Gå til sidens indhold

JOBLON

Langt navn

Lønbeløb i ansættelsesforholdet

Generel Beskrivelse

Løn i ansættelsesforholdet.

Variablen indeholder løn i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser inkl. den vigtigste novemberansættelse.

Detaljeret beskrivelse

Oplysningen om lønbeløbet stammer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter.

Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb (for uddybning af dette se variablen EJNOV (antal supplerende ej-november ansættelser) under emnegruppen beskæftigelse).

IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til 4, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBLON blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVLON (løn i november ansættelse). Denne indeholdt lønbeløb for novemberansættelser og variablen JOBLON er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser.

De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980.

De relevante populationer for JOBATP (atpbeløb fra oplysningsseddel) kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE.

Kommentar til tabel og graf. Udviklingen i lønbeløbet i ansættelsesforholdet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)".

Værdisæt

Der findes ingen værdisæt til denne variabel