Cookies

Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

OK

Mere om cookies

Statistisk Årbog 2014

Årbogen giver dig det måske bedste overblik over det danske samfund, vores liv og færden, kvinder og mænd, børn og voksne.

Få alt fra kuriøse informationer om en gennemsnitlig dansker til detaljeret specialviden om økonomi og arbejdsmarked - og diverse andre vigtige emner.

Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav på bogens over 500 sider.

Kort sagt kan du både blive klogere på det danske samfund og få udbygget din paratviden (test selv på www.dst.dk/quiz).

Fortid, nutid og fremtid
Årbogen har fokus på de mest aktuelle tal, men trækker også linjer tilbage i tiden - og i visse tilfælde belyser den også fremtiden.

Ser vi 30 år tilbage har den måde, vi danskere danner familie på, forandret sig en del. Men ægteskabet er stadig den dominerende samlivsform, idet 76 pct. af alle par, der bor sammen, er gift. Mens 18 pct. af ægteskaber indgået i 1950 var blevet opløst ved skilsmisse inden 25 års ægteskab, var det tilfældet for 38 pct. af ægteskaberne fra 1980.

Ser vi frem i tiden, sker der ændringer i antallet af unge og antallet af ældre. På nuværende tidspunkt er der 92 personer, som skal forsørges, for hver 100 personer i den erhvervsaktive alder (20-59 år). Den såkaldte forsørgerbyrde er dermed 0,92.

Ifølge befolkningsfremskrivningen vil forsørgerbyrden vokse til 0,94 i 2020 og 1,06 i 2030. I årene fremover vil der altså være flere, der skal forsørges, da der bliver flere og flere ældre mennesker i Danmark.

Historisk mange konkurser
For at forstå nutiden, må vi ofte se de seneste tal i forhold til tallene for de tidligere år. Eksempelvis har antallet af konkursramte virksomheder siden 2009 udgjort mere end 5.000 om året, hvilket er et historisk højt antal.

Rekorden blev sat i 2009 med 6.450, men siden da har antallet været faldende til at udgøre 5.000 sidste år. I perioden fra 1979 til 2009 har antallet svinget mellem 1.000 og 3.500 konkurser.

Kvinder og mænd
Vil du vide noget om forholdet mellem kvinder og mænd, er Årbogen også en interessant kilde. I en pressemeddelelse har vi sat lys på det. Få bl.a. at vide:

  • hvordan det går de kvindelige studenter
  • hvor mange kvinder der er i beskæftigelse
  • hvor mange kvinder der dømmes for vold
  • hvor mange kvinder der får bøde for at køre for stærkt.

Gennemsnitsdanskerne: Anne og Peter
www.dst.dk/gennemsnit kan du se en række oplysninger om gennemsnitsdanskerne. De hedder Anne og Peter. Mød dem bl.a. i en video, hvor de fortæller om deres liv.

Miniårbog

Årbogen har en lillebror, hvis du vil have et hurtigt overblik over det danske samfund: Danmark i tal.

Engelsk årbog
Årbogen findes også på engelsk som Statistical Yearbook.

Om Statistisk Årbog

En kilde til sjov og brugbar viden

Ved at fordybe dig i Statistisk Årbog vil du opdage, at den er en kilde til masser af brugbar og interessant information, som kun findes samlet i denne bog.

Du kan både gå på jagt efter masser af pudsige og sjove informationer à la dem, der findes i Trivial Pursuit, men du kan også finde viden, der beskriver de mere alvorlige sider af det danske samfund.

Både for dem, der ingen erfaring har med statistik ...
Statistisk Årbog indeholder flere hundrede tusinder tal, og fordi tal i sig selv ikke altid fortæller hele historien, har vi skrevet mere end 150 siders tekst og krydret dem med over 200 figurer.

... og også for de erfarne statistikbrugere
Årbogen er Danmarks Statistiks mest vidtspændende samling af statistik, og der findes i alt omkring 430 tabeller i Statistisk Årbog.

Udgivet siden 1896

Statistisk Årbog er blevet udgivet hvert eneste år siden 1896.

At bladre i dem fører læseren igennem en del af den danske historie. Fra den første årgang og frem mærker man, hvordan der på forskellige niveauer er fortællinger, der hver for sig bevidner de mange forandringer af både det danske samfund og af det danske sprog.

En fortælling om samfundsudviklingen

For hver årgang bliver statistikker om fx befolkningens størrelse, geografiske fordeling og mange andre statistikker opdateret. Udviklingen i samfundet kan derved følges nøje år for år, fx befolkningspyramider, antallet af fødte og døde, arbejdsløshed, de offentlige udgifter osv.

Nogle tabeller udgår undervejs, når de ikke længere har samfundsmæssig betydning, eller fordi der ikke længere kan afsættes ressourcer til at vedligeholde dem.
Andre tabeller bliver udbygget med flere kategorier eller separate tabeller. Det drejer sig fx om indkomststatistik, hvor vi i nutidens årbøger har væsentligt større og længere tabeller om indkomst fordelt efter alder, arbejdsfunktion mv.

Et historisk værk - føljeton

Et udsnit af forsiden af Statistisk Årbog 1896 - Danmarks Statistik

Læs en historisk føljeton, der tager dig med på en tidsrejse fra 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom, og frem til i dag.

Septemberforlig, verdenskrige, ungdomsoprør, oliekrise, folkepension og informationssamfund er nogle af de begivenheder, der beskrives via tal i Statistisk Årbog. 

Føljetonerne skrives i takt med, at samtlige årbøger bliver lagt på internettet.

Afsnit 1: 1896-1910 - okt. 2008

Afsnit 2: 1911-1920 - nov. 2008

Afsnit 3: 1921-1930 - dec. 2008

Afsnit 4: 1931-1940 - jan. 2009

Andre tabeller bliver i stedet beskåret i størrelse eller antal. Man kan fx observere, hvordan tabeller om landbruget langsomt, men sikkert, fylder mindre i årbogen, mens statistik om de tertiære erhverv (service, handel, it, transport mv.) fylder mere og mere.

Nye tabeller afspejler nye tendenser

Nye tabeller bliver også introduceret løbende som reaktion på samfundsmæssige tendenser. År for år drejer det sig om få tabeller, men set over en årrække tegner der sig et tydeligt billede af samfundsudviklingen. Her er en række eksempler på nye tabeller, som historisk og samfundsmæssigt set er interessante:

I Statistisk Årbog 1909 er "automobilen" ved at være så udbredt på de danske veje, at der bliver oprettet en tabel med optælling af motorkøretøjer.

To årtier senere (i Statistisk Årbog 1933) er trafikuheld forårsaget af blandt andet biler blevet så udbredt, at der oprettes en statistik i årbogen omkring dette.

I nyere tid er forureningen fra bilerne blevet et emne i årbogen, ligesom det også gør sig gældende med forurening fra landbrug, skibe mv.

Fagbevægelserne bliver populære i starten af årbogens historie, og det reflekteres af nye tabeller i årbogen omkring antal medlemmer i
fagforeningerne og arbejdsstandsninger, der stadig eksisterer den dag i dag.

Senere er dette område blevet udvidet med statistik om arbejdsskader, sygefravær, arbejde på atypiske tidspunkter, arbejdstidsregnskab og meget andet, der kan sættes i forbindelse med arbejdsvilkår.

Under 2. verdenskrig bliver det aktuelt at fokusere på rationeringsmærker. Frem til 1952 eksisterer der statistik i årbogen om dette. Der findes også statistik om den amerikanske Marshall-hjælp frem til 1954.

Måske som følge af, at der ikke altid var tilstrækkeligt med fødevarer, opstår en tabel om danskernes gennemsnitlige kalorieforbrug i 1947. Denne holder dog ikke ved i særlig mange år. 
Statistik om radio og tv vokser frem og bliver udbygget, efterhånden som medierne bliver udbredte. It-statistik er et eksempel på et ganske nyt statistikområde.

I Statistisk Årbog er der tal for både virksomheders og borgeres brug af it og internet, ligesom der også er oplysninger om, hvor mange familier der har fx smart-tv eller robotstøvsugere.


Statistisk Årbog

Kolofon

Statistisk Årbog
Tværgående
ISSN: 0070-3567
ISBN: 978-87-501-2134-3
Udgivet: 23. juni 2014
Antal sider: 530
Kontaktinfo:
Margrethe Pihl Bisgaard
Telefon: 39 17 31 62

Nyhedsbrev

Billede: Ikon for email - Danmarks Statistik

Modtag en email, når vi udgiver en ny publikation.

Tilmeld nyhedsbrev