Gå til sidens indhold

Kriminalitet

Hvor mange lovovertrædelser anmeldes? Er danskerne bange for kriminalitet og hvor mange sidder i fængsel?

Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet.

Hvor mange lovovertrædelser anmeldes? Og hvor mange bliver dømt?

Årspublikationen "Kriminalitet" eller emnesiderne kan bruges som indgang til tabeller om hhv. anmeldte forbrydelser, ofre for forbrydelser, domme, dømte personer efter national oprindelse og tilbagefald til kriminalitet. Mere detaljerede tabeller kan hentes i Statistikbanken.

På Politiets hjemmeside kan du fx finde nøgletal for kriminalitet og politiets virksomhed. I Politiets statistiksystem kan du få statistik om anmeldelser, sigtelser, responstider og sagsbehandlingstider.

ROCKWOOL Fonden har i 2023 udgivet "Hvad vi ved om de dømte og deres kriminalitet". Bogen giver bl.a. en grundig gennemgang af udviklingen i kriminalitet, og hvem der er kriminelt aktive, samt en sammenligning med vores nabolande Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Har I noget om unges kriminalitet?

I årspublikationen "Kriminalitet" findes et afsnit om anmeldte unge under den kriminelle lavalder.

I Justitsministeriets rapport "Udviklingen i børne - og ungdomskriminalitet 2012-2021" (2022) er der tabeller om antal mistænkte eller sigtede personer i aldersgruppen 10-17 år, fordelt på kommuner og politikredse. Den hårde kerne af kriminelle unge beskrives i rapporterne "Ungdomskriminalitet - de mest kriminelle" (2017) og "Udviklingen i ungdomskriminalitet - de mest kriminelle" (2017).

I KL's rapport "Udsatte børn og unge - Nøgletal 2019" findes to nøgletal, dels tal om sigtelser for de 12-14-årige børn og unge, og dels et nøgletal om kriminalitet blandt unge 15-22-årige.

SFI (nu VIVE) har med undersøgelsen "På vej mod ungdomskriminalitet" (2016) set på hvilke faktorer i barndommen, der har betydning for risikoen for at blive kriminel som ung.

Bogen "Hvad vi ved om børn og deres opvækstvilkår" (2020) fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed indeholder et afsnit om social arv i kriminalitet.

Det Kriminalpræventive Råd har bl.a. udgivet rapporterne "Fra barndommens gade til cyberspace" (2017) og "Unges kriminelle adfærd på nettet" (2018) om børne- og ungdomskriminalitet.

Kriminalforsorgen laver årlig statistik over unge indsatte i arresthuse og fængsler.

Hvor mange bander og bandemedlemmer findes der i Danmark?

Det Kriminalpræventive Råd har samlet analyser og statistik om emnet på siden bander og rockere i tal. Rådet har ligeledes fået lavet en undersøgelse af danskernes opfattelse og holdning til rocker- og bandekriminalitet i og udenfor udsatte boligområder: "Rockere og bander i Danmark og udsatte boligområder" (2021).

Rigspolitiet  udgiver også en årlig rapport om Rocker- og bandesituationen

Justitsministeriet har i årene 2011-2017 udgivet rapporter vedr. rockere og andre bander. Se de respektive år under punktet Justitsministeriets forskningsrapporter.

Hvor mange sidder i fængsel?

Hos Kriminalforsorgen kan du finde oplysninger om antallet af indsatte i arrester og fængsler.

Hos Anklagemyndigheden findes en rapport om antallet af  personer, der er fængslet i isolation. Også Justitsministeriet har rapporter om isolationsfængsling. Se de respektive år under punktet Justitsministeriets forskningsrapporter.

Er danskerne bange for kriminalitet?

I forbindelse med undersøgelsen om livskvalitet er der også spørgsmål om tryghed i nærområdet og  tillid til politiet. Svarene kan fordeles på bl.a. område, køn, alder, indkomst og uddannelse i de tabeller i Statistikbanken, der omhandler ”Livskvalitet efter tryghed og anerkendelse” (2015). 

Politiets tryghedsundersøgelse måler borgernes tryghed og tillid til politiet. Ligesom Justitsministeriets Forskningskontor har udgivet "Tryghed og tillid til politi og retssystem. Danmark i forhold til andre europæiske lande" (2021).

TrygFondens årlige Tryghedsmåling indeholder også et kapitel om personlig sikkerhed. 

Hvor mange er udsat for vold, partnervold, indbrud, identitetstyveri osv.?

Statens Institut for Folkesundhed har i 2022 udgivet rapporten "Vold og overgreb i Danmark 2021 : Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2005, 2010, 2017 og 2021". Rapporten beskæftiger sig både med psykisk og fysisk vold, partnervold samt seksuelle overgreb.

Justitsministeriet udgiver rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet". Se de respektive år under Justitsministeriets forskningsrapporter.

Ministeriet har også udgivet en undersøgelse om omfanget og karakteren af stalking (2018).

VIVE har ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser i 2012, 2016 og 2020 undersøgt omfanget af partnervold. Resultaterne kan læses i rapporten "Partnervold i Danmark 2020" (2022).

Det Kriminalpræventive Råd har udgivet en lang række publikationer og rapporter om vold, udsathed for vold, hadforbrydelser, indbrud, knivsager osv. Her findes også rapporter om omfanget af it-kriminalitet bl.a. identitetstyveri og misbrug af betalingskort.

Hadforbrydelser kortlægges hvert år af Rigspolitiet.

[Denne side er senest revideret november 2023]

Kontakt

Informations­service og Bibliotek

Hvad har andre spurgt om?

Spørgsmålstegn

I løbet af 2023 besvarede vi ca. 3.800 forespørgsler.

Læs svarene på de oftest stillede spørgsmål