Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Unges uddannelse kraftigt påvirket af social arv

En fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder har i dag ikke anden uddannelse end folkeskolen. En granskning af forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet viser, at der fortsat er en tung social arv på området.

10. august 2012 kl. 9:00


Bag disken hos 7-Eleven på Københavns Hovedbanegård står 24-årige Catherina og skænker kaffe til en kunde. Hun har ikke anden uddannelse end folkeskolen, og som det ser ud nu, har hun heller ikke udsigt til at få det inden for den næste årrække. Dermed er hun godt på vej til at slutte sig til den store gruppe af 25-årige, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Faktisk er det en fjerdedel af de 25-årige mænd og en femtedel af de 25-årige kvinder i Danmark, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Andelen af uuddannede unge er vokset en smule de seneste ti år.

Danmarks Statistiks netmagasin Bag Tallene har undersøgt nærmere, hvem det er, der som 25-årig ikke har en uddannelse efter folkeskolen, og tendensen er klar: Der er en stærk sammenhæng mellem de unges og deres forældres uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er således 39 pct. af de 25-årige, hvis forældre ikke har en uddannelse efter folkeskolen, som heller ikke selv har fået det. I den anden ende af skalaen finder vi de unge, hvis forældre har en forskeruddannelse eller en lang videregående uddannelse. Her er det dog stadig henholdsvis 12 og 13 pct. af de 25-årige, der ikke har taget en uddannelse efter folkeskolen.

Unge uden uddannelse efter forældrenes uddannelsesniveau. Danmarks Statistik.

Tilknytning til arbejdsmarkedet påvirker mest
Endnu større påvirkning har det imidlertid, hvis forældrene ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik har udtrukket tal, som sammenholder de unges uddannelsesniveau med, hvad deres forældres tilknytning til arbejdsmarkedet var, da den unge var 15 år gammel. De tal viser, at over halvdelen af de 25-årige, hvis forældre enten var arbejdsløse eller på anden måde uden for arbejdsmarkedet, ikke har fået nogen uddannelse efter folkeskolen.

Mie Dalskov er senioranalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), og det kommer ikke bag på hende, at der er en tung social arv i forhold til uddannelse.

”Vi kan tydeligt se, at det smitter af, hvis forældrene ikke har nogen uddannelse eller har været uden for arbejdsmarkedet,” siger hun.

Det billede kan Catherina godt nikke genkendende til. Hendes far arbejder som vagt, og hendes mor er førtidspensionist.

”Nogle af mine klassekammerater har haft nogle fordele, som jeg ikke har haft,” konstaterer hun, mens hun rækker byttepenge over disken til en kunde.

Unge uden uddannelse efter forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Danmarks Statistik.

Store personlige omkostninger
De mange uuddannede unge kan ende med at koste samfundet dyrt. Hos AE har de regnet ud, at hver person, der ikke får en uddannelse kan koste op til 10 millioner kr. i tabt velstand.

”Hvis du går ud af folkeskolen og arbejder, til du er 60 år, så er det jo ikke noget problem. Men mange ufaglærte havner på kontanthjælp og førtidspension, og det er det, der gør det så dyrt,” siger Mie Dalskov.

Men det er ikke bare samfundet, der betaler for, at så mange ikke får nogen uddannelse. Også de personlige omkostninger ved at stå tilbage som ufaglært kan være store.

”Der er ret stor sandsynlighed for, at de personer får et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Mange havner på kontanthjælp eller førtidspension, og dem, der får job, får ret lav løn og en løs tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger Mie Dalskov.

Den samme oplevelse har Louise Hare, der er beskæftigelseskonsulent hos Jobcenter for unge i København.

”Noget af det, jeg selv har bidt meget mærke i, er dårligere helbred og trivsel hos mennesker, som ikke har en uddannelse i forhold til dem, der har en uddannelse,” siger hun.

Ikke et spørgsmål om at ”gide”
For Catherina har det med skole og bøger altid været svært, fordi hun er ordblind. Efter folkeskolen fik hun ufaglært arbejde, og da hun begyndte at tjene penge, købte hun en andelslejlighed. Det betød samtid, at hun ikke havde råd til at vende tilbage til skolebænken. Men i dag fortryder hun, at hun ikke kom i gang med en uddannelse.

”Når jeg kigger på alle andre og snakker med venner og veninder, og de er kommet videre, så står jeg lidt der og tænker – jeg hænger stadig fast,” fortæller hun.

På jobcenteret møder Louise Hare så godt som aldrig den holdning, at de unge ikke har taget en uddannelse, fordi de ikke gider. Ofte er der begrundelser som Catherinas. De unge har ikke råd til at læse, fordi de har købt lejlighed, de er faldet fra, fordi de ikke kunne klare sig fagligt, eller de har sociale eller psykiske problemer.

”Vi møder nogen, som siger, at de bare ikke skal have en uddannelse. Men når vi graver, så bunder det ofte i andre problemstillinger som fx ordblindhed,” fortæller beskæftigelseskonsulenten.

Koncentrationsbesvær og psykiske problemer
På jobcenteret i Skælbækgade ser de en tendens til, at der er lidt forskel på, hvad det er for problemer, de ufaglærte mænd og kvinder tumler med rent personligt. Det er oftere pigerne end drengene, der har psykiske problemer. Omvendt har drengene oftere svært ved at fastholde koncentrationen i et skoleforløb, og derfor har de svært ved at gennemføre en uddannelse.

Alene det at det er muligt at kategorisere de unge, der ofte ikke klarer den gennem uddannelsessystemet, mener Mie Dalskov er en falliterklæring.

”Det uddannelsessystem, vi har nu, er for grovmasket. Lad os få gang i mesterlæreren og noget mere praktisk ungdomsuddannelse, så tror jeg, vi får de sidste og især drengene med ind,” siger hun.

Fakta:

  • 23 pct. af de 25-årige i dag har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen.
  • 20 pct. af de 25-årige kvinder har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen.
  • 26 pct. af de 25-årige mænd har ikke fuldført anden uddannelse end folkeskolen.
  • 40 pct. af de 25-årige uden uddannelse er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet, det samme gælder 10 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse.
  • 39 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i arbejde, det samme gælder 47 pct. af de 25-årige, som har en uddannelse.
  • 21 pct. af de 25-årige uden uddannelse er i gang med en uddannelse, det samme gælder 43 pct. af de 25-årige, som allerede har en uddannelse efter folkeskolen. 
     

Ansvarlig for siden

Presse