Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indvandrere uden dansk uddannelse har ofte videregående uddannelse i forvejen (Rettet 12. september 2017)

42,7 procent af indvandrere mellem 25 og 64 år uden dansk uddannelse var allerede i besiddelse af en videregående uddannelse, da de kom til Danmark. Til sammenligning har 38,1 procent af alle 25 til 64-årige med dansk uddannelse gennemført en videregående uddannelse.

6. september 2017 kl. 15:00

11. september 2017: Der er desværre fejl i tal i tekstafsnit og tilhørende tabeller. Rettelser er markeret med rødt.

indvandreres medbragte uddannelse01En ny spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik ser på indvandrernes medbragte uddannelse. Sammenholdt med eksisterende data viser undersøgelsen, at 17,3 procent af indvandrerne uden dansk uddannelse har medbragt en lang videregående uddannelse (LVU), mens 2,6 procent har medbragt en Ph.D. 

Blandt personer med dansk uddannelse har 10,8 procent en lang videregående uddannelse og 0,9 procent har en Ph.D.

Blandt personer med dansk uddannelse udgør mellemlange videregående uddannelser til gengæld en større andel: 20,6 procent. Blandt indvandrerne har 16,3 procent medbragt en mellemlang videregående uddannelse som deres højst fuldførte uddannelse.

Nationaliteter med mange højtuddannede

Kigger man på de ti lande, hvorfra flest personer er indvandret, vil man se, at særligt mænd fra Pakistan, Iran og Tyskland og kvinder fra Tyskland, Iran og Polen har medbragt en uddannelse på højt niveau.

Nationalitet Mænd m. medbragt LVU i pct. Kvinder m. medbragt LVU i pct. Mænd m. medbragt Ph.D. i pct. Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct. Antal mænd i alt Antal kvinder i alt
Iransk
22,2 20,5 3,4 3,2 3.368 2.538
Pakistansk 29,8 12,2 2,8 0,7 3.564 3.488
Polsk 9,1 20,7 1,2 1,9 13.861 8.928
Tysk 24,2 28,9 8,7 4,9 5.250 4.529
Rumænsk 7,9 14,1 1,9 2,8 8.251 4.939

Eksempelvis har 29,8 procent af de pakistanske mænd medbragt en lang videregående uddannelse og 2,8 procent har medbragt en Ph.D., mens 8,7 procent af de tyske mænd har medbragt en Ph.D.

Også en relativt stor del af de tyske kvinder har medbragt en Ph.D., nemlig 4,9 procent. For de iranske kvinder er andelen 3,2 procent og blandt de rumænske kvinder har 2,8 procent en Ph.D. som medbragt uddannelse.

Blandt de tyske, iranske og polske kvinder har henholdsvis 28,9 procent, 20,5 procent og 20,7 procent medbragt en lang videregående uddannelse.

Ser man på de rumænske indvandreres medbragte uddannelsesniveau, så har en mindre andel af både mænd og kvinder en lang videregående uddannelse: Henholdsvis 7,9 og 14,1 procent.

Markant lønforskel trods sammenligneligt uddannelses­niveau

Indvandrere med medbragt uddannelse har altså i højere grad lange videregående uddannelser og Ph.d.-uddannelser end personer med dansk uddannelse.

Til gengæld er deres gennemsnitlige timeløn markant lavere. En indvandrer med Ph.D. har i gennemsnit en timeløn på 308 kr., mens en person med dansk Ph.D.-uddannelse i gennemsnit har 369 kr. timelønnen for en indvandrer med medbragt Ph.D. er dermed knap 17 procent lavere i gennemsnit end for en person med dansk Ph.D.-uddannelse. 

indvandreres medbragte uddannelse02
For personer med lang videregående uddannelse er lønforskellen endnu mere markant. Har man en dansk lang videregående uddannelse vil den gennemsnitlige timeløn være knap 330 kr. Er man indvandrer og har medbragt en lang videregående uddannelse, er timeløn i gennemsnit godt 264 kr. Det er næsten 66 kr. lavere, hvilket svarer til 20 procent mindre.

For både personer med lange videregående uddannelser og Ph.D. er det vigtig at være opmærksom på, at alderen - og dermed sandsynligvis også antallet af år på arbejdsmarkedet - er lavere blandt indvandrere med medbragt uddannelse end blandt personer med en dansk uddannelse. Det må antages være en del af forklaringen på lønforskellen, da anciennitet på arbejdsmarkedet har betydning for lønnen.

Oplysningerne om medbragt uddannelse er behæftet med en større usikkerhed end oplysninger om dansk uddannelse, hvilket gør, at estimatet for timelønnen er mere usikkert for personer med medbragt uddannelse end for personer med dansk uddannelse. Du kan læse mere om hvordan oplysningerne om medbragt uddannelse er indsamlet nederst.

Store andele af indvandrere får ingen uddannelse efter grundskolen

Blandt alle indvandrere – både dem med dansk uddannelse og dem uden dansk uddannelse – er der overordnet set en højere frekvens af personer med lang videregående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse. Men tallene dækker over store forskelle fordelt på nationaliteterne.

Når man ser på de ti hyppigst forekommende nationaliteter blandt personer, der er indvandret til Danmark, ser man, at især tre nationaliteter har særligt store andele personer, som ikke har fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken før eller efter de kom til Danmark.

Nationalitet  Mænd uden fuldført uddannelse efter grundskolen - hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct.  Kvinder uden fuldført uddannelse efter grundskolen – hverken medbragt eller dansk uddannelse i pct.   Antal mænd i alt Antal kvinder i alt
Syrisk
68,3 62,8 9.204 5.856
Tyrkisk 51,5 53,8 14.548 13.369
Libanesisk 35,9 44,3 6.139 5.173
Samles personerne med medbragt og/eller dansk uddannelse, så har 68,3 procent af mændene og 62,8 procent af kvinderne fra Syrien en grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau.

For tyrkiske mænd og kvinder er disse andele 51,5 og 53,8 procent, mens det for libanesiske mænd og kvinder er henholdsvis 35,9 og 44,3 procent.

Blandt disse nationaliteter er der derfor også relativt få indvandrere, der har medbragt en lang videregående uddannelse eller en Ph.D.

 

Nationalitet  Mænd m. medbragt LVU i pct. Kvinder m. medbragt LVU i pct. Mænd m. medbragt Ph.D. i pct. Kvinder m. medbragt Ph.D. i pct. Antal mænd i alt Antal kvinder i alt
Syrisk
2,4 1,7 0,8 0,7 8.431 5.405
Tyrkisk 4,3 2,2 0,5 0,4 8.606 7.695
Libanesisk 7,2 3,2 0,4 0,2 2.978 2.998

Om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen er at skabe et mere fuldstændigt billede af de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark i dag med fokus på formel uddannelse. Hensigten har været at indsamle data for medbragt uddannelse for alle, der er indvandret til Danmark siden 2004, som fortsat befinder sig i landet, og som ikke har fuldført eller er i gang med en formel uddannelse i Danmark pr. 30. juni 2016, og som på indvandringstidspunktet var mellem 15-65 år.

Information om medbragt uddannelse er dels sket via et nyudviklet spørgeskema indsamlet henholdsvis på danske sprogskoler og via digital post (e-Boks), dels gennem en supplerende indsamling af eksisterende uddannelsesoplysninger registreret hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

På baggrund af de tilgængelige registerinformationer er uddannelsesniveauet søgt beregnet for de indvandrere, der ikke er opnået besvarelser for i undersøgelsen, for på den måde at give et kvalificeret uddannelsesskøn for den resterende del af populationen.

Hvis du har spørgsmål til opgørelsen er du velkommen til at kontakte Johanne Snog Gillesberg på mail jsg@dst.dk eller telefon 39 17 31 25.

Seneste artikler

17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste
7. november 2017 Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger