Flest mænd får handicapydelser for sociale problemer
Omsorg for voksne med handicap 4. kvt. 2016
Mænd udgør 54 pct. af modtagerne af handicapydelser. Af de personer, som har et socialt problem, er hele 63 pct. mænd. Sociale problemer dækker bl.a. misbrug og hjemløshed. Sindslidelse er den eneste målgruppe, hvor kvinderne udgør den største andel med 53 pct.
Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse
I absolutte tal tildeles størstedelen af de handicaprelaterede ydelser personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). Opgørelsen er baseret på 25.586 personer i 43 kommuner, som i fjerde kvartal 2016 modtog en handicaprelateret ydelse.
Om statistikken
Danmarks Statistiks handicapdokumetation dækker nu perioden fra fjerde kvartal 2013 til og med fjerde kvartal 2016. Næsten halvdelen af landets kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden. Handicapdokumentationen er et forløbsregister, som indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter Lov om Social Service (Serviceloven). Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap.
Flest får socialpædagogisk støtte
Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den mest udbredte type handicapydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse.
Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler
|
2015 |
2016 |
|||||
|
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
1. kvt. |
2. kvt. |
3. kvt. |
4. kvt. |
|
antal |
||||||
Ydelser i alt |
34090 |
34314 |
34546 |
34723 |
35074 |
35324 |
35595 |
Aktivitets- og samværsydelse |
5552 |
5602 |
5583 |
5580 |
5574 |
5611 |
5644 |
Praktisk hjælp |
6 |
7 |
8 |
9 |
9 |
11 |
12 |
Socialpædagogisk støtte |
15178 |
15375 |
15546 |
15699 |
16037 |
16186 |
16394 |
Afløsning |
6 |
6 |
7 |
8 |
8 |
9 |
10 |
Borgerstyret personlig assistance |
590 |
591 |
595 |
600 |
601 |
605 |
606 |
Kontaktpersonordning for døvblinde |
95 |
97 |
99 |
102 |
103 |
104 |
101 |
Ledsageordning |
2990 |
3041 |
3075 |
3086 |
3098 |
3130 |
3145 |
Psykologisk behandling |
35 |
37 |
44 |
43 |
39 |
40 |
39 |
Speciallægelig behandling |
13 |
14 |
13 |
13 |
14 |
14 |
15 |
Terapi |
21 |
16 |
18 |
18 |
18 |
17 |
16 |
Beskyttet beskæftigelsesydelse |
3068 |
2970 |
2964 |
2991 |
2981 |
2991 |
2984 |
Dagaflastning |
54 |
57 |
57 |
58 |
61 |
66 |
68 |
Længerevarende ophold |
3592 |
3588 |
3584 |
3594 |
3605 |
3722 |
3727 |
Midlertidigt ophold |
2696 |
2720 |
2756 |
2721 |
2727 |
2622 |
2642 |
Døgnaflastning |
79 |
78 |
84 |
86 |
84 |
85 |
85 |
Personlig hjælp og pleje |
114 |
114 |
113 |
115 |
116 |
111 |
106 |
Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 43 kommuner. |
Se også tal på kommunekortene
De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort:
Nyt fra Danmarks Statistik
28. marts 2017 - Nr. 127
Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2017
Kontakt
- Vibeke Nordrum, tlf. 24 94 35 52
Kilder og metode
Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i statistik-dokumentationen.