Cookies

Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

OK

Mere om cookies

It-anvendelse i befolkningen 2014

I publikationen belyses danskernes brug af it og internet i bred forstand, men mere specifikke emner adresseres også.

I lyset af den kommende indfasning af obligatorisk digital post fra det offentlige er der bl.a. fokus på borgernes kontakt med offentlige myndigheder.

Undersøgelsen er foretaget i april 2014 og dækker følgende emner:

  • adgang til computere og internet, herunder bredbånd og mobilt bredbånd
  • brug af internet og sociale netværkstjenester
  • brug af cloud computing-tjenester
  • anvendelse af mobiltelefon
  • e-handel.

Statistikken er fordelt på baggrundsvariable som køn, alder, familietype, beskæftigelse, uddannelse og antal børn i familien mv.

Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige
I publikationen kan man læse, at danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet. 

Bl.a. brugen af NemID er afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I publikationen fremgår det, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID.

It-anvendelse i befolkningen 2014 kaster desuden lys over at:

  • 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager.
  • 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook.
  • Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier.
  • 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut.

Tal for de foregående år
Publikationen hed før 2011 Befolkningens brug af internet.


It-anvendelse i befolkningen

Kolofon

It-anvendelse i befolkningen
Uddannelse og viden
ISSN pdf: 2245-4152
ISBN pdf: 978-87-501-2149-7
Udgivet: 27. oktober 2014
Antal sider: 44
Kontaktinfo:
Agnes Tassy
Telefon: 39 17 31 44

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev