Gå til sidens indhold

Flere ansatte i danske datterselskaber i udlandet

Danske datterselskaber i udlandet 2013

I 2013 havde de knap 12.000 danske datterselskaber i udlandet 1,3 mio. ansatte. Det er en stigning på 7 pct. fra 2010, mens antallet af datterselskaber er uændret. Der er en betydelig dynamik i virksomhedernes måde at organisere sig på, som gør det vanskeligt at analysere ændringerne fra år til år. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Den bagvedliggende tendens for de virksomheder, der ikke har foretaget betydelige omstruktureringer, er et stadigt stigende antal ansatte i datterselskaberne uden for Danmark siden 2007.

Antal ansatte i danskkontrollerede datterselskaber i udlandet. 2007-2013

Stadigt flere ansatte i Asien

Som i de foregående år stiger antallet af ansatte i danske datterselskaber især i Asien. I 2013 steg antallet til 391.000 sammenholdt med 375.000 året før. 30 pct. af de ansatte i danske datterselskaber i udlandet var i 2013 beskæftiget i Asien. Her er det især inden for erhvervsservice, der bl.a. omfatter vagt- og sikkerhedstjeneste, ejendomsservice og rengøring, rådgivning samt forskning og udvikling, at antallet af ansatte er steget de senere år, så det nu nærmer sig 200.000 i den branche.

Flest ansatte i EU

Trods et mindre fald findes den betydeligste andel af de ansatte i danske datterselskaber i udlandet stadig i de ca. 7.300 danske datterselskaber i de andre EU-lande. I 2013 var andelen 43 pct. Størstedelen var ansat i EU-15, dvs. de lande, som var EU-medlemmer før udvidelsen i 2004.

Over halvdelen af de ansatte findes i blot ti lande

Storbritannien, Indien og Kina er de tre lande, som danske datterselskaber i udlandet i 2013 havde flest ansatte i. Herefter følger Tyskland, Sverige, Indonesien, USA, Thailand, Frankrig og Polen. Tilsammen var 53 pct. af samtlige ansatte i danske datterselskaber i udlandet, eller 689.200 personer, ansat i disse ti lande. Indien er det top-ti land, der er vokset mest og er halet kraftigt ind på Storbritannien, der traditionelt er det land i verden, danske datterselskaber har flest ansatte i. Antallet steg også betydeligt i Thailand, der i forhold til 2012 har overhalet Frankrig og Polen.

De ti største lande målt på ansatte i udenlandske datterselskaber

 

Ansatte

Andel af ansatte

 

2012

2013

2012

2013

 

personer

pct.

I alt

1280251

1296618

100

100

De ti største lande

683410

689177

53

53

Storbritannien

88406

89294

7

7

Indien

79330

86712

6

7

Kina

77802

76572

6

6

Tyskland

74497

75175

6

6

Sverige

73057

71359

6

6

Indonesien

67914

67316

5

5

USA

58038

60179

5

5

Thailand

52453

59179

4

5

Frankrig

56860

54143

4

4

Polen

55053

49248

4

4

Flest ansatte inden for erhvervsservice

36 pct. af de ansatte i danske datterselskaber i udlandet er beskæftiget inden for erhvervsservice. 27 pct. er ansat inden for industri mv. og 26 pct. inden for handel og transport mv. De to sidstnævnte branchegrupper har især bidraget til det stigende antal ansatte i det seneste år med 13.000 flere ansatte end året før.

Ansatte i udenlandske datterselskaber fordelt på lande- og branchegrupper

 

I alt

EU

Amerika

Asien

Øvrige lande

 

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

2012

2013

 

1.000 personer

I alt

1280

1297

572

563

172

181

375

391

162

162

Industri, råstofindvinding mv.

339

345

158

163

44

49

96

93

41

40

Handel og transport mv.

333

340

162

166

51

53

72

72

48

49

Erhvervsservice

461

461

171

155

61

61

181

196

48

49

Øvrige brancher

148

150

81

79

17

18

25

30

24

24

Anm.: Amerika: Nordamerika, Syd- og Mellemamerika. Øvrige lande: Europa uden for EU, Afrika, Oceanien.

Datterselskaber inden for industri vokser i EU

Inden for industri mv. er 47 pct. af de ansatte beskæftiget i datterselskaber inden for EU, og på et år steg antallet af ansatte inden for branchen med 5.000. I 2013 var der 96.000 ansatte i EU-15 og 67.000 i de lande, der er blevet medlemmer af EU siden 2004. I Nord-, Syd- og Mellemamerika steg antallet af ansatte inden for industri mv. fra 44.000 i 2012 til 49.000 i 2013, mens det faldt med 3.000 i Asien.

Nyt fra Danmarks Statistik

27. februar 2015 - Nr. 99

Hent som PDF
Næste udgivelse: 21. marts 2016

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation