22.000 flere lønmodtagere i første halvår
Beskæftigelse for lønmodtagere (md) juni 2017
Antallet af lønmodtagere har været støt stigende siden foråret 2013, og i løbet af årets seks første måneder er der blevet 22.000 flere personer i lønmodtagerjob. Det svarer til en stigning på 0,8 pct. Stigningen er en smule lavere end den var i løbet af første halvår af 2016, hvor antallet af lønmodtagere steg med 26.100, svarende til 1,0 pct. I juni i år havde 2.697.200 personer et lønmodtagerjob, hvilket er 4.000 flere end i maj og svarer til en stigning på 0,1 pct. Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving.
Flere lønmodtagere i virksomheder og organisationer
Stigningen i første halvår af 2017 var inden for sektoren virksomheder og organisationer, der omfatter den private sektor og offentlige virksomheder. Der er i første halvår blevet 22.200 flere personer med et lønmodtagerjob. Det er 6.800 færre end i første halvår af 2016. Fra maj til juni steg antallet af lønmodtagere med 4.100 i virksomheder og organisationer, mens antallet af lønmodtagere faldt med 300 i offentlig forvaltning og service.
Tal for fuldtidsbeskæftigede i Statistikbanken
Samtidig med denne udgivelse offentliggøres de foreløbige tal for lønmodtagerbeskæftigelsen i andet kvartal i Statistikbanken med tal for både antal personer med lønmodtagerjob og antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i kvartalet.
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2017
| 
 | April | Maj | Juni | |
| 
 | antal | udvikling i pct. ift. md. før | ||
| I alt | 2689114 | 2693238 | 2697201 | 0,1 | 
| Virksomheder og organisationer1 | 1865793 | 1870057 | 1874199 | 0,2 | 
| Offentlig forvaltning og service | 823025 | 822889 | 822614 | 0,0 | 
| Uoplyst sektor | 296 | 292 | 389 | .. | 
| 1 Virksomheder og organisationer omfatter den private sektor og offentlige virk-somheder (offentlige selskaber og lignende med markedsmæssig produktion). | 
Personer med lønmodtagerjob fordelt efter branche, sæsonkorrigeret. 2017
| 
 | April | Maj | Juni | |
| 
 | antal | udvikling i pct. ift. md. før | ||
| I alt | 2689114 | 2693238 | 2697201 | 0,1 | 
| Landbrug, skovbrug og fiskeri | 41415 | 41681 | 42282 | 1,4 | 
| Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed | 325752 | 326043 | 326390 | 0,1 | 
| Bygge og anlæg | 154615 | 154872 | 155281 | 0,3 | 
| Handel og transport mv. | 673627 | 675373 | 676107 | 0,1 | 
| Information og kommunikation mv. | 103675 | 103870 | 104277 | 0,4 | 
| Finansiering og forsikring | 79263 | 79047 | 79117 | 0,1 | 
| Ejendomshandel og udlejning | 38640 | 38765 | 38799 | 0,1 | 
| Erhvervsservice | 295116 | 296019 | 296819 | 0,3 | 
| Offentlig administration, undervisning og sundhed | 862735 | 862772 | 863051 | 0,0 | 
| Kultur, fritid og anden service | 113981 | 114505 | 114688 | 0,2 | 
| Uoplyst aktivitet | 296 | 292 | 392 | .. | 
Nyt fra Danmarks Statistik
21. august 2017 - Nr. 331
                    Hent som PDF
                    Næste udgivelse: 21. september 2017
                
Kontakt
- Thomas Thorsen, tlf. 23 69 94 27
- Mads Housø Hansen, tlf. 24 43 40 61
Kilder og metode
Statistikken belyser udviklingen i antal personer med lønmodtagerjob fra måned til måned. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst.