Gå til sidens indhold

Flere lønmodtagere i oktober

Beskæftigelse for lønmodtagere (md) oktober 2014

Der var 2.900 flere lønmodtagere i oktober 2014 end i måneden før, en stigning på 0,1 pct. Dermed var der 2.584.200 lønmodtagere i oktober, hvilket er mere end 40.000 flere end i foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen begyndte at stige. Alle tal i offentliggørelsen er foreløbige og er korrigeret for normale sæsonudsving.

Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret

Stigning i virksomheder og organisationer

I sektorgruppen virksomheder og organisationer steg antallet af lønmodtagere med 3.300 personer fra september til oktober 2014, svarende til 0,2 pct. Sektorgruppen omfatter den private sektor og offentlige virksomheder. Fra september til oktober var der et lille fald på 400 personer eller 0,1 pct. inden for offentlig forvaltning og service.

Personer med lønmodtagerjob efter sektor. Udvikling i forhold til måneden før, sæsonkorrigeret. 2014

Månedlig opgørelse af personer med lønmodtagerjob

Denne udgivelse viser antal personer med lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftigede. Alle lønmodtagere er medregnet, uanset om de arbejder på hel- eller deltid. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet. Endelig er lønmodtagere med bopæl uden for landet indbefattet i opgørelsen. En person, der kun har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling.

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2014

 

August

September

Oktober

Udvikling oktober

 

antal

udv. i pct. ift. md. før

I alt

2577308

2581385

2584242

0,1

Virksomheder og organisationer1

1749932

1753525

1756848

0,2

Offentlig forvaltning og service

827056

827526

827093

-0,1

Uoplyst sektor

320

334

302

..

1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion).

Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2014

 

August

September

Oktober

Udvikling oktober

 

antal

udv. i pct. ift. md. før

I alt

2577308

2581385

2584242

0,1

Landbrug, skovbrug og fiskeri

40409

40473

40377

-0,2

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

313371

314048

314876

0,3

Bygge og anlæg

138725

139267

140075

0,6

Handel og transport mv.

637881

638036

638283

0,0

Information og kommunikation mv.

95346

95812

95794

0,0

Finansiering og forsikring

79084

78938

78923

0,0

Ejendomshandel og udlejning

36289

36375

36435

0,2

Erhvervsservice

270455

271726

272610

0,3

Offentlig administration, undervisning og sundhed

856607

857299

857312

0,0

Kultur, fritid og anden service

108727

108944

109174

0,2

Uoplyst aktivitet

413

466

383

..

Nyt fra Danmarks Statistik

7. januar 2015 - Nr. 9

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. januar 2015

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation