Gå til sidens indhold

Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

Boligskatterne på ejerboliger - grundskyld og ejendomsværdiskat - udgjorde i 2014 gennemsnitligt 9,9 promille af boligernes markedsværdi. Der er dog store forskelle på boligskattetrykket kommunerne imellem. Denne analyse ser på udviklingen i det samlede boligskattetryk fra 2004 til 2014 med særlig fokus på forskellene mellem kommunerne.

Analysens hovedkonklusioner:

  • Boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat sat i forhold til boligernes markedsværdi, steg fra 2004 til 2014 fra 9,5 til 9,9 promille, men med store forskelle fra kommune til kommune.
  • Boligskattetrykket er faldet mest i Frederiksberg (-2,07 promillepoint), København
    (-1,63 promillepoint) og Gentofte (-1,37 promillepoint).
  • Boligskattetrykket er steget mest i Frederikssund (4,07 promillepoint) og Vordingborg
    (3,12 promillepoint).
  • Forskellene i udviklingen mellem kommunerne skyldes bl.a. store forskelle i prisudviklingen samt ændringer i de kommunale grundskyldspromiller.

Se analysens datagrundlaget her.

Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

Kolofon

Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

Emnegruppe: Økonomi

Udgivet: 11. januar 2017 kl. 09:00

Nr. 2017:1

ISSN pdf: 2446-0354

Kontaktinfo:

Thomas Bie
Telefon: 39 17 30 41