Gå til sidens indhold

International Sourcing - Moving Business Functions Abroad

Publikationen tegner et billede af outsourcing i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Holland fra 2001 til 2006.

Hvad er outsourcing?
Outsourcing er hel eller delvis udflytning af forretningsaktiviteter (kerne- eller hjælpefunktioner), der i udgangspunktet udføres internt i virksomheden.

Outsourcing kan foregå til selskaber inden for samme koncern eller til andre (eksterne) virksomheder, der kan være lokaliseret i Danmark eller i udlandet.

Hver femte danske virksomhed outsourcer til udlandet
Det fremgår af publikationen, at Danmark er i front med outsourcing til udlandet.

19 pct. af de danske virksomheder med 50 ansatte eller derover har outsourcet til udlandet i perioden 2001-2006. Det tilsvarende tal for finske virksomheder er 16 pct., norske 14 pct., hollandske 14 pct. og svenske virksomheder 4 pct.

Publikationen kommer ind på bl.a.:

  • motiverende faktorer for sourcing
  • barrierer for sourcing
  • destinationer for outsourcing
  • tab af job
  • kernefunktioner (produktion mv.)
  • støttefunktioner (it, forskning og udvikling mv.)
  • forventninger til fremtidig international sourcing.

Læs konklusioner fra publikationen i Nyt fra Danmarks Statistik.

International undersøgelse
Den danske del af undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder, der repræsenterer næsten 60 pct. af den samlede beskæftigelse i de private byerhverv.

Undersøgelsen indgår i et større projekt i Økonomi- og Erhvervsministeriet om danske virksomheders outsourcing.

Undersøgelsen er samtidig en del af en fælles europæisk undersøgelse, der er medfinansieret af Eurostat og gennemført af 14 nationale statistikkontorer.

Danmarks Statistik har koordineret dels selve EU-undersøgelsen og dels den fælles publikation med de statistiske kontorer i Finland, Holland, Norge og Sverige.

Få flere oplysninger om undersøgelsen på www.dst.dk/globalisering.


International Sourcing - Moving Business Functions Abroad

Hent som pdf

Hele publikationen

Kolofon

International Sourcing - Moving Business Functions Abroad
Erhvervsliv
ISBN: 978-87-501-1695-0
Udgivet: 10. juni 2008 kl. 09:30
Antal sider: 89
Kontaktinfo:
Peter Bøegh
Telefon: 39 17 31 89

tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig