Gå til sidens indhold

Danmark havde det højeste prisniveau i EU i 2022

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2022

Med et prisniveau på 49 pct. over EU gennemsnittet havde Danmark langt de højeste forbrugerpriser i EU i 2022. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2022 fandtes i Irland, der lå 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle lå mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle lå på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse.

Prisniveauindeks for husholdningernes forbrug. 2022*Kilde: www.statistikbanken.dk/ppp

Fødevarer er dyrest i Danmark og Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Danmark og Luxembourg i toppen inden for EU med et prisniveau på 21 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Malta og Irland, der lå hhv. 18 og 16 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Norge og Island havde endnu højere prisniveau på hhv. 64, 46 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 14 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Rumænien, Bulgarien og Polen billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2022 højest i Danmark og lå 33 pct. over EU gennemsnittet. Også her havde EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 57, 57 og 34 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien på 44 pct. under EU gennemsnittet, mens Bulgarien og Polen lå på hhv. 40 og 39 pct. under EU-gennemsnittet.

Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2022*



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 



Land

Privat
forbrug
 

Fødevarer og
drikkevarer
uden alkohol

BNP

 

 

EU-271  = 100

 

 

EU-271  = 100

EU-271

100

100

100

 

Malta

90

118

89

Euroområdet

106

105

105

 

Slovenien

89

100

85

 

 

 

 

 

Grækenland

88

107

82

Danmark

149

121

133

 

Portugal

88

103

84

Irland

142

116

119

 

Slovakiet

86

102

79

Luxembourg

137

121

131

 

Letland

85

106

80

Finland

126

114

124

 

Tjekkiet

84

97

81

Sverige

122

114

127

 

Litauen

79

99

75

Nederlandene

116

98

117

 

Kroatien

73

101

67

Belgien

115

104

112

 

Ungarn

68

90

65

Frankrig

111

107

109

 

Polen

61

73

61

Østrig

110

107

112

 

Rumænien

59

72

56

Tyskland

109

106

112

 

Bulgarien

58

87

60

Italien

101

104

96

 

 

 

 

 

Estland

98

107

90

 

Schweiz

175

164

157

Spanien

96

99

93

 

Island

162

143

157

Cypern

92

108

91

 

Norge

143

146

134

*Foreløbige tal.
1EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien.
Kilde: Eurostat

Hvad er købekraftpariteter?

Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger.

Nyt fra Danmarks Statistik

20. december 2023 - Nr. 440

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. december 2024

Kontakt

Kilder og metode

Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation