Industriproduktionen stagnerede i 1. halvår 2017
Industriens produktion og omsætning juni 2017
Den samlede industriproduktion var i juni 3,7 pct. lavere end i maj. Fra april til maj gik produktionen frem med 3,4 pct., mens den faldt 4,1 pct. fra marts til april. Udviklingen i produktionsindekset udviste i første halvår 2017 en flad tendens med udsving omkring indeks 124. I andet kvartal faldt produktionen med 0,5 pct. sammenlignet med første kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving og prisudvikling. I faktiske tal steg industriproduktionen 2,7 pct. fra juni 2016 til juni 2017.
Maskinindustri og medicinalindustri trak produktion og omsætning ned i juni
Der var størst produktionsfald i de to branchegrupper, der vægter næst- og tredjemest i beregningen af det samlede produktionsindeks: maskinindustri og medicinalindustri. I juni faldt produktionen i medicinalindustri med 11,6 pct., mens produktionen i maskinindustri faldt med 6,8 pct.
Sammenlignes udviklingen i produktionsindekset med omsætningsindekset, ses der for sektoren investeringsgodeindustri et produktionsfald på 5,0 pct. i juni, mens omsætningen faldt med 1,5 pct. Maskinindustri indgår med størst vægt i både produktions- og omsætningsindekset for sektoren investeringsgodeindustri. Produktionen i sektoren fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, hvori medicinalindustri indgår med størst vægt i begge indeks, faldt i juni med 4,9 pct, mens omsætningen i samme sektor kun faldt 1,4 pct.
Der kan være flere årsager til, at produktion og omsætning udvikler sig forskelligt: Beregningen af produktionsindekset inkluderer virksomhedernes lagerændring fra sidste måned, der korrigeres for prisudvikling, og de enkelte brancher vægtes med deres andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010. I omsætningsindekset vægtes brancherne med deres omsætningsandel i basisåret 2010. Det betyder for eksempel, at medicinalindustri vægter med 7,1 pct. i det samlede omsætningsindeks og med 13,1 pct. i beregningen af produktionsindekset, fordi det er en branchegruppe med relativ høj værditilvækst pr. omsat krone. Udviklingen i denne branchegruppe har derfor større betydning for den samlede produktion end for den samlede omsætning.
Revisioner af seneste offentliggjorte tal
Den samlede industriproduktion faldt 4,1 pct. i april og steg 3,4 pct. i maj. Udviklingen i produktionen er nedjusteret med 0,5 procentpoint for april og opjusteret med 1,4 procentpoint for maj. Revisionen i maj skyldes især, at der er indkommet enkelte større rettelser i oplysningerne fra virksomhederne.
Industriens produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. Juni 2017
|
|
Investerings- |
Mellemprodukt- |
Fremstilling af |
Fremstilling af |
Industri |
|||||
|
|
Apr. |
Juni |
Apr. |
Juni |
Apr. |
Juni |
Apr. |
Juni |
Apr. |
Juni |
|
|
procentvis ændring i forhold til foregående tre måneder/måned |
|||||||||
Produktionsindeks1 |
I alt |
-3,1 |
-5,0 |
-0,4 |
-0,8 |
1,3 |
-4,7 |
1,9 |
-4,9 |
-0,5 |
-3,7 |
Omsætning2 |
I alt |
1,9 |
-1,5 |
-0,3 |
-0,8 |
1,6 |
-1,3 |
1,2 |
-1,4 |
0,6 |
-1,4 |
|
Eksport |
4,5 |
-0,4 |
3,5 |
7,0 |
-0,3 |
-7,3 |
0,8 |
-1,6 |
2,1 |
0,4 |
|
Hjemme |
-5,1 |
-5,0 |
-3,8 |
-8,1 |
3,4 |
4,7 |
2,2 |
-0,8 |
-2,2 |
-4,7 |
|
|
vægte produktionsindeks |
|||||||||
Vægte3 |
|
|
30,3 |
|
29,0 |
|
3,7 |
|
36,5 |
|
100,0 |
1 I faste priser. |
3 Vægtene er et udtryk for de enkelte sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010. |
Industriens produktion, sæsonkorrigeret. Juni 2017
|
|
2017 |
Jan-mar./ |
Maj/ |
|||||
|
Vægte1 |
Jan. |
Feb. |
Mar. |
Apr. |
Maj. |
Juni |
|
|
|
|
indeks 2010 = 100 |
ændring i pct. |
||||||
Industri |
100,0 |
122,5 |
123,5 |
128,1 |
122,8 |
127,0 |
122,3 |
-0,5 |
-3,7 |
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri |
17,5 |
100,7 |
99,9 |
101,7 |
98,4 |
103,1 |
103,1 |
0,8 |
0,0 |
Tekstil- og læderindustri |
1,4 |
78,2 |
84,1 |
92,7 |
81,6 |
82,5 |
76,0 |
-5,8 |
-7,9 |
Træ- og papirindustri, trykkerier |
5,3 |
86,4 |
86,7 |
87,4 |
87,7 |
88,6 |
90,3 |
2,3 |
1,9 |
Kemisk industri og olieraffinaderier mv. |
6,4 |
143,6 |
143,2 |
146,4 |
145,2 |
147,3 |
141,7 |
0,2 |
-3,8 |
Medicinalindustri |
13,1 |
142,4 |
144,1 |
159,6 |
160,1 |
158,6 |
140,2 |
2,9 |
-11,6 |
Plast-, glas- og betonindustri |
8,6 |
110,2 |
105,7 |
108,6 |
104,6 |
105,5 |
105,8 |
-2,7 |
0,3 |
Metalindustri |
9,2 |
119,9 |
119,8 |
118,3 |
121,2 |
116,6 |
121,1 |
0,3 |
3,9 |
Elektronikindustri |
6,4 |
122,8 |
114,7 |
134,1 |
124,1 |
126,5 |
124,4 |
0,9 |
-1,7 |
Fremstilling af elektrisk udstyr |
3,3 |
119,7 |
112,1 |
123,1 |
117,5 |
124,4 |
117,8 |
1,4 |
-5,3 |
Maskinindustri |
16,5 |
138,7 |
143,4 |
144,5 |
128,7 |
142,8 |
133,1 |
-5,2 |
-6,8 |
Transportmiddelindustri |
1,9 |
103,3 |
97,8 |
102,8 |
97,8 |
103,2 |
96,5 |
-2,1 |
-6,5 |
Møbler og anden industri mv. |
10,4 |
136,1 |
149,0 |
147,8 |
138,7 |
147,9 |
144,6 |
-0,4 |
-2,2 |
Investeringsgodeindustri |
30,3 |
128,5 |
134,7 |
136,8 |
124,9 |
134,7 |
128,0 |
-3,1 |
-5,0 |
Mellemproduktindustri |
29,0 |
119,1 |
116,9 |
121,2 |
119,5 |
118,5 |
117,6 |
-0,4 |
-0,8 |
Fremstilling af varige forbrugsgoder |
3,7 |
92,7 |
93,3 |
91,5 |
92,6 |
96,5 |
92,0 |
1,3 |
-4,7 |
Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder |
36,5 |
121,5 |
120,8 |
128,2 |
125,9 |
128,9 |
122,6 |
1,9 |
-4,9 |
Industri ekskl. medicinalindustri |
|
119,5 |
120,4 |
123,3 |
117,2 |
122,3 |
119,6 |
-1,1 |
-2,2 |
Industri ekskl. fremst. af motorer, vindmøller og pumper |
|
119,8 |
120,1 |
125,0 |
121,6 |
124,7 |
120,8 |
0,6 |
-3,1 |
1 Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers relative andel af værditilvæksten i den samlede industri i 2010. |
Nyt fra Danmarks Statistik
7. august 2017 - Nr. 313
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. september 2017
Kontakt
- Mathias Dybdahl Bluhme, tlf. 40 22 56 37
- Inger Hansen, tlf. 40 23 78 84
Kilder og metode
Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen om industriens produktion og omsætning. Se også emnesiden Industriens produktion og omsætning. Brancherne i industrien er grupperet i fire grupper. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital fx maskiner. Mellemprodukter er materialer, som andre erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer, tøj og medicin.