Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Bibliotekets samlinger

Danmarks Statistiks Biblioteks historiske bogsamling

Vidste du, at i kælderen under Danmarks Statistik findes fortegnelser over Grønlands eksport af "enhjørningehorn" i 1782 - for ikke at tale om sjældne statistikker fra 1930ernes Baltikum? Hele dette tal-skattekammer er også tilgængeligt for dig - uanset om du er forsker, studerende, journalist eller almindeligt interesseret borger.

Baggrund
Biblioteket i Danmarks Statistik blev grundlagt og åbnede for offentligheden i 1850, men dets samlinger er videreført fra det gamle Rentekammerbibliotek, og det kan derfor strække sin historie tilbage til slutningen af 1700tallet.

Indhold
Udover at være i besiddelse af en komplet samling af det materiale, der er produceret af Danmarks Statistik, har biblioteket i kraft af udvekslingsaftaler med andre nationers biblioteker en righoldig samling af udenlandsk historisk statistik. Det betyder, at i vores magasiner finder du hundrede år gamle statistikårbøger fra lande som Frankrig, Tyskland, Ægypten og Venezuela.

Tilgængelighed
En stor del af det gamle materiale er ikke online tilgængeligt, men informationsspecialisterne er parate til at hjælpe dig med at finde frem til det, du søger.
Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde også muligt at låne dem med hjem. Vi skal dog have besked en dag i forvejen, så vi kan finde publikationerne frem.

Digitaliserede publikationer
Det er Danmarks Statistiks ambition at digitalisere alle de ældre udgivelser og tabelværker udgivet af Danmarks Statistik. Læs mere om arbejdet med den historiske statistik.

I takt med at det ældre materiale bliver digitaliseret, publiceres det sammen med Danmarks Statistiks øvrige digitale publikationer

Statistisk Årbog fra 1896 og frem til nyeste udgave er allerede tilgængelig i pdf-format.

Desuden er der link til de digitaliserede publikationer fra Informationsservice og Biblioteks katalog


 

bib@dst.dk
39 17 30 30   Telefonen er åben mandag - fredag 12-15
Besøg efter aftale.

Ansvarlig for siden

Informations­service og Bibliotek