Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Hvis der var 1.000 kr. i "skattekisten", hvor kom de så fra?

Debat om skat: Skattesatserne har været et varmt emne i dansk politik i det meste af 2017. Men hvor kommer skattekronerne egentlig fra? Danmarks Statistik analyserer her en tusindkroneseddel fra skattekisten, som den så ud i 2016.

29. august 2017 kl. 7:30

Skat

Hvis man tog 1.000 kr. op af skattekisten, så ville 531 kr. og 71 øre stamme fra personlige indkomstskatter, som dermed udgør størstedelen af de penge, der ryger ned i skattekisten.

Den næststørste sum kommer fra de to omsætningsafgifter: Moms og lønsumsafgift. Tilsammen beløber de sig til 213 kr. og 63 øre. Lønsumsafgiften, der typisk kommer fra virksomheder med momsfri aktiviteter, er med sine 8 kr. og 45 øre relativt beskeden sammenlignet med de 205 kr. og 19 øre, staten får ind i momsafgift.

 

Registreringsafgift for en 20'er

Afgifter af specielle varer, specielle transaktioner og specielle tjenester udgør den tredjestørste gruppe af skatter. Hvis man tog 1.000 kr. op ad skattekisten, så ville tilsammen 95 kr. og 84 øre således stamme fra disse tre afgifter.

De tre specielle afgifter omfatter blandt andet registreringsafgift af motorkøretøjer, som alene udgør 20 kr. og 22 øre for hver gang 1.000 kr. lander i skattekisten.

Udover de tre specielle afgifter findes bl.a. en række afgifter på motorkøretøjer så som vægtafgifter, vejbenyttelsesafgift og miljøbidrag af biler. Tilsammen udgør disse afgifter på motorkøretøjer 11 kr. 87 øre.

 

Medielicens på størrelse med arveafgiften

For hver gang indholdet i skattekisten vokser med 1.000 kr., så kommer de 58 kr. og 44 øre fra selskabsskat mv. Pensionsafkastskat ville svare til 36 kr. og 30 øre, og ejendomsskatter ville i alt løbe op i 29 kr. og 57 øre.

Væsentlig mindre er både medielicensen og arveafgiften, der er omtrent lige store. Førstnævnte udgør 4 kr. og 59 øre ud af 1.000 skattekroner, mens sidstnævnte udgør 4 kr. og 41 kr.

Alle beløbene i artiklen stammer fra 2016 og er sat i forhold til skatter og afgifter på 1.000 kr. I 2016 røg der 1.000 kr. i skattekisten hele 961.652.179 gange – eller det der svarer til knap 962 milliarder kr.
 

Hvis der var 1.000 kr. i ”skattekisten,” hvor kom de så fra?

Skatter og afgifter Kroner
Personlige indkomstskatter 531,71
Moms og lønsumsafgift 213,63
Afgifter af specielle varer, transaktioner og tjenester 95,84
 Selskabsskat mv.  58,44
 Pensionsafkastskat  36,30
 Ejendomsskatter  29,57
 Afgift på motorkøretøjer  11,87
 Andre arbejdsmarkedsbidrag fra arbejdsgivere  6,14
 Medielicens  4,59
 Afgift af arv og gave  4,41
 Told og importafgifter  3,19
 Andre produktionsskatter i alt  1,53
 Indtægter fra spillemonopoler  1,39
 Obligatoriske bidrag til sociale ordninger i alt  1,24
 Diverse afgifter  0,16
 I alt  1.000

Seneste artikler

21. november 2017 Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste