Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Indkomsten steg fire gange mere i toppen end i bunden

Siden år 2000 har dem med de højeste indkomster haft en fire gange større årlig indkomststigning end dem med de laveste indkomster.

18. august 2015 kl. 9:00

Den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har i gennemsnit haft en årlig indkomststigning på 1,9 pct., mens indkomsten hos den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt. Det viser temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2015, som udkommer i dag. Tallene er opgjort i årlig stigning i ækvivaleret disponibel indkomst efter skat, hvilket betyder, at indkomsten for en enlig kan sammenlignes med indkomsten for en stor familie.

Gennemsnitlig årlig stigning i ækvivaleret familieindkomst i forskellige indkomstgrupper. 2000-2013

 Gennemsnitlig årlig stigning

”Udviklingen er markant, men ikke overraskende,” siger Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for velfærdskommissionen.

”Det følger en international trend de seneste 10-20 år, hvor indkomstfordelingen er blevet mere ulige i mange OECD-lande. Det er som en harmonika, der bliver trukket ud, men især i toppen, hvor de mest velstående løber fra resten. I nogle lande har der endda været et fald i indkomst for de lavest placerede.”

Da perioden dækker hen over den økonomiske krise, har der været store forskelle på indkomstudviklingen i løbet af de 13 år, både inden for og imellem grupperne. 

”Selvfølgelig er det påvirket af krisen, idet nogle har haft stigende formuer og tabt penge på fx aktier, da krisen kom. Men den større spredning er en trend, som har at gøre med mere end finanskrise,” siger Torben M. Andersen og uddyber:

”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet.  Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn.”

Stigende indkomstulighed – i Danmark og internationalt

I årene op til krisen steg indkomstuligheden målt med ginikoefficienten, der bruges internationalt som en målestok for ulighed. I starten af den økonomiske krise faldt indkomstuligheden i Danmark kortvarigt. Faldet skyldes primært et kraftigt fald i formueindkomsterne hos de rigeste under krisen. Men efterfølgende er uligheden steget igen.

Ginikoefficient. 2000-2013

Ginikoefficient 

En stigende ulighed kan have nogle samfundsmæssige konsekvenser ifølge Torben M. Andersen:

”Meget tyder på, at ikke alle har de samme løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels betyde, at vi som samfund ikke udnytter tingene bedst muligt, dels kan det mindske sammenhængskraften i samfundet og være med til at give spændinger”.

På trods af den stigende ulighed i det danske samfund, er vi stadig blandt de lande, der har den laveste ginikoefficient, påpeger Torben M. Andersen.

Seneste artikler

13. juni 2017 Forældre vælger privatskole på grund af ry, værdi­grundlag og fagligt niveau - samt utilfredshed med folkeskolen
2. juni 2017 Faldende værdi af restancerne til SKAT øger det offentlige underskud
4. maj 2017 Kommuner langt fra storbyerne har typisk lavest anlægsudgifter per indbygger
3. maj 2017 OPDATERET: Boliger der beskattes efter højeste sats ligger primært omkring hovedstaden
28. april 2017 Danske fædre langt fra EU-kommissionens forslag om fire måneders barsel til mænd
27. april 2017 Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom
25. april 2017 Her ligger landets ældste og nyeste sommerhuse
20. april 2017 Vareeksport­en udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig
12. april 2017 KORT: Andelen af grundskole­elever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner
12. april 2017 Fakta: De fleste sommerhuse handles i andet kvartal - men prisen er højest i tredje