Cookies

Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

OK

Mere om cookies

Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København.

Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr.

I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats.

Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk.

Boligers markedsværdi

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden.

I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382).

Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr.

Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark

For yderligere information:
Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18
Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62

De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:

Gentofte 5.164
København
1.644
Frederiksberg 1.456
Rudersdal 1.382
Aarhus 821
Hørsholm 588
Lyngby-Taarbæk 412
Helsingør 277
Fredensborg 189
Gribskov 141

De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:
Albertslund
Assens
Bornholm
Brønderslev
Fanø
Faxe
Guldborgsund
Jammerbugt
Langeland
Lemvig
Lolland
Læsø
Morsø
Nordfyns
Ringsted
Samsø
Sorø
Struer
Thisted
Tønder
Vejen
Vesthimmerlands

 Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner

Region Hovedstad 11.512
Region Midtjylland
1.056
Region Syddanmark 353
Region Sjælland 278
Region Nordjylland

105

 
Tidligere artikler
27. marts 2017 Flere databedragerier stiller krav til brugernes it-sikkerhed
23. marts 2017 Meget affald får nyt liv
23. marts 2017 FAKTA: Fire tal om olie og gas i Nordsøen
22. marts 2017 De fleste er tilfredse med det offentliges digitale selvbetjening
17. marts 2017 Antallet af SU-modtagere steg 52 procent fra 2008 til 2015
16. marts 2017 Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt
15. marts 2017 Kommunerne har skåret 36.500 fuldtids­ansatte siden 2010
14. marts 2017 Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug
13. marts 2017 Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi
7. marts 2017 100 år med kvinde­kampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt