Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Tre ud af ti AKU-ledige søger deltidsarbejde

Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2016

I 2016 angav 26 pct. af de beskæftigede i alderen 15-64 år at være beskæftigede på deltid. Det svarer til 711.000 personer. Ser man udelukkende på gruppen af beskæftigede studerende, var det 91 pct., der arbejdede på deltid, mens der blandt gruppen af øvrige beskæftigede (eksklusive studerende) var 18 pct., der arbejdede på deltid. Samtidig ønskede 31 pct. af de AKU-ledige deltidsarbejde i 2016. En stor del af forklaringen på den store andel AKU-ledige, der søgte deltidsarbejde frem for fuldtidsarbejde, er, at de ledige studerende i 2016 udgjorde 27 pct. af den samlede gruppe af AKU-ledige. For de studerende AKU-ledige var det 77 pct., der søgte deltidsarbejde, mens det for de øvrige AKU-ledige (eksklusive studerende) var 14 pct., der søgte arbejde på deltid.

Graf: Beskæftigede, der er ansat på deltid samt AKU-ledige, der søger deltidsarbejde. 2016

Særligt studerende søger deltidsarbejde

I 2016 var 186.000 personer AKU-ledige, hvilket er en stigning på 6.000 personer i forhold til året før. Ledighedsprocenten på 6,3 pct. var dog den samme som i 2015. De AKU-ledige, der søgte fuldtidsarbejde, angav langt overvejende at være arbejdsløse, når der blev spurgt ind til deres hovedbeskæftigelse, men cirka 10 pct. af gruppen var studerende, der ønskede beskæftigelse på fuldtid. Omvendt udgjorde studerende størstedelen af de AKU-ledige, der søgte deltidsbeskæftigelse, idet knap 70 pct. af de AKU-ledige, der søgte deltidsbeskæftigelse, var studerende.

Tilknytning til arbejdsmarkedet

 

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

 

1.000 personer

15-64-årige

3608

3618

3620

3615

3613

3616

3628

3645

3670

I arbejdsstyrken

2911

2904

2874

2866

2842

2826

2833

2860

2934

Beskæftigede

2810

2727

2656

2645

2623

2624

2641

2680

2748

Fuldtid

2150

2048

1984

1987

1977

1983

1996

2022

2037

Deltid

660

679

672

658

646

640

646

658

711

AKU-ledige

101

177

218

221

218

202

191

180

186

Søger fuldtid

73

135

165

164

162

150

142

137

129

Søger deltid

29

42

53

56

56

52

50

44

57

Uden for arbejdsstyrken

697

714

747

749

771

791

795

785

736

Ønsker arbejde

135

149

161

189

178

182

203

176

303

Ønsker ikke arbejde

562

566

585

560

594

609

592

609

432

Anm.: Der er brud i data mellem 2015 og 2016. Se mere under afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse'.

Hvem er de AKU-ledige?

Nedenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem den registerbaserede bruttoledighed og AKU-ledigheden. En sammenkobling af de to kilder viser, at der i 2016 var 99.000 personer, der var registrerede som jobklare dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere og 28.000 jobklare aktiverede i den erhvervsaktive alder. Af de personer, der ikke var registrerede som ledige i den registerbaserede bruttoledighed, var 653.000 personer studerende ifølge AKU. Den resterende del af befolkningen i alderen 15-64 år bestod af 2.890.000 personer, hvoraf 2.400.000 var beskæftigede, og 490.000 var ubeskæftigede ifølge AKU. De fleste af disse ubeskæftigede var enten førtidspensionister, efterlønsmodtagere, langtidssyge eller personer, der opfattede sig som arbejdsløse.

De grønne bokse i bunden af diagrammet udgør sammenlagt de 186.000 personer, der i 2016 opfyldte kriterierne for at være AKU-ledige. Dvs. at de ikke var beskæftigede, at de aktivt havde søgt arbejde, og at de havde mulighed for at påbegynde et nyt arbejde. Af disse modtog 67.000 personer dagpenge eller kontanthjælp i den uge, de blev spurgt til, og 12.000 personer var i aktivering. Derudover var der 50.000 AKU-ledige, der også var studerende, og de resterende 56.000 AKU-ledige var hverken registreret ledige eller studerende. Dette indebærer, at mere end halvdelen af de AKU-ledige i 2016 ikke indgår i bruttoledigheden.

Graf: Afgrænsning af AKU-ledigheden. 2016

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af Arbejdskraftundersøgelsen. Dataindsamlingen blev varetaget af en ny organisation, og svarprocenten var væsentlig lavere end tidligere. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet Databrud i AKU fra 2016, hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Ledigheden følger den normale udvikling på et aggregeret niveau, men der ser ud til at være et brud i underserierne af de ledige. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent.

Nyt fra Danmarks Statistik

23. februar 2017 - Nr. 74

Hent som PDF
Næste udgivelse: 22. februar 2018

Kontakt

Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Kilder og metode

Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på www.dst.dk/aku-eurostat.
Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på www.dst.dk/ledighed.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation

Anden information