Gå til sidens indhold

Mere end seks ud af ti familier råder over bil

Familiernes bilrådighed 1. januar 2023

Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 251.200 siden 2013. Dermed råder 62,0 pct. af familierne i dag over bil mod 59,2 pct. i 2013 og 62,6 pct. for et år siden. Mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 117.400 eller 9,2 pct. siden 2013, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 133.800 eller 31,1 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Hovedstadsområdet og de største byer har færre end 60 pct. af familierne bil. I Københavns Kommune er det mindre end 30 pct., mens det i Århus er mindre end 50 pct. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil.

Familiernes bilrådighed i kommunerne. 1. januar 2023Kilde: www.statistikbanken.dk/bil811

Familier med høj bilrådighed

Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):

De er parfamilier med børn. 89 pct. har bil i 2023.
De er topledere. 89 pct. af familierne har bil i 2022.
De har flest penge til forbrug. 87 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - har bil i 2022.
De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne har bil i 2022.
De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 77-81 pct. har bil i 2023.

Familier med lav bilrådighed

På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):

De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - har bil i 2022.
De er førtidspensionister. 38 pct. af familierne har bil i 2022.
De bor i etageboliger. 41 pct. af familierne har bil i 2022.
De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2023.
De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 42-48 pct. har bil i 2023.

Stor stigning i andelen af familier med flere biler

Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 564.100 mod 430.300 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 14,9 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Skanderborg og Favrskov har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?

Andelen af familier med flere biler, 1. januar 2023Kilde: www.statistikbanken.dk/bil811

Familiernes bilrådighed. 1. januar

 


Familier

Familier
med bil

Udvikling 2013-2023

 

I alt

I alt

 

I alt

1 bil

2+ biler

I alt

1 bil

2+ biler

 

 

Antal

 

Andel i pct.

pct.

Familier i hele landet, 2023

3166211

1963376

 

62,0

44,2

17,8

14,7

9,2

31,1

Familier i hele landet, 2013

2891119

1712173

 

59,2

44,3

14,9

 

 

 

2023

 

 

 

 

 

 

Udvikling 2018-2023

Hovedstaden og de store byer

1113319

487015

 

43,7

35,8

7,9

6,9

6,7

7,6

10-99.999 indbyggere

837060

547896

 

65,5

48,4

17,1

9,7

7,7

15,7

2-9.999 indbyggere

460581

343256

 

74,5

51,1

23,4

6,1

3,0

13,4

< 2.000 indbyggere og landdistrikter

755251

585209

 

77,5

47,7

29,8

2,4

-0,4

7,4

Enlige uden børn

1565091

634284

 

40,5

38,0

2,6

16,2

16,1

18,0

Enlige med børn

191199

121419

 

63,5

55,8

7,7

5,9

4,3

19,5

Par uden børn

802872

680854

 

84,8

54,8

30,0

3,3

-3,0

17,4

Par med børn

591772

526756

 

89,0

43,7

45,4

-0,8

-5,0

3,7

2022

 

 

 

 

 

 

Udvikling 2018-2022

Selvstændige i alt

107581

81357

 

75,6

47,7

27,9

2,1

-0,2

6,2

Lønmodtagere i alt

1664060

1244353

 

74,8

47,3

27,5

5,2

2,5

10,1

Arbejdsløse

39864

17626

 

44,2

37,1

7,1

26,4

22,8

49,0

Uden for arbejdsstyrken

1310403

613812

 

46,8

41,1

5,7

7,0

5,8

17,3

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil92, bil82 og bil90

Nyt fra Danmarks Statistik

3. juli 2023 - Nr. 242

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. juni 2025

Kontakt

Kilder og metode

En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation