Gå til sidens indhold

Positiv konjunkturudvikling i industri og byggeri

Konjunkturbarometer for erhvervene juni 2017

Den sammensatte konjunkturindikator for industrien udvikler sig positivt fra minus 6 i maj til 2 i juni. Især produktionsforventningerne trækker op. Indikatoren for bygge og anlæg stiger fra minus 5 til minus 2. Her er det især ordrebeholdningen, som trækker fremgangen. Med denne Nyt fra Danmarks Statistik er der premiere på én offentliggørelse, som afløser de hidtidige fire selvstændige konjunkturbarometre for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel. Blandt nye tiltag findes en fælles tillidsindikator beregnet ud fra erhvervs- og forbrugerforventninger. Mængden af data i Statistikbanken er uændret.

Sammensat konjunkturindikator for industri samt bygge og anlæg, sæsonkorrigeret

Faldende udvikling i detailhandlen

Den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen er faldet i juni måned og fortsætter den nedadgående tendens. Indikatoren for serviceerhvervene har ligget stabilt mellem 7 og 10 i første halvdel af 2017.

Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og detailhandel, m/u sæsonkorrigering

Mangel på arbejdskraft er fortsat en produktionsbegrænsning

Især serviceerhverv men også bygge og anlæg har mangel på arbejdskraft. Niveauerne er nogenlunde uændrede sammenlignet med sidste år. I bygge og anlæg registrerer virksomhederne stadig mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning. Vægtet efter størrelse, målt på beskæftigelsen, er der i juni tale om 22 pct. af virksomhederne mod 21 pct. i juni 2016. For serviceerhverv er det 13 pct. Tallet var også 13 pct. i juni 2016. Inden for industrien er manglen på arbejdskraft mere begrænset. Seneste kvartalstal målt i april viste 6 pct. mod 4 pct. i april sidste år.

Beskæftigelsesforventninger går i forskellige retninger

De sæsonkorrigerede beskæftigelsesforventninger for erhvervene vises herunder. Der ses en forskelligartet udvikling det seneste år. Bygge og anlæg er steget moderat og ligger positivt med nettotallet 11. Industrien er steget markant og ligger på 19 i juni. I samme periode er detailhandlen faldet til nul. Generelt afspejler udviklingen i beskæftigelsesforventningerne samme udvikling som de sammensatte konjunkturindikatorer vist ovenfor. Dog har serviceerhverv svagt faldende beskæftigelsesforventninger, hvor deres sammensatte konjunkturindikator har ligget ret stabilt positivt. I juni ligger beskæftigelsesforventningerne på minus 3.

Beskæftigelsesforventninger for de fire erhverv, sæsonkorrigeret

Fælles tillidsindikatorerne bøjer af efter markant opgang sidst i 2016

EU-kommissionen beregner løbende den såkaldte Economic Sentiment Indicator (ESI), som indikerer udviklingen i landenes bruttonationalprodukt, BNP. Det er en fællesindikator baseret på en sammenvejning af de basisindikatorer, der indgår i de sammensatte indikatorer for konjunkturbarometrene samt forbrugerforventningerne.

Ud fra de samme konjunkturundersøgelser, men med et andet udvalg af basisindikatorer, beregner Danmarks Statistik en tillidsindikator for Danmark. Den er sammenholdt med ovenfor nævnte ESI-indikator for EU og vigtige samhandelslande. Læs mere i slutningen under Særlige forhold ved denne offentliggørelse.

Tillidsindikatoren for Danmark lå i 2016 lavere end for EU og nabolandene, men den steg kraftigt over vinteren og kom på niveau med EU og Tyskland i februar 2017 for derefter igen at bøje nedad. Indikatorværdien er steget fra 0,61 i maj til 0,71 i juni, men der er stadig en nedadgående tendens for første halvår 2017. Storbritannien, der faldt markant gennem 2014 og 2015, steg i andet halvår 2016 og i begyndelsen af 2017, men er også begyndt at falde de seneste måneder. Sverige markerer sig med en kraftig stigning i andet halvår 2016 og ligger på et højere niveau end de øvrige lande i første del af 2017.

Tillidsindikator. Konjunkturudvikling i Danmark og europæiske samhandelslande

Konjunkturudviklingen bredt

På Danmarks Statistiks hjemmeside Konjunkturudviklingen ses oversigt over seneste måneds eller kvartals konjunkturtal. Samme sted findes trafiklystabellen, som grafisk viser en oversigt over udvalgte konjunkturindikatorers udvikling (konkurser, hotelovernatninger, vareimport, godstransport etc.) markeret med grøn og rød farve. For de seneste tre måneder ses der en neutral til positiv udvikling.

Sammensatte konjunkturindikatorer og komponenter

Tabellen viser udviklingen i de fire sammensatte konjunkturindikatorer samt udviklingen i deres underkomponenter.

Sammensat konjunkturindikator og komponenter, sæsonkorrigeret (s.k.) hvor angivet

 

 

2016

2017

 

 

Jun.

Jan.

Feb.

Mar.

Apr.

Maj

Jun.

Industri

Sammensat (s.k.)

-2

-4

-2

-1

1

-6

2

 

Produktionsforventning (s.k.)

16

21

21

17

19

5

20

 

Ordrebeholdning

-13

-22

-17

-10

-7

-12

-8

 

Færdigvarelagre

9

10

11

9

9

10

5

Bygge og anlæg

Sammensat (s.k.)

-9

-5

-4

-4

-6

-5

-2

 

Beskæftigelsesforventning (s.k.)

4

11

10

8

9

9

11

 

Ordrebeholdning (s.k.)

-22

-20

-17

-15

-20

-19

-14

Servicveerhverv

Sammensat (s.k.)

6

10

7

7

7

10

9

 

Faktisk omsætning (s.k.)

5

10

5

6

6

9

12

 

Forventet omsætning (s.k.)

7

10

10

7

10

13

9

 

Faktisk forretningssituation (s.k.)

6

10

6

7

6

9

7

Deatilhandel

Sammensat

13

1

3

0

9

3

2

 

Faktisk omsætning

19

11

6

0

6

9

12

 

Forventet omsætning

32

7

15

13

37

16

8

 

Lagerbeholdning

11

15

13

14

15

15

14

Anm.: De sammensatte konjunkturindikatorer er beregnet som simpelt gennemsnit af de 2 eller 3 underindikatorer. Lagerbeholdninger regnes med omvendt fortegn, idet for store lagre anses som ugunstigt.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Sammenlægning af fire selvstændige konjunktur-Nyt'er

Denne Nyt fra Danmarks Statistik introducerer en sammenlægning af de hidtidige fire selvstændige offentliggørelser for hhv. industri, service, bygge og anlæg samt detailhandel. Sammenlægningen sker kun i forbindelse med nyhedsbrevet, så de enkelte konjunkturbarometerundersøgelser forløber individuelt som hidtil. Der vil være øget fokus på sammenligning med øvrige EU-lande og på temaanalyser. Der henvises til statistikbankens tabeller for grundliggende data, dog kan ikke alle data p.t. genfindes i tabeller. Det gælder udglattede og visse sæsonkorrigerede tal samt tillidsindikatoren. Kommentarer og forslag til kontaktpersonerne er velkomne.

Tillidsindikator baseret på EU's Economic Sentiment Indikator

En fælles tillidsindikator for Danmark sammenlignes med såkaldte Economic Sentiment Indicators (ESI) for EU og Danmarks vigtigste EU-samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Storbritannien.

ESI beregnes af EU-kommissionen (DG ECFIN) på baggrund af de enkelte landes konjunkturbarometerundersøgelser med henblik på at indikere udviklingen i landenes og EU's samlede bruttonationalprodukt (BNP).

ESI-indikatoren er et vægtet gennemsnit af de basis-indikatorer, som indgår i de sammensatte indikatorer for industri (40 pct.), bygge og anlæg (5 pct.), serviceerhverv (30 pct.), detailhandel (5 pct.) og forbrugerforventninger (20 pct.). Pga. sammenlægningerne på tværs af undersøgelser er data standardiseret. Det vil sige, at de enkelte tidsserier er justeret således, at middelværdien er nul, og 68 pct. af værdierne ligger imellem ±1, mens 95 pct. ligger mellem ±2. I EU's beregningsmetode er resultatet af formidlingsmæssige grunde ganget med 10 og tillagt 100. Dette er ikke sket i herværende bearbejdede udgave, hvorfor indikatorværdierne altså typisk ligger mellem ±2.

Specielt til konstruktionen af den danske tillidsindikator er anvendt et andet udvalg af basis-indikatorer, som giver et resultat, der har en god korrelation med nationalregnskabets data for produktion (tre kvartaler fremskudt) og for BNP (to kvartaler fremskudt). I dokumentet Tillidsindikator findes en mere detaljeret beskrivelse af metode, basisindikatorer og resultater samt korrelationsanalyse.

Nye tal for juni er foreløbig kun beregnet for Danmark, mens tal for øvrige EU-lande publiceres dags dato i nyhedsbrevet ESI - Economic Sentiment Indicator.

Nyt fra Danmarks Statistik

29. juni 2017 - Nr. 277

Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. juli 2017

Kontakt

Kilder og metode

Metoden er beskrevet i statistikdokumentationerne for de respektive konjunkturbarometre. Kun tidsserier, der udviser en klar sæsoneffekt, er korrigeret for sæsonudsving. Nettotal udtrykker forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative forventninger.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation