Offentligt forskningsbudget på 22 mia. kr.

Offentligt forskningsbudget 2015

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling (FoU) er i 2015 budgetteret til 21,8 mia. kr. og forventes at udgøre 1,10 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2014 steget med 0,23 mia. kr. eller 1,06 pct. i forhold til det reviderede budget for 2014, omregnet til 2015-priser. Fraregnes de internationale bevillinger, er de danske bevillinger på 20,1 mia. kr., hvilket svarer til 1,02 pct. af det forventede BNP.

PSO-finansieret forskning er medtaget

Hele tidsserien er opjusteret med de forskningsbevillinger, der er finansieret af PSO-afgifterne. Baggrunden for dette er, at PSO-afgifterne efter hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 er taget med i de samlede skatter. Det drejer sig for 2015 om bevillinger for 180 mio. kr. til energiforskning. Information herom kan findes på Energinet.dk.

Finanslovsbevillingerne stiger i år

Finanslovsbevillingerne stiger i år med 0,6 pct. i forhold til de endelige bevillinger for 2014, omregnet til 2015-priser, og er i 2015 på 16,5 mia. kr. Bevillingerne fra Danmarks Grundforskningsfond stiger med 8,8 pct. og de kommunale og regionale midler med 0,7 pct. i forhold til 2014. De internationale midler stiger med 4,7 pct.

Danmark i top med offentligt finansieret forskning og udvikling

Danmark er blandt de lande, der bruger flest offentlige midler på forskning og udvikling pr. indbygger. I 2006 lå Danmark på syvendepladsen, men har siden 2011 været nr. tre. Kun Norge og Luxembourg bevilger flere midler pr. indbygger til forskning og udvikling.

Gennemsnittet i 2010 for de 28 EU-lande var 184,3 euro pr. indbygger. I 2013, som er det seneste år, der er offentliggjort data for, var dette faldet til 181,8 euro. Danmark brugte ifølge det offentlige forskningsbudget 413,1 euro pr. indbygger i 2010. Dette var steget til 466,2 euro i 2013. I 2013 anvendte Norge flest offentlige midler til forskning og udvikling med 620,1 euro pr. indbygger. Disse beløb er ikke omregnet til 2015-priser. Udviklingen efter 2013 har for både Norge og Luxembourg været stigende, mens de danske bevillinger var mindre i 2014 end i 2013.

Både Norge som Luxembourg har et BNP pr. indbygger, der er langt større end Danmarks. Så for at kunne sammenstille disse data med det enkelte lands villighed til at bevilge midler til forskning og udvikling i forhold til dets muligheder, er det nødvendigt tillige at se på forskningsbevillingerne i forhold til BNP. Sammenligner man disse forhold bruger både Norge og Luxembourg langt færre midler til forskning og udvikling end Danmark. Til gengæld er det Finland, der her ligger i toppen sammen med Danmark.