklingen kommer der ikke nogle nye endelige år, da tallene for 2020, 2021 og 2022 stadig er foreløbige.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Produktivitetsberegningerne er mere usikre end normalt, fordi de er baseret på tal fra nationalregnskabsopgørelsen fra 30. juni 2023, som generelt er mere usikker end normalt, specielt for 2022 hvor datagrundlaget endnu er relativt ufuldstændigt. Derudover er usikkerheden i nationalregnskabsopgørelsen større end normalt på grund af de høje men samtidig forskelligartede prisstigninger på en række centrale produkter, i særlig grad energi, se fx Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022 (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:240) fra 30. juni 2023.

Nyt fra Danmarks Statistik

8. februar 2024 - Nr. 30

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. februar 2025

Kontakt

Kilder og metode

Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version (Nyt fra Danmarks Statistik 2022:241 fra 30. juni 2022).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation