Gå til sidens indhold

Store udsving præger industriens produktivitet

Produktivitetsudviklingen 2014

I perioden 2012-2014 steg industriens arbejdsproduktivitet med gennemsnitligt 2,3 pct. pr. år, hvilket dækker over store udsving i de enkelte år. I 2012 steg arbejdsproduktiviteten med 7,2 pct., året efter faldt den med 0,6 pct., og i 2014 steg den med 0,5 pct. Stigningen i arbejdsproduktiviteten i perioden 2012-2014 beror på et stort bidrag fra totalfaktorproduktivitet på 1,6 procentpoint. Et stigende uddannelsesniveau kan forklare 0,1 procentpoint, og kapitalintensiteten (værdien af kapitalapparat pr. arbejdstime) bidrager med 0,7 procentpoint til stigningen. Bidraget fra kapitalintensiteten kan yderligere opdeles i 0,1 procentpoint fra it og 0,5 fra det øvrige kapitalapparat.

Væksten i industriens arbejdsproduktivitet fordelt på årsager

Væksten i arbejdsproduktiviteten

Arbejdsproduktiviteten er defineret som bruttofaktorindkomst pr. arbejdstime og er et udtryk for værditilvæksten pr. arbejdstime. Årsagerne til væksten i arbejdsproduktiviteten kan - som det fremgår ovenfor - deles op i tre hovedområder: 1) udviklingen i uddannelsesniveauet, 2) et større eller bedre kapitalapparat pr. arbejdstime samt 3) totalfaktorproduktiviteten. Totalfaktorproduktiviteten omfatter alle de årsager, der ikke kan henregnes til de to førstnævnte faktorer, herunder tekniske og organisatoriske fremskridt.

Kapital og uddannelse bidrager til halvdelen af industriens produktivitet

Set i et længere perspektiv steg industriens arbejdsproduktivitet i perioden 2001-2014 med gennemsnitligt 3,0 pct. pr. år. Heraf kan omkring halvdelen af væksten (1,4 procentpoint) forklares ved et større kapitalapparat (bl.a. maskiner, transportmidler, bygninger, F&U, it-udstyr og software). Bedre uddannelse af de ansatte bidrager med 0,2 procentpoint. Resten (1,4 procentpoint) kan bl.a. henføres til tekniske fremskridt og en bedre tilrettelæggelse af arbejdet (totalfaktorproduktivitet). Disse årsager til væksten i arbejdsproduktiviteten har i perioden indgået med forskellig vægt, hvilket fremgår af figuren.

Industriens produktivitetsvækst er tre gange større end byerhvervenes

For året 2014 er der samme tendens i produktivitetsudviklingen for markedsmæssige byerhverv og underbranchen industri, men når man ser på perioden 2001-2014 er der stor forskel. Stigningen i arbejdsproduktiviteten for industri er næsten tre gange så stor som for byerhvervene, og der tegner sig et lignende mønster i bidragene.

Revisioner

I forhold til seneste offentliggørelse (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 164 fra 1. april 2015) er der revideret i tallene for 2012 og frem. Den gennemsnitlige årlige arbejdsproduktivitetsudvikling for byerhvervene i perioden 2012-2013 er blevet revideret ned fra 1,5 pct. til 0,6 pct. Det skyldes primært, at timerne i Nationalregnskabet er blevet revideret op med 0,8 procentpoint. Revisionen af timerne skyldes i høj grad indarbejdelsen af strukturdata (især lønstrukturstatistikken) i Arbejdstidsregnskabet for 2013.

Med denne offentliggørelse af produktivitetsudviklingen bliver tallene for 2012 endelige, mens tallene for 2013 og 2014 er foreløbige. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab november-version 2014 (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 550 fra 19. november 2015) og opgørelsen af Arbejdsproduktiviteten 2014 fra 21. december 2015 (Nyt fra Danmarks Statistik nr. 625).

Arbejdsproduktivitet for industri og markedsmæssige byerhverv fordelt på vækstårsager

 

2009
 

2010
 

2011
 

2012
 

2013*
 

2014*
 

1974
-1979

1980
-1987

1988
-1993

1994
-2000

2001
-2003

2004
-2007

2008
-2011

2012
-2014*

2001
-2014*

 

procentvis årlig vækst

gennemsnitlig procentvis årlig vækst

Industri:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arbejdsproduktivitet1

0,0

12,1

3,6

7,2

-0,6

0,5

5,1

2,3

1,8

3,6

2,0

4,0

3,4

2,3

3,0

Kapitalintensitet2

4,6

2,9

-1,0

1,7

0,6

-0,4

1,3

0,9

1,6

1,1

2,1

1,3

1,7

0,7

1,4

IT-kapitalintensitet3

0,4

0,4

0,0

0,3

0,1

0,0

0,1

0,3

0,3

0,4

0,3

0,2

0,2

0,1

0,2

Anden Kapitalintensitet

4,1

2,6

-1,1

1,5

0,5

-0,4

1,3

0,6

1,3

0,7

1,8

1,1

1,5

0,5

1,2

Uddannelsesniveau

0,7

0,2

0,3

0,1

0,0

0,1

0,3

0,2

0,2

0,2

0,2

0,1

0,3

0,1

0,2

Totalfaktorproduktivitet

-5,0

8,7

4,4

5,3

-1,3

0,8

3,5

1,2

-0,1

2,3

-0,3

2,6

1,3

1,6

1,4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Markedsmæssige byerhverv:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arbejdsproduktivitet1

-1,6

5,9

0,0

3,1

-1,8

0,8

3,0

3,1

2,5

1,9

0,8

1,8

0,8

0,7

1,1

Kapitalintensitet2

2,2

1,4

-0,5

0,8

-0,4

-0,3

1,4

1,5

1,6

0,7

0,9

0,5

0,8

0,0

0,6

IT-kapitalintensitet3

0,4

0,5

0,1

0,2

0,0

-0,1

0,2

0,5

0,5

0,5

0,3

0,3

0,3

0,0

0,2

Anden Kapitalintensitet

1,7

1,0

-0,7

0,6

-0,3

-0,3

1,2

0,9

1,1

0,1

0,6

0,3

0,5

0,0

0,4

Uddannelsesniveau

0,5

0,4

0,2

0,2

0,1

0,0

0,3

0,2

0,3

0,2

0,2

0,2

0,3

0,1

0,2

Totalfaktorproduktivitet

-4,1

4,0

0,3

2,0

-1,5

1,1

1,3

1,5

0,6

1,1

-0,3

1,2

-0,3

0,5

0,3

Anm.: Markedsmæssige byerhverv omfatter den markedsmæssige (private) del af økonomien fraregnet råstofindvinding, landbrug mv., boliger og udlejning af erhvervsejendomme.
* Foreløbige tal.

1 Bruttofaktorindkomst (BFI) pr. arbejdstime.
2 Kapitalapparat pr. arbejdstime.
3 Software samt informations- og kommunikationsudstyr.

Nyt fra Danmarks Statistik

18. marts 2016 - Nr. 135

Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. marts 2017

Kontakt

Kilder og metode

Beregningerne er baseret på nationalregnskabets tal. Beregningerne i denne opgørelse er foretaget med udgangspunkt i Nationalregnskab (år) 2019-2021 juni-version (Nyt fra Danmarks Statistik 2022:241 fra 30. juni 2022).

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation