Import af økologisk frugt og grønt stiger meget
Udenrigshandel med økologiske varer 2015
Den danske eksport af økologiske varer steg mærkbart med 15 pct. fra 2014 til 2015 men kunne dog ikke følge med importen, som steg med 24 pct. Det er især frugt og grøntsager samt foder, som importeres. En nærliggende årsag til importstigningen er de seneste års kraftige vækst i hjemmemarkedet, hvor fx detailhandelens salg steg med 12 pct. fra 2014 til 2015 (se Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2015).
Stigende eksport af modermælkserstatning
Stigningen i eksporten af økologiske varer skyldes især gruppen Andre næringsmidler, som bl.a. udgøres af modermælkserstatning. Den er steget fra 96 mio. kr. i 2014 til 267 mio. kr. i 2015, hvilket er tæt på en tredobling. Omvendt er eksporten af mejeriprodukter og æg faldet med 144 mio. kr. i perioden, hvoraf eksporten til Tyskland tegner sig for størstedelen af faldet.
Eksporten af frugt og grøntsager er steget 34 pct. fra 210 mio. kr. til 282 mio. kr. 2015, men ligger stadig væsentligt under importen på 792 mio. kr. Den samlede eksport til Færøerne og Grønland overstiger for første gang 20 mio., hvilket svarer til ca. 200 kr. pr. indbygger.
Økologiens andel af fødevareeksporten
Som noget nyt er den danske eksport af økologiske varer opgjort til 1,7 pct. af den samlede eksport af tilsvarende varer (føde- og drikkevarer samt foder). Den danske import af økologiske varer udgør 3 pct. af den samlede import af tilsvarende varer.
Det er i begge tilfælde en lavere andel end fx detailhandelens salg, hvor økologiske varer udgjorde 8,4 pct. af det samlede salg i 2015. Hjemmemarkedet for fødevarer synes derfor at spille en stor rolle for økologien.
Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper
|
Import |
Eksport |
||||
|
2013 |
2014 |
2015* |
2013 |
2014 |
2015* |
|
mio. kr. |
|||||
I alt |
1786,5 |
1940,5 |
2399,4 |
1532,3 |
1720,6 |
1982,6 |
Levende dyr |
- |
- |
- |
0,3 |
0,1 |
- |
Kød og kødvarer |
23,0 |
41,1 |
48,9 |
171,9 |
205,1 |
246,9 |
Mejeriprodukter og æg |
60,2 |
90,2 |
93,8 |
849,5 |
878,1 |
733,8 |
Fisk, krebsdyr og bløddyr |
8,3 |
7,2 |
7,3 |
18,1 |
20,1 |
25,9 |
Korn og kornvarer |
302,5 |
308,0 |
325,4 |
53,3 |
78,5 |
112,5 |
Frugt og grøntsager |
606,4 |
588,3 |
792,0 |
119,7 |
209,7 |
281,9 |
Sukker, sukkerprodukter og honning |
128,9 |
135,5 |
172,1 |
44,2 |
49,9 |
66,5 |
Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier |
113,1 |
182,5 |
195,7 |
29,7 |
38,4 |
43,8 |
Foderstoffer (undt. umalet korn) |
226,4 |
211,2 |
293,6 |
48,7 |
61,8 |
89,5 |
Andre næringsmidler1 |
74,9 |
110,8 |
126,8 |
129,1 |
96,2 |
266,8 |
Drikkevarer |
103,7 |
80,8 |
148,0 |
14,5 |
17,2 |
34,7 |
Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd) |
75,9 |
113,4 |
93,2 |
17,3 |
28,6 |
34,8 |
Planter og frø |
22,9 |
16,4 |
19,2 |
29,0 |
23,2 |
30,2 |
Animalske olier og fedtstoffer |
1,1 |
3,0 |
4,3 |
0,8 |
0,9 |
1,6 |
Vegetabilske olier og fedtstoffer |
36,5 |
49,2 |
74,1 |
3,1 |
7,4 |
12,8 |
Bearbejdede olier |
0,9 |
0,9 |
1,4 |
0,1 |
0,1 |
0,2 |
Kemiske materialer og produkter |
1,8 |
2,0 |
3,4 |
3,4 |
5,4 |
0,8 |
* Foreløbige tal. |
1 Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, tørmælk m.m. |
Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder
|
Import |
|
|
Eksport |
||||
|
2013 |
2014 |
2015* |
|
|
2013 |
2014 |
2015* |
|
mio. kr. |
|
|
mio. kr. |
||||
I alt |
1786,5 |
1940,5 |
2399,4 |
|
I alt |
1532,6 |
1720,7 |
1982,6 |
EU-28 |
1421,1 |
1573,6 |
2013,1 |
|
EU-28 |
1338,8 |
1501,5 |
1556,6 |
Heraf: |
|
|
|
|
Heraf: |
|
|
|
Tyskland |
355,8 |
360,0 |
483,8 |
|
Tyskland |
797,7 |
819,5 |
758,5 |
Nederlandene |
334,2 |
341,2 |
429,5 |
|
Sverige |
206,9 |
294,8 |
397,2 |
Italien |
246,1 |
262,0 |
412,1 |
|
Frankrig1 |
95,9 |
118,3 |
132,6 |
Sverige |
125,7 |
168,8 |
186,5 |
|
Nederlandene |
100,9 |
100,0 |
115,6 |
Øvrige Europa |
29,5 |
23,6 |
21,8 |
|
Øvrige Europa |
68,9 |
86,6 |
122,7 |
Afrika |
12,0 |
9,4 |
19,5 |
|
Afrika |
0,0 |
0,0 |
0,3 |
Amerika |
107,5 |
109,7 |
112,7 |
|
Amerika |
15,4 |
20,3 |
25,0 |
Asien |
215,0 |
210,9 |
213,7 |
|
Asien |
91,0 |
83,8 |
262,5 |
|
|
|
|
|
Heraf: |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kina |
87,4 |
71,0 |
239,6 |
Oceanien |
1,4 |
13,2 |
18,5 |
|
Oceanien |
18,4 |
28,3 |
15,6 |
* Foreløbige tal. |
1 Inklusive Monaco. |
Nyt fra Danmarks Statistik
7. december 2016 - Nr. 512
Hent som PDF
Næste udgivelse: 7. december 2017
Kontakt
- Martin Lundø, tlf. 51 46 15 12
- Ditte Puk Andersen, tlf. 40 43 41 97
Kilder og metode
Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen.