Prisstigning på ejerlejligheder i juni
Ejendomssalg (md.) juni 2015
Fra maj til juni steg priserne på ejerlejligheder, mens de faldt på enfamiliehuse. Ejerlejligheder steg 0,9 pct., og enfamiliehuse faldt 0,8 pct. Sammenholdes gennemsnittet for perioden april-juni med de foregående tre måneder januar-marts, steg priserne med 2,9 pct. på enfamiliehuse og 4,2 pct på ejerlejligheder. Opgørelsen er beregnet ud fra de handler, som var tinglyst på beregningstidspunktet, hvilket erfaringsmæssigt udgør ca. 75 pct. af samtlige handler for den seneste måned. Derfor er tallene for de seneste måneder behæftet med usikkerhed.
På årsbasis steg ejerlejligheder 10,2 pct. og enfamiliehuse 5,7 pct.
Prisen på ejerlejligheder lå i perioden april-juni 10,2 pct. højere end samme periode året før. Prisen på enfamiliehuse steg i samme periode med 5,7 pct.
Enfamiliehuse blev solgt for 2,1 mio. kr. i gennemsnit
I juni var den gennemsnitlige salgspris 2.050.000 kr. for enfamiliehuse og 1.969.000 kr. for ejerlejligheder. For ejendomshandler indgået i juni er der på nuværende tidspunkt blevet tinglyst 3.257 enfamiliehuse og 1.593 ejerlejligheder.
Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, tre-måneders gennemsnit
|
Apr. 2014 |
Jan. 2015 |
Apr. 2015 |
|
Ændring |
|
|
|
|
|
|
Seneste |
Seneste |
|
indeks 2006 = 100 |
|
pct. |
|||
Enfamiliehuse |
91,6 |
94,1 |
96,8 |
|
2,9 |
5,7 |
Ejerlejligheder |
93,3 |
98,7 |
102,8 |
|
4,2 |
10,2 |
Anm.: Beregnet som et simpelt uvægtet gennemsnit af prisindeks for tre måneder. |
Prisudvikling for salg i almindelig fri handel, månedlig
|
Enfamiliehuse |
|
Ejerlejligheder |
||
|
Prisindeks |
Månedlig |
|
Prisindeks |
Månedlig |
|
indeks 2006 = 100 |
pct. |
|
indeks 2006 = 100 |
pct. |
2014 |
|
|
|
|
|
Oktober |
90,9 |
-1,4 |
|
94,2 |
-0,6 |
November |
92,2 |
1,4 |
|
95,8 |
1,7 |
December |
91,3 |
-1,0 |
|
94,2 |
-1,7 |
2015 |
|
|
|
|
|
Januar |
92,4 |
1,2 |
|
96,3 |
2,2 |
Februar |
94,1 |
1,8 |
|
98,8 |
2,6 |
Marts |
95,8 |
1,8 |
|
100,9 |
2,1 |
April |
96,5 |
0,7 |
|
102,6 |
1,7 |
Maj |
97,4 |
0,9 |
|
102,5 |
-0,1 |
Juni |
96,6 |
-0,8 |
|
103,4 |
0,9 |
Forhold mellem foreløbigt og endeligt beregnede månedlige prisændringer
Opgørelsen af ejendomssalg er som nævnt foretaget på baggrund af de handler, som er tinglyst. De foreløbige tal beregnes dermed på baggrund af et ufuldstændigt datamateriale, idet ikke alle handler er blevet tinglyst på beregningstidspunktet. Tallene betragtes som endelige otte måneder efter første offentliggørelse.
I tabellen nedenfor vises bias og afvigelse for de månedlige procentvise prisændringer, som der er mellem første offentliggørelse og de endelige tal. Tallene er beregnet for de seneste 12 måneder med endelige tal.
Bias og afvigelse. November 2013 - oktober 2014
|
Bias |
Afvigelse |
|
procentpoint |
|
Enfamiliehuse |
0,0 |
0,4 |
Ejerlejligheder |
0,1 |
0,5 |
Bias fortæller, om revisionerne i gennemsnit går i en bestemt retning. En positiv bias betyder, at prisændringerne er blevet revideret op ved den endelige opgørelse. Bias opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser i procentpoint.
Afvigelse fortæller noget om, hvor tæt den første offentliggørelse ligger på den endelige version. Desto større afvigelse, desto større er afvigelsen på første offentliggørelse. Afvigelsen opgøres som gennemsnittet af de månedlige afvigelser (absolutte værdier) i procentpoint.
Nyt fra Danmarks Statistik
2. september 2015 - Nr. 418
Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. september 2015
Kontakt
- Annette Nielsen, tlf. 39 17 34 38
- Jakob Holmgaard, tlf. 39 17 31 24
Kilder og metode
Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem den officielle ejendomsvurdering og den faktiske købesum. Metoden er nærmere beskrevet i statistikdokumentationen og på emnesiden.
Danmarks Statistik vil i løbet af 2022 igangsætte en undersøgelse, der har til formål at undersøge om den nuværende særlige beregningsmetode for de foreløbige prisudviklinger er den mest optimale at anvende ved at undersøge alternative metoder. I juli 2021 udgav Danmarks Statistik en analyse: Pålideligheden af de foreløbige tal for boligprisudviklingen. Af analysens hovedkonklusioner fremgik det blandt andet, hvilke størrelsesordener statistikkens revisioner kan forventes at have.