Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1 - 10 af 244

    Søger du efter et navn?

    Danmarks Statistiks Navnebarometer viser, at 0 personer blev navngivet Igna i 2022.

    Der er i alt 2 personer i Danmark med fornavnet Igna i 2024. Se flere navne på Hvor mange hedder...

    NYT: Stort overskud igen på de offentlige finanser

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten relativt beskedne. Det blev imidlertid opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg mest med henholdsvis 27,4 mia. kr. og 30,0 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Indtægter fra pensionsafkastskatten i 2022 og 2023, Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 og 12,9 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 12,0 mia. kr. i forhold til 2022. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres b, enchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld i forbindelse med Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2024 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 39 17 35 29, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48247

    Nyt

    NYT: Resultatet for økologiske bedrifter steg igen i 2022

    Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2022

    Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2022, Ændret 06. november 2023 kl. 09:47, Der er ved en fejl i teksten sammenlignet med driftsresultat for konventionelle svinebedrifter efter ejeraflønning. Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter var retteligt steget med 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr. i 2022. Fejlen er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter var med 2,3 mio. kr. i gennemsnit 0,9 mio. kr. højere end i 2021 og det højeste nogensinde. Dermed fulgte resultaterne for de økologiske bedrifter den generelle tendens for landbruget i 2022. Stigningen i driftsresultatet dækker dog over store variationer imellem bedriftstyperne. Imens resultaterne for bedrifter med malkekvæg og planteavl steg, faldt de for bedrifter med svin og fjerkræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Store variationer i resultater efter bedriftstype, For bedrifter med malkekvæg steg det gennemsnitlige driftsresultat med 1,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens driftsresultatet for planteavlsbedrifter steg med knap 800.000 kr. til 1,3 mio. kr. For bedrifter med svin faldt driftsresultatet 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. og for fjerkræbedrifter faldt det 582.000 kr. til 1,2 mio. kr. Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 1,8 mio. kr. for økologiske bedrifter i 2022, hvilket er mere end en fordobling fra 880.000 kr. i 2021. Svinebedrifter var den eneste økologiske bedriftstype med negativt resultat efter ejeraflønning i 2022., Økologiske mælkeproducenter næsten fordoblede deres resultat fra 2021, Med et gennemsnitligt driftsresultat på 3,5 mio. kr. i 2022, oversteg årets resultat for økologiske malkekvægsbedrifter markant sidste års resultat på 1,8 mio. kr. I december 2022 toppede mælkeprisen på 5,04 kr. pr. liter mælk, hvilket var 43 pct. højere end året før, se , statistikbanken.dk/ANI71, . For økologiske bedrifter betød det en stigning i afregningsprisen på 0,94 øre til 4,39 kr. pr. kg. i gennemsnit over året. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der steg med 3,4 mio. kr. til 14,0 mio. kr. pr. bedrift fra 2021 til 2022, svarende til 31 pct. Samtidig steg driftsomkostningerne med 2,0 mio. kr. til 10,4 mio. kr., svarende til 23 pct. Udgifter til foder steg med 1,0 mio. kr. til 5,0 mio. kr., svarende til 25 pct. Resultatet for økologiske malkekvægsbedrifter blev overgået af konventionelle bedrifter med malkekvæg, som steg med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr. i gennemsnit i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, De største malkekvægsbedrifter trækker resultatet op, Det gennemsnitlige driftsresultat trækkes op af resultatet for bedrifter med mere end 200 køer, som udgjorde 41 pct. af populationen i 2022. 43 pct. af malkekvægsbedrifterne havde mellem 100 og 199 køer, mens 15 pct. havde under 100 køer i 2022. På tværs af størrelsesgrupper var driftsresultatet positivt i 2022, også efter ejeraflønning., Stort dyk i resultatet for økologiske svinebedrifter, Nedgangen i driftsresultatet for økologiske svinebedrifter på 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. i 2022 står i kontrast til stigningen i driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter på , 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr., i 2022. Det skyldes overvejende prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologiske slagtesvin faldt med 296 kr. til 2.114 kr. i 2022, samtidig med at den vejede afregningspris for slagtesvin samlet set steg med 11 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS31, . , Færre økologiske heltidsbedrifter, Fra 2021 til 2022 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 32 til 727 efter at have været stigende siden 2016. Faldet var størst for økologiske malkekvægs- og svinebedrifter med hhv. 5 pct. og 11 pct. ift. året før. Fra 2021 til 2022 steg den gennemsnitlige arealanvendelse på økologiske heltidsbedrifter med 20 ha til 259 ha. Samlet set faldt andelen af økologiske heltidslandbrug fra 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2021 til 9 pct. i 2022. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2022 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022,  , antal, Bedrifter, 364, 345, 56, 50, 54, 54, 192, 185, 759, 727,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 253, 287, 158, 192, 87, 68, 309, 311, 239, 259, Dyreenheder, antal, 359, 372, 186, 182, 179, 207, 10, 9, 210, 216,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Driftsresultat, 1, 847, 3, 515, 1, 968, 335, 1, 770, 1, 188, 514, 1, 313, 1, 364, 2, 272, - Bedste fjerdedel, 3, 990, 6, 886, 3, 278, .., 5, 118, 5, 288, 1, 821, 2, 353, 3, 411, 5, 528, - Dårligste fjerdedel, 507, 847, 619, -1, 662, 22, -1, 242, -473, 351, 27, 92, Driftsresultat efter ejeraflønning, 1, 312, 2, 956, 1, 472, -189, 1, 324, 788, 142, 942, 880, 1, 779, Nøgletal, Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,6, 6,5, 6,5, 1,9, 5,1, 2,2, 2,7, 4,3, 4,0, 5,0, Soliditetsgrad, 20,3, 23,4, 20,8, 22,6, 42,3, 53,4, 26,6, 32,3, 24,8, 30,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. oktober 2023 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2024, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 39 17 33 15, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 39 17 34 06, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 172 ud af en population på 1.518 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I statistikdokumentation findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EU¿s informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 218,25 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46757

    Nyt

    NYT: Priser på nybyggeri og renovering steg igen i 2023

    Producentprisindeks for byggeri 2023

    Producentprisindeks for byggeri 2023, Købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus steg med 9,7 pct. i 2023 sammenlignet med 2022. I samme periode steg prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme med 5,6 pct. Til sammenligning faldt prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse med 2,7 pct. i denne periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Prisen for nybyggede huse steg mere end byggeomkostningerne i 2023, Med denne offentliggørelse publiceres producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget, friliggende enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken adskiller sig fra Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger til arbejdsløn og materialer ved nybyggeri af boliger. Fra 2022 til 2023 steg omkostninger til nybyggeri af enfamiliehuse således med 4,4 pct., hvilket er 5,3 procentpoint lavere end den tilsvarende pris for et nybygget enfamiliehus. Det skal her nævnes, at prisindekset for nybyggeri benytter den perioden, hvor et hus står færdigbygget. Da købsprisen som regel aftales lang tid før huset står færdigt, kan der derfor forekomme "forsinkelse" i den reelle prisuvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg52, Prisstigninger i de første tre kvartaler af 2023, fald i fjerde, I de første tre kvartaler af 2023 var prisudviklingerne for nybyggeri af enfamiliehuse enslydende med stigninger på 2,2-2,6 pct. I fjerde kvartal faldt priserne derimod med 3,7 pct., hvilket er det første kvartalsvise fald siden første kvartal 2022. De årlige prisudviklinger voksede med mere end 10 pct. i årets første tre kvartaler, men steg blot med 3,3 pct. i fjerde kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse,  , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før,  ,  , pct., 4. kvt. 2023, 144,8, -3,7, 3,3, 3. kvt. 2023, 150,4, 2,2, 10,8, 2. kvt. 2023, 147,2, 2,6, 12,0, 1. kvt. 2023, 143,5, 2,4, 13,3, 4. kvt. 2022, 140,2, 3,2, 10,1, 3. kvt. 2022, 135,8, 3,3, 10,0, 2. kvt. 2022, 131,4, 3,7, 5,5, 1. kvt. 2022, 126,7, -0,5, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priserne på udførelse af håndværksopgaver steg overordnet set med 5,6 pct. i 2023 i forhold til 2022. Elinstallationsarbejde havde den største prisstigning på 6,2 pct., mens Bygningsfærdiggørelse havde den laveste stigning på 4,7 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 107,0, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, Elinstallation, 105,8, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, Vvs og blikkenslager, 107,2, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, Tømrer, 106,3, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, Bygningsfærdiggørelse, 105,5, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, Tagdækker, 106,7, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, Murer, 109,5, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7,  , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,2, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, Elinstallation, 2,1, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, Vvs og blikkenslager, 2,1, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, Tømrer, 2,4, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, Bygningsfærdiggørelse, 2,2, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, Tagdækker, 1,6, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, Murer, 2,9, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Nyt fra Danmarks Statistik, 4. april 2024 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2025, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 39 17 31 88, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/48290

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation