Gå til sidens indhold

Koncertåret 2022 tæt på niveauet før COVID-19

Livemusik 2022

Efter to år med COVID-19 præget af nedlukninger og forsamlingsforbud var koncertgæsterne tilbage foran scenen i 2022. Det samlede antal koncertgæster var 7,4 mio., hvilket er tæt på niveauet før COVID-19. Der var 8,2 mio. koncertgæster i 2019, hvilket faldt til under 3 mio. i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:437 og i Nyt fra Danmarks Statistik 2021:278. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden. Alle koncerter med offentlig adgang er omfattet, uanset om musikken spilles af et band, orkester eller soloartist og om koncerterne afholdes i koncertsale, multifunktionelle arenaer, operahuse, kirker, kulturhuse, spillesteder mv. Når antallet af koncertgæster i 2022 sammenlignes med 2019 var antallet af gæster for næsten alle arrangementstyper lavere i 2022. Landsdelsorkestrene og spillestederne havde det største relative fald i antallet af gæster.

Publikum til livemusikKilde: www.statistikbanken.dk/livmus01

Færre publikum og koncerter på landets spillesteder

Specielt for landets spillesteder så man et fald i antallet af publikum og koncerter. I 2019 havde de regionale spillesteder 700.000 gæster til 4.600 koncerter. I 2022 var der 530.000 gæster til 3.900 koncerter. Den samme tendens gjorde sig gældende for landets øvrige spillesteder, hvor der var 850.000 gæster til 6.900 koncerter i 2019, hvilket var faldet til 630.000 gæster til 4.400 koncerter i 2022. På spillestederne steg antallet af gæster pr. koncert fra 120 i 2019 til 140 i 2022. Omvendt faldt det gennemsnitlige antal af gæster til koncerterne på de regionale spillesteder fra 150 gæster pr. koncert i 2019 til 140 gæster pr. koncert i 2022.

Publikum for spillesteder og regionale spillestederKilde: www.statistikbanken.dk/livmus01

Landsdelsorkestrenes koncerter havde også færre gæster

Landsdelsorkestrene bestående af Odense-, Sønderjylland-, Aalborg- og Aarhus Symfoniorkester samt Copenhagen Phil havde i alt 165.000 gæster til 300 koncerter i 2022, hvilket var noget lavere end i 2019, hvor landsdelsorkestrene afholdt 400 koncerter med 244.000 gæster. Niveauet i 2022 var derfor 25 pct. lavere i antallet af koncerter og 32 pct. lavere målt i antallet af koncertgæster. Det gennemsnitlige antal koncertgæster faldt dermed fra 610 til 550.

Publikum for landsdelsorkestreKilde: www.statistikbanken.dk/livmus01

Bedre dækning af de små musikfestivaller

Mens antallet af koncertgæster endnu ikke er helt tilbage på niveauet før COVID-19 på spillestederne og for landsdelsorkestrene, ses der en mindre stigning i det samlede antal publikum til musikfestivaler. I 2022 var der 1.3 mio. gæster til landets musikfestivaller, hvilket var lidt højere end i 2019, hvor der var 1,2 mio. gæster. Noget af denne stigning skyldes en mere præcis registrering af arrangørtyper i datagrundlaget, heriblandt små musikfestivaller. Andelen af festivalgæster til de største festivaler med minimum 30.000 gæster udgjorde halvdelen af alle festivalgæsterne i 2022. Den tilsvarende andel var seks ud af ti før COVID-19.

Antallet af publikummer til musikfestivaler efter festivalens størrelse og tid

 

2019

2020

2021

2022

 

antal i tusinde

I alt

1.158

45

249

1.267

Under 200 personer

1

1

2

6

200 - 499 personer

6

2

5

13

500 - 999 personer

15

3

10

20

1.000 - 4.999 personer

54

12

98

135

5.000 - 9.999 personer

100

0

73

159

10.000 - 29.999 personer

256

27

62

312

30.000 personer og derover

726

0

0

623

Kilde: www.statistikbanken.dk/livmus01

Vi besøgte i gennemsnit færre koncerter i 2022 sammenlignet med 2019

En anden kilde til viden om deltagelse i koncerter er kulturvaneundersøgelsen, der er en stikprøvebaseret statistik, der beskriver danskernes kulturvaner. I modsætning til livemusik-statistikken, der opgør antallet af koncertgæster til det enkelte arrangement, belyser Kulturvaneundersøgelsen, hvor stor en andel af befolkningen der har været til koncert i løbet af de seneste tre måneder. En person, der har været til fem koncerter, vil derfor tælle som fem forskellige koncertgæster i livemusik statistikken, men kun som én person i Kulturvaneundersøgelsen. Kulturvaneundersøgelsen viser, at andelen af personer, der gik til live musik koncerter i 2022 var på samme niveau som i 2019. Sammenligningen af de to statistikker viser, at andelen af befolkningen, der gik til koncert, er uændret, men at den enkelte koncertgæst var til færre koncerter i 2022 ift. 2019.

Deltagelse i koncerter eller festivaler

Kilde: www.statistikbanken.dk/kvumk01

Nyt fra Danmarks Statistik

16. august 2023 - Nr. 283

Hent som PDF
Næste udgivelse: 12. september 2024

Kontakt

Kilder og metode

 af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos KODA i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation