Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Markant stigning i antal unge på offentlig forsørgelse

Perioden med finanskrise har sendt antallet af borgere i Danmark på offentlig forsørgelse i vejret. De unge er klart hårdest ramt.

15. august 2013 kl. 15:00

Unge mellem 18 og 27 år er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye udgivelse Statistisk Tiårsoversigt 2013. Mens det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i perioden fra 2007 til 2012 er steget med 38.000 eller 5 pct., er antallet af unge, der forsørges af det offentlige, steget med hele 31.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU ikke medregnet.

”De unge er typisk hårdere ramt på beskæftigelsen, når vi rammer økonomiske kriser. Det har vi set tilbage i historien i Danmark. Når tiderne er dårlige, så går jobomsætningen ned, og så får de unge sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Frederik I. Pedersen, som er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han understreger, at en stigning på 12 pct. i antallet af unge mellem 18 og 27 år i perioden også spiller ind, men dog langtfra forklarer hele stigningen.

”En anden forklaring kan være, at der ikke er så stor afgang fra det danske arbejdsmarked for de ældre generationer, som vi har været vant til at se. Det er for mig meget bemærkelsesværdigt, at den eneste aldersgruppe, som har øget beskæftigelsen gennem krisen, er folk på 60 år og opefter. Så det kan også være en forklaring: at der simpelthen er blevet mindre plads til de unge, fordi de ældre udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”



Video: Hør Frederik I. Pedersens vurdering af, hvorfor de unge ender på kontanthjælp.



Mange flere unge kontanthjælpsmodtagere

Fra 2009 til 2012 har der været et fald fra 70 pct. til 60 pct. i andelen af unge på 18-27 år, som er i beskæftigelse, og i løbet af perioden 2007-2012, som Danmarks Statistiks undersøgelse sætter fokus på, har der især været en stigning i andelen af unge på kontanthjælp. De unge ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 udgjorde sidste år 28 pct. af det samlede ikke-aktiverede på kontanthjælp inden for disse matchgrupper. Fem år tidligere var deres andel 21 pct. For det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg de unges andel fra 24 pct. til 30 pct. i perioden. Stigningen skyldes ikke mindst unge, som satsede – og tabte – da finanskrisen pludselig satte ind.

”Historisk set har de unge en overhyppighed på kontanthjælp. Det hænger sammen med, at unge i mindre grad end de ældre generationer forsikrer sig mod arbejdsløshed. Specielt op til krisen var der færre og færre unge, der valgte at forsikre sig mod arbejdsløshed. Det betyder, hvis man mister jobbet eller ikke kan få et job, så kan man ikke få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis man så skal have en offentlig ydelse, vil det ofte være kontanthjælp. Så det er en af forklaringerne,” siger Frederik I. Pedersen, som dog også mener, der har været en ændring i sammensætningen af unge kontanthjælpsmodtagere:

Unge* på offentlig forsørgelse**:
2007: 61.000 unge
2012: 92.000 unge

Unges* andel af det samlede antal ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3:
2007: 21 pct.
2012: 28 pct.

Unges* andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere:
2007: 24 pct.
2012: 30 pct.

Beskæftigelsesfrekvens blandt unge*:
2009: 70 pct.
2012: 60 pct.

*Med unge menes i denne artikel personer mellem 18 og 27 år.
**Unge på SU er ikke medregnet i disse tal

”Gennem krisen er der blevet flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men stigningen har især været markant for de unge. I dag står næsten syv ud af ti unge på kontanthjælp ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Mens det var gode tider, var vi nede på omkring 55 pct. Og den stigning har været meget overraskende, og det er et godt spørgsmål, hvad den dækker over. En forklaring kan jo være, at kommunerne i dag matchkategoriserer anderledes, end de gjorde, da tiderne var gode. At man simpelthen matchkategoriserer efter sandsynligheden for at få et arbejde. En person, som i 2007 ville blive kategoriseret som arbejdsmarkedsparat, ville måske i dag blive kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparat.”

Ledighed sætter unge bag i køen
For de unge, der kommer på offentlig forsørgelse, har det i første omgang nogle økonomiske konsekvenser, idet deres indkomst generelt er lavere end ved at være i job eller på dagpenge, men også på længere sigt har det ofte negative følgevirkninger:

”De unge, som starter deres arbejdsmarkedskarriere med at være langvarigt på kontanthjælp, får det fremadrettet sværere på arbejdsmarkedet. Når de kommer på arbejdsmarkedet, er de på et lavere lønniveau end dem, som ikke er startet deres arbejdsmarkedskarriere med at være arbejdsløse. Det skyldes selvfølgelig, at de, når de er færdige med deres uddannelse, ikke får brugt de kompetencer, de har. Så dels ruster kompetencerne, dels bliver de unge overhalet af nye generationer, som kommer med helt friske kompetencer. Så det kan have nogle meget langvarige effekter at starte sin arbejdsmarkedskarriere med arbejdsløshed,” siger Frederik I. Pedersen og uddyber:

”Det betyder, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver svagere. Der er simpelthen en oversandsynlighed for, at man vil være på overførselsindkomst. Og kommer man ind på arbejdsmarkedet, så er det til en noget lavere løn end tilsvarende personer fra samme årgang, som ikke har startet karrieren i arbejdsløsheden.”

Få gang i væksten
Det kan altså have konsekvenser for de unge at ryge på offentlig forsørgelse, når de ellers har tænkt sig at skulle ud og have et fuldtidsjob og tjene rigtige penge, og der skal ifølge Frederik I. Pedersen gøres noget aktivt, hvis de unge skal ud af kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet.

”Det altafgørende er jo at få gang i de danske konjunkturer igen. At få gang i vores vækst og vores beskæftigelse og få et pres på arbejdsmarkedet igen, så skal der nok blive plads til de unge også. Og så må man se, om man via nogle af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (fx løntilskudsjob, red.) kan få de unge med uddannelse ind på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres kompetencer. Men rådet til de unge, som ikke har nogen uddannelse, er, at de skal komme i gang med en uddannelse,” siger Frederik I. Pedersen og understreger, at der i Danmark er basis for at kickstarte økonomien:

”Vi har haft enorme overskud på vores betalingsbalance de sidste par år. Der er et historisk højt opsparingsoverskud i den private sektor. Vi kan se, danskerne generelt er rigtig velpolstrede økonomisk, men det er simpelthen usikkerhed, der gør, man ikke bruger pengene. Kan man først få hul på den byld, skal der nok komme gang i væksten og vores arbejdsmarked igen, men det kræver, at stemningen vender.”

Du kan læse meget mere om unges levevilkår i Statistisk Tiårsoversigt 2013. Artiklen kan læses i en gratis e-publikation med et udsnit af bogen, eller du kan købe den fulde bog i pdf-udgave eller som trykt bog.

Seneste artikler

21. november 2017 Stor forskel på, hvor langt der er mellem valgstederne
17. november 2017 Samme kommune: Dem med bopæl og dem med arbejdssted tjener langt fra det samme
17. november 2017 Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad
16. november 2017 Stor forskel på ventetid til plejehjem
15. november 2017 Langtidsledige fylder mest i Ishøj, Odense og Albertslund
14. november 2017 Driftsudgifterne per folkeskoleelev er steget siden sidste kommunalvalg
13. november 2017 Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg
10. november 2017 Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne
9. november 2017 Færre førtids­pensionister: Stor forskel mellem kommunerne (Rettet 9. november 2017)
8. november 2017 I disse kommuner bor landets største læseheste

Ansvarlig for siden

Presse