Gå til sidens indhold

Uændret niveau for virksomhedernes it-udgifter

It-udgifter i virksomheder 2015

Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet 54,3 mia. kr. på it i 2015. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 1 pct. i forhold til 2014. Den største post, udgifter til it-serviceydelser, faldt med 3 pct. fra 2014 til 2015 og udgjorde 50 pct. af it-udgifterne. It-serviceydelser inkluderer bl.a. serviceaftaler, konsulentbistand, webhosting og telekommunikation. Udgifter til leje af it-udstyr var den mindste udgiftspost og udgjorde 4 pct. af de samlede it-udgifter i 2015.

Virksomhedernes it-udgifter. 2015

Stigning i køb af software

Software var den næststørste udgiftspost med en andel på 30 pct. af de samlede it-udgifter. Denne steg med 6 pct., dvs. fra 15,1 mia. kr. i 2014 til 16,1 mia. kr. i 2015. Software dækker over standardsoftware og kundespecifikt software, hvor standardsoftware udgjorde 59 pct. af udgiften til software.

Uændret gennemsnitsomkostning pr. medarbejder

De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat var 56.000 kr. i 2015. Der var store variationer mellem brancherne med hensyn til, hvor store udgifter virksomhederne i gennemsnit havde til it pr. fuldtidsansat.

Information og kommunikation havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat nemlig 122.000 kr. Det er fx computerprogrammering, produktion af film og videofilm samt udgivelse af bøger. Erhvervsservice og finans, mv. var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 95.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fultidsansat på 221.000 kr. Bygge og anlæg lå lavest med 14.000 kr. pr. fuldtidsansat.

Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it

Jo større virksomhed desto større var de samlede it-udgifter pr. fuldtidsansat typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 73.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 35.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 27.000 kr. på it pr. fuldtidsansat.

Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2015. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for de sidste 13 pct. Virksomheder med op til ni fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse.

It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2015

 

I alt

Branche

Fuldtidsansatte

 

 

Industri

 

Bygge og
anlæg
 

Handel og
transport,
mv.

Information
og kom-
munikation

Erhvervs-
service og
finans, mv.

10-49

 

50-99

 

100+

 

 

mio. kr.

It-udgifter i alt

54277

12453

1107

10822

8341

21553

7016

3975

43285

Hardware1

6171

1786

158

1349

1391

1486

928

511

4732

Standardsoftware2

9477

2937

212

1580

1401

3348

1127

656

7694

Kundespecifikt software3

6591

1257

54

1144

865

3270

694

460

5437

Øvrigt it-udstyr4

3000

321

104

552

596

1427

592

225

2182

It-serviceydelser

27021

5693

538

5879

3363

11547

3485

2028

21509

Leje

2017

458

41

318

725

476

191

95

1731

 

1.000kr.

It-udgifter pr. fuldtidsansat5

56

50

14

31

122

95

27

35

73

1 Computere, skærme, printere og netværksudstyr.
2 Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning.
3 Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov.

4 Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner).
5 Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk.

Fald i it-udgifter pr. medarbejder i små virksomheder

Fra 2014 til 2015 faldt it-udgifter pr. fuldtidsansat i små virksomheder med 10-49 ansatte med 7 pct. Samtidig steg it-udgifter pr. fuldtidsansat i mellemstore virksomheder med 6,6 pct. og i store virksomheder med 2 pct.

It-udgifter i virksomheder pr. fuldtidsansat

Fuldtidsansatte

2010

2011

2012

2013

2014

2015

 

1.000kr.

I alt

48,5

52,4

54,0

53,8

55,2

56,2

10-49

26,3

24,5

27,1

27,3

28,9

27,0

50-99

28,9

33,5

35,4

33,2

32,3

34,6

100+

63,4

69,6

69,4

69,9

71,6

73,1

Nyt fra Danmarks Statistik

31. maj 2017 - Nr. 229

Hent som PDF
Næste udgivelse: 16. maj 2018

Kontakt

Kilder og metode

Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året.

Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation